Om  
Søren Pape Poulsen

Højesteret: Papes forlovedes overfaldsmand må blive

I by- og landsretten blev den anklagede slovak dømt til udvisning af Danmark med seks års indrejseforbud, men dén beslutning er nu omgjort i Højesteret. 

Flora Juul Holst

En slovakisk mand, der er dømt for et overfald på Søren Pape Poulsens (K) forlovede, Josue Medina Vasquez, skal ifølge Højesteret alligevel ikke udvises af Danmark med indrejseforbud i de næste seks år.

Højesteretten har dog holdt fast i dommen fra by- og landsretten om at idømme ham 30 dages fængsel. 

Det skriver TV 2.

Straffen falder efter en tur i byen 17. maj, hvor den slovakiske mand angiveligt slog Josue Medina Vasquez i ansigtet klokken halv fire om natten. Manden var i Danmark med en flok venner for at se en ishockeykamp og mødte senere Papes forlovede i nattelivet. 

Ifølge Josue Medina Vasquez selv havde manden under deres karambolage råbt ”I don’t like homos", og slaget blev derfor af flere tolket som en hadforbrydelse. 

I domsafsigelsen har Højesteret udelukkende forholdt sig til strafudmålingen og ikke skyldsspørgsmålet. Den slovakiske mand har allerede nået at sidde fængslet i 50 dage.

Slovakiet blev medlem af EU i 2004 sammen med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen og Slovenien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00