Vestager spøgte i kulissen, da Løkke og co. holdt første hulemøde efter valget

Hvad er en spitzenkandidat?  
EU-Kommissionen skal have en ny formand, når den nuværende formand, Jean-Claude Juncker, takker af ved udgangen af oktober. Selve udvælgelsen kommer dog til at køre over de næste par måneder.  

Før 2009 var det alene landenes stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd, der havde til opgave at udpege en kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen, som dog efterfølgende skulle godkendes af Europa-Parlamentet med et absolut flertal. 

Men ifølge Lissabontraktaten fra 2009 skal Det Europæiske Råd nu foreslå en kandidat til formandsposten “under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet”. Et flertal i Parlamentet skal stadig godkende kandidaten ved en afstemning.  

Den såkaldte spitzenkandidatproces er Europa-Parlamentets forsøg på at blande sig mest muligt i valget af den nye kommissionsformand.  

Med spitzenkandidatprocessen forsøger Parlamentet at lave en direkte kobling mellem resultatet ved europaparlamentsvalget og navnet på den nye kommissionsformand.  

Konkret har de største europæiske partifamilier udpeget en spidskandidat, der skal repræsentere partiet i den tværeuropæiske valgkamp frem mod valgdatoen. Det foregår primært ved en række paneldebatter.  

Den kandidat, der efter valget kan samle et flertal bag sig i Parlamentet, bliver herefter Europa-Parlamentets officielle bud på en kommissionsformand.  

Denne proces tilgodeser især kandidaten Manfred Weber og hans konservative EPP-parti, der igen står til at blive den største gruppe i Parlamentet.  

Det Europæiske Råd er dog ikke bundet af Parlamentets bud på en formand.  

Da spitzenkandidatmodellen havde premiere ved det foregående EU-valg i 2014 lykkedes det godt nok for Parlamentet at få Jean Claude-Juncker, spidskandidaten for det store konservative EPP-parti, valgt som ny kommissionsformand.  

Det skyldtes dog blandt andet, at den tidligere luxembourgske premierminister var et kendt og vellidt navn blandt EU-cheferne.  

Men ved det kommende valg er det langtfra sikkert, at stats- og regeringscheferne vil bøje sig for resultatet af Parlamentets spitzenkandidatproces.  

For eksempel har den franske præsident, Emmanuel Macron, og Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, erklæret sig som modstandere af processen.  

To dage efter afslutningen på europaparlamentsvalgene, 28. maj, mødes EU-lederne for at diskutere deres bud på en kandidat. Her skal navnene på præsidenten for Det Europæiske Råd og chefen for EU’s udenrigstjeneste også diskuteres.  

Her er partiernes spitzenkandidater:  

• European People’s Party (EPP): Manfred Weber (Tyskland) 
• Party of European Socialists (PES): Franz Timmermans (Holland) 
• Alliance for Liberals and Democrats for Europe (ALDE): Margrethe Vestager, Guy Verhofstadt, Emma Bonino, Katalin Cseh, Luis Garicano, Nicola Beer og Violeta Bulc
• European Green Party (EGP): Ska Keller (Tyskland) og Bas Eickhout (Holland) 
• Alliance of Conservatives and Reformists in Europe (ACRE): Jan Zahradil (Tjekkiet)
• European Left (EL): Nico Cué (Belgien) og Violeta Tomic (Slovenien).  

 
Det siger Lissabon-traktaten om valget af EU-Kommissionens formand:

”Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.” 

Kilde: Europa-Parlamentet og Europeelects.eu