Om  
Margrethe Vestager

Vestager bliver æresalumne på Københavns Universitet

Margrethe Vestager bliver ny æresalumne på Københavns Universitet. Hun hædres blandt andet for at have ydet en enestående indsats inden for sit faglige felt. 

Katrine Skov Sørensen

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, får titlen æresalumne af Københavns Universitet. 

Det skriver Københavns Universitet

Hun føjes derfor til listen af æresalumner, der har udvist engagement og loyalitet over for universitetet, og som har ydet en enestående indsats inden for deres faglige felt.

"Hun gør bogstaveligt talt Danmark større. Ikke desto mindre vender hun ofte tilbage til sit gamle universitet for at debattere med alumner og studerende," siger prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet, Lykke Friis, i pressemeddelelsen.

Margrethe Vestager blev uddannet cand.polit. i 1993 fra Københavns Universitet. Samme år blev hun landsformand for Radikale Venstre. 

I 1998 fik hun posten som kirkeminister, og hun blev dermed den dengang hidtil yngste kvindelige minister i Danmark. Siden da har hun bestridt flere forskellige ministerposter. 

I 2014 blev hun EU-kommissær, hvor hun har taget kampen op med giganter som Google, Amazon og McDonalds. 

Blandt kredsen af æresalumner ved Københavns Universitet kan man finde Lars Rebien Sørensen, Søren Ulrik Thomsen og Bodil Nyboe Andersen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00