Sammen kan EU-lande sikre suverænitet på skatteområdet
Formelt er EU’s medlemlande suveræne, hvad angår fastsættelse af deres skattegrundlag og -satser. I EU træffes beslutninger på skatteområdet ved enstemmighed. Men landene mister årligt mellem 533-1000 milliarder euro i skatteindtægter som følge af lovlig og ulovlig skatteunddragelse og komplicerede skatteregler. Intet land er i stand til alene at dæmme op for skatteunddragelsen, men sammen har EU-landene en mulighed for at sikre reel suverænitet på skatteområdet.
Udfordringerne er forstærket af globaliseringen, hvor pengestrømme og handel i stadig højere grad foregår på tværs af grænser. Hertil kommer digitaliseringen, som betyder, virksomheder ikke nødvendigvis er fysisk til stede dér, hvor de har omsætning. Sager som Panama Papers og LuxLeaks har forståeligt vakt folkelig og politisk vrede.
På selskabsskatteområdet fører den stigende skattekonkurrence til et fald i beskatningen både i EU og i resten af verden. Det udstiller, at de gamle nationale skattesystemer ikke er rustet til at håndtere den nye virkelighed. Der er behov for langt større koordination og fælles regler, hvis landene skal sikre deres suverænitet på skatteområdet i fremtiden.
Mange danskere ønsker, at EU gør noget ved problemerne med skattely, men de er samtidigt modvillige til at overlade suverænitet til EU. Her er dog tale om en falsk modsætning, for det er kun ved at pulje vores suverænitet med andre lande, at vi reelt har en mulighed for at håndtere udfordringerne.