De svageste nationale led afgør kamp mod hvidvask
Jean-Claude Juncker lancerede i sin State of the European Union-tale i september nye stramninger af EU’s centrale direktiv om hvidvask. Hvis stramningerne vedtages, vil det være sjette gang reglerne revideres. Alligevel synes kampen mod hvidvask langt fra at være vundet, hvilket en række europæiske sager – herunder den meget omtalte sag med Danske Bank – understreger. Kommissionen anerkender, at den gældende lovgivning ikke er tilstrækkelig.
I EU er hovedansvaret for tilsynet med bankerne hos de nationale myndigheder samt bankerne selv. EU har på nogle områder en koordinerende funktion, men derimod ikke et egentligt organ med kompetence til at bekæmpe hvidvask samt f.eks. terrorfinansiering. EU har heller ikke en fælles database. Det til trods for at hvidvaskkriminalitet ofte foregår på tværs af grænser, ligesom alle større banker i dag har afdelinger i flere lande.
Kommissionens nye forslag sigter mod at give Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) det centrale ansvar for at bekæmpe hvidvaskning i EU. EBA skal have lov til at undersøge mistanke om hvidvask og eventuelt til at give direkte pålæg til nationale banker om at stoppe hvidvask. Forslaget støttes af en række lande, herunder Danmark. Danmarks situation ift. Bankunionen, der har til formål at styrke den finansielle stabilitet og tilsynet med de finansielle institutioner, er dog stadigvæk uklar. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen vil Danske Banks hvidvasksag blive et ”meget tungt lod i vægtskålen”, når regeringen næste år skal tage stilling til dansk deltagelse i denne.
