Sandra Elisabeth Skalvig
svarer
Christina Egelund

Vurderes CBS’ nye optagelseskriterium på kvote 2 vedr. erhvervserfaring fra EU-udviklingsregioner at være i strid med de almindelige forvaltningsretlige principper om lighed og saglighed?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Uddannelses- og Forskningsudvalget, Spørgsmål 314

Vil ministeren redegøre for, om CBS’ nye optagelseskriterium på kvote 2 vedr. erhvervserfaring fra EU-udviklingsregioner vurderes at være i strid med de almindelige forvaltningsretlige principper om lighed og saglighed?

Svar fra mandag den 19. august 2024

Der er til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:

CBS’ udvælgelseskriterium i kvote 2 vedr. erhvervserfaring fra en EU-udviklingsregion vurderes ikke at være i strid med de almindelige forvaltningsretlige principper om lighed og saglighed. Alle ansøgere bosiddende i Danmark og EU har realistisk mulighed for at opnå erhvervserfaring fra en EU-udviklingsregion, da EU har udpeget udviklingsregioner i hovedparten af unionslandene. I lande uden udviklingsregioner ligger der udviklingsregioner relativt tæt på i et nærliggende unionsland. Det har endvidere været væsentligt for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, at definitionen af relevante områder beror på en objektiv standard og ikke f.eks. ansøgers eller CBS’ egen fortolkning af, hvad der kunne være et relevant område/by.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har drøftet med CBS, at erhvervserfaring fra en region med socioøkonomiske udfordringer kan give en anderledes erfaring end erhvervserfaring fra den øvrige del af det pågældende land. CBS har på den baggrund besluttet, at erhvervserfaring fra udviklingsregioner kan vægtes højere i den konkrete vurdering.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024