Brexit: Britisk udspil lader vente på sig
Trods et mindre gennembrud i december, er de væsentligste knuder i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien endnu ikke løst. Der er forhåbninger om, at man på Det Europæiske Rådsmøde i marts kan blive enige om en overgangsordning. Dele af den britiske regering ser ud til at ville acceptere at være underlagt EU-lovgivningen og Domstolen frem mod 2021, hvor overgangsordningen skal afløses af en langsigtet aftale. Dog ønsker briterne en ret at gøre indsigelse mod ny lovgivning i overgangsfasen, hvilket EU ikke umiddelbart er indstillet på at imødekomme.
EU lægger op til, at den langsigtede relation kommer til at omfatte en frihandelsaftale samt samarbejde inden for områder som forsvar, sikkerhed og udenrigspolitik, retlige og indre anliggender samt visse sektorer såsom luftfart og fiskeri. Derimod ser det ikke ud til, at den for briterne særdeles vigtige finansielle sektor bliver omfattet. Det er imidlertid særdeles uklart, hvilken langsigtet relation til EU, som briterne selv ønsker. En voldsom splittelse i den britiske regering og i det konservative parti synes at umuliggøre udarbejdelsen af en reel britisk forhandlingsposition.
Det er dog i meget høj grad op til briterne at afgøre, hvilken tilknytning de ønsker til EU efter Brexit. Dette har EU’s chefforhandler Michel Barnier gjort klart i sin præsentation af de mulige scenarier efter Brexit, hvor en model efter norsk forbillede vil give briterne den tætteste relation til EU, mens en model som den EU har med Canada, vil være mindst omfattende.
Lækkede beregninger fra den britiske regering viser, at alle scenarier vil medføre betydelige økonomiske tab i Storbritannien ift. status quo i EU. Det værst tænkelige scenarie vil dog være at forlade EU uden nogen aftale, hvilket vil skære 8 pct. af den britiske vækst over det næste 15 år og føre til næsten tre millioner færre arbejdspladser i Storbritannien end ellers.
