Debat

Vognmænd til politikere: Hjælp os med at nedkæmpe social dumping

KRONIK: Flere danske politikere støtter aktører, der ikke arbejder imod social dumping, og det undergraver reelt det danske godstransporterhverv. Det er derfor på tide, at politikerne melder sig ind i kampen for et fair transportmarked. 

Politikerne skal vågne op og&nbsp;arbejde hårdt for at skabe et afbalanceret, fair og ordnet europæisk transportmarked, skriver Erik Østergaard.<br>
Politikerne skal vågne op og arbejde hårdt for at skabe et afbalanceret, fair og ordnet europæisk transportmarked, skriver Erik Østergaard.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL - Danske Vognmænd

I de kommende måneder skal EU-instanserne og medlemslandene forholde sig mere indgående til den såkaldte mobilitetspakke (vejtransportpakke), som Kommissionen har lagt frem i to dele.

I Folketinget kommer særligt Transportudvalgets og Europaudvalgets medlemmer til at forholde sig til både indhold og proces. Klokken er fem minutter i tolv.

Der pågår således lige nu en intens politisk armlægning i de europæiske nationale parlamenter og i hele EU-systemet.

Fakta
Deltag i debatten!

Lige neden under armlægningen foregår der en endnu voldsommere kamp mellem organisationer i hele Europa, for vi står i en reel overlevelseskamp for erhvervet.

Den melding hører jeg fra Paris, fra Berlin, fra Amsterdam og fra vores tætte samarbejdspartnere i de nordiske lande.

Mange ting i samfundet bliver dyrere hvert år – men transport bliver billigere. Og det muliggøres primært ved at bruge lavtlønsarbejdskraft. Men det koster altså for danske vognmænd og chauffører, som for at få opgaverne hjem må gå ned i pris, indtil de en dag må dreje nøglen om og sende chauffører med dansk overenskomst hjem.

Erik Østergaard
Drektør, DTL-Danske Vognmænd

Og ude i virkeligheden foregår kampen hver dag på vejene mellem virksomhedernes chauffører og mellem de selvkørende vognmænd:

Løndumping, fusk med Adblue, manipulationer med tachografen, postkassefirmaer, systematiseret cabotagekørsel, nøje planlagt regional tredjelandskørsel med lavtlønschauffører og så videre.

Den kamp sætter mange vognmænd i valget mellem at dreje nøglen om – eller overgive sig eller lade sig opsluge og selv begynde at lave en forretningsmodel, der lukrerer på social dumping.

Vi bliver derfor nødt til at være ærlige om, at det er sådan det forholder sig og sige det højt én gang for alle.

Og jeg synes ikke, der er nogen fribilletter til de danske politikere og parlamentarikere.

Klarere regler kan styrke markedet 
Kampen står således på den ene side mellem fortalerne for en stadig større liberalisering af markedet, kombineret med få eller svækkede kontrolforanstaltninger.

Det vil forstærke den sociale dumping og fortsætte et ræs mod bunden på løn- og arbejdsvilkår for vognmænd og chauffører i Danmark og det meste af Vesteuropa.

Det er bevægelsen for at gøre Det Vilde Vesten endnu vildere.

På den anden side står fortalerne for en bedre regulering af godstransportområdet, klarere regler og et øget kontroltryk fra myndighederne.

Det vil dæmme op for mange af de lovløse forhold, der i dag hersker på godstransportområdet, og det vil styrke kampen mod social dumping.

Det vil styrke det danske og de europæiske transportarbejdsmarkeder, når det gælder løn- og arbejdsforhold, men også positivt påvirke udviklingen, for så vidt angår miljø- og klimapåvirkningen, arbejdsmiljøet og trafiksikkerheden på de europæiske veje.

De danske politikere må forstå, at der er mange aktører, der forsøger det første – svækkelse af hindringer mod social dumping – og ikke det sidste: sikring af fair konkurrence og ordnede forhold.

Og det er blandt disse aktører, som en række danske politikere ofte støtter sig til – og til tider deponerer deres politiske dømmekraft hos – at man reelt ender med at rende ærinder for aktiviteter, der reelt undergraver det danske godstransporterhverv.

Det er, for at sige det lige ud, farligt og til skade for den almindelige danske vognmand og chauffør.

Forretningsmodel er kommet i modvind 
Der er altså kræfter i både dansk og europæisk vejgodstransport og ikke mindst blandt transportkøbere, hvis forretningsmodel bygger på social dumping, løndumping, ansvarsforflygtigelse ved brug af forarmede underleverandører og så videre.

Og de aktører er nu begyndt at samle sig og øge presset, så deres forretningsmodeller med ulovlig cabotage, regional tredjelandskørsel, postkasseselskaber og så videre ikke risikerer at blive ødelagt af mobilitetspakkens intentioner.

For sent er det gået op for dem, at den EU-Kommission, der i nullerne og langt ind i dette årti har stået for stadig mere liberalisering af markederne, faktisk havde påbegyndt overvejelser vedrørende, om der også var andre hensyn at tage.

Da Kommissionen så endelig tog fat på vejtransportområdet, var det noget af en øjenåbner blandt fortalerne på markedet for billig transport –  fortalere, der støttes af massive transportkøberinteresser.

For deres forretningsmodel er kommet i modvind – og nu forsøger de at bevare status quo eller endda at få liberaliseret markedet yderligere.

Det sætter eksistenskampen for et dansk (og vesteuropæisk) vejgodserhverv på nationale løn- og arbejdsvilkår på spidsen.

Når nogen for eksempel laver en alliance med en lang række primært østeuropæiske organisationer for at påvirke EU-politikken i retning af mindre regulering og mere liberalisering, så står det også helt klart, at det ikke er den danske vognmand, der opererer på ordnede forhold, som man arbejder for.

Det er ikke godstransportens bidrag til det danske transportmarkeds bæredygtighed, der varetages.

Vognmænd fra Østeuropa slår bunden ud af markedet 
Løbende får vi tal fra ITD's grænsetælling, som beretter om væksten i lastbiler, der krydser grænsen.

Det tolkes hver gang og udelukkende som et parameter for, at der er øget aktivitet og vækst i samfundet.

Men sandheden er jo samtidig, at der primært er tale om lastbiler på østeuropæiske plader.

Og at lavtlønschaufførerne ikke bare kører til og fra eller gennem – men ofte opholder sig i Danmark og nabolandene i, hvad der reelt er permanent og systematisk cabotagekørsel eller regional tredjelandskørsel i månedsvis.

Igen og igen. Det ved politikerne jo dybest set også godt.

De er her på helt andre lønvilkår og slår dermed bunden ud af markedet. Dét rammer den danske vognmand – og de danske chauffører – benhårdt.

Og det er kun blevet værre. Det ved politikerne sådan set også godt.

Østalliancen, som samler sig, forsøger at påvirke hele grundlaget for erhvervets eksistens – i en efter min mening både farlig og forkert retning.

Både DTL-medlemmer og en række af de små og mellemstore ITD-medlemmer må strække våben, hvis ITD's øst-alliance får magt, som den har agt.

Eller de ender med at måtte lade sig opsluge af de store, med social dumping som forretningsmodel.

Derfor må de danske politikere på Christiansborg og i Europa-Parlamentet være helt skarpe på, hvem de allierer sig med – og hvilke dagsordener de fremmer.

Politikerne på Christiansborg og i Bruxelles har for alt for manges vedkommende gemt sig i denne diskussion.

Nogle synes, det er belejligt, at branchen ikke er enig, for uanset hvad de selv mener, kan de pege på, at dele af branchen bakker dem op i den eller ene eller den anden sag.

Og det kan være fristende som politiker med et borgerligt-liberalt ståsted blot at sætte pladen på om retten til fri bevægelighed og bekæmpelsen af den grimme protektionisme.

Men det bør stå klart for borgere og vælgere, hvis deres politikere læner sig op ad og aktivt støtter organisationer, der både herhjemme og i udlandet aktivt modarbejder et dansk godstransporterhverv på fair og lige vilkår.

Billig transport er problematisk 
Man må dele sig efter anskuelser, hedder et gammelt politisk diktum. Så enkelt er det. Det må man gøre som vognmandsvirksomhed.

Det må man gøre som organisation. Og det må man gøre som politiker og folkevalgt:

Vil man acceptere – eller ligefrem bidrage til at fremme – social dumping, en undergravning af danske løn- og arbejdsforhold og tab af et erhverv på danske vilkår?

Eller vil man kæmpe for det modsatte – at transporterhvervet ikke bare skal være det led mellem producent og forbruger, der kan presses længere og længere og længere i bund ved hjælp af østchauffører, ukrainere, usbekere, filippinere eller hvor langt ud i verden, man efterhånden er kommet, for at hente stadig billigere arbejdskraft?

Vi så for nylig DI-Transport i en forbløffende tilståelsessag:

De sagde reelt, at transporterhvervet bare skal trimmes og trimmes for at kunne gøre tilværelsen lettere og billigere for de "rigtige" industrier.

Men den tilgang åbenbarer jo problemet: at sikkerhed, arbejdsmiljø, løn- og arbejdsforhold og så videre i princippet kan presses i det uendelige på transportområdet.

Mange ting i samfundet bliver dyrere hvert år – men transport bliver billigere. Og det muliggøres primært ved at bruge lavtlønsarbejdskraft.

Men det koster altså for danske vognmænd og chauffører, som for at få opgaverne hjem må gå ned i pris, indtil de en dag må dreje nøglen om og sende chauffører med dansk overenskomst hjem.

Og Danmark mister skatteindtægter og beskæftigelse.

Synspunkt er ikke til gavn for nogen
Vi har set samme organisation med støtte fra transportmæglerne slå på tromme for det synspunkt, at det må være en statslig opgave at huse forhutlede østchauffører.

Vel at mærke, når de i uge- ja, månedsvis, camperer på de statslige rastepladser – for ellers kommer forbrugerne til at betale, og parcelhuskvartererne vil oversvømmes af parkerede lastbiler.

Hvem er synspunktet til gavn for? Vel hverken for danske skatteborgere eller danske erhvervsdrivende, som de folkevalgte herhjemme jo er valgt til at arbejde for.   

Hos DTL-Danske Vognmænd synes vi også, vi har et ansvar for vores samfund.

Hver gang der sidder 100 østeuropæere bag rattet og kører systematiseret cabotagekørsel i Danmark, så er der 100 danske chauffører og et antal vognmænd, som ikke har fået opgaven. Det koster i skatteindtægter, det svækker den danske beskæftigelse og så videre. 

Og i DTL synes vi, at det er dybt urimeligt, at lavtlønschaufførerne skal henslæbe livet i lastbilen, overnatte i bilen, lave mad på ladet over en primus og forrette nødtørften i busken.

Det er uværdigt, bare for at transportkøberne kan score lidt ekstra til sig selv. For tag ikke fejl – billig transport kommer langt fra altid forbrugerne til gode.

Til gengæld er der beregninger, der viser, at for eksempel købet af en ny sofa kun bliver minimalt dyrere, hvis man sikrer ordnede forhold.

Så: Vågn op, politikere. Meld jer ind i kampen. Og stil jer på den side, der gavner det danske samfund og fremmer et afbalanceret, fair og ordnet europæisk transportmarked.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

0:000:00