Scenarier for fremtidens Schengen
Der er lagt op til ny debat om Schengen-grænsesamarbejdet dette efterår, hvor den danske regering har besluttet sig for endnu en gang at forlænge kontrollen ved den dansk-tyske grænse. Europa-Kommissionen er under pres for at sikre en tilbagevenden til tidligere tiders åbne grænser og kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har ikke lagt skjul på sin holdning til spørgsmålet. ”Der hvor grænserne er blevet genindført, skal de fjernes,” sagde han i september.
Åbne grænser er en forudsætning for at høste de store økonomiske gevinster ved EU’s indre marked. Åbne grænser fremmer også erhvervsudviklingen i grænseområder, som f.eks. i Sydslesvig eller i Øresundsregionen, og bidrager til europæisk samhørighed. Alligevel er det ikke lige til for Kommissionen at vende tommelen nedad for Danmarks anmodning. Den deles nemlig af Tyskland, Frankrig, Sverige, Østrig og Norge. I Danmark er der folkelig opbakning til kontrollen. Den danske regering må derfor formodes at have begrænset appetit på at afskaffe den. Det til trods for at tallene ikke tyder på, at grænsekontrol er en effektiv udnyttelse af politiets ressourcer.
Det er usikkert, hvor længe Danmark kan opretholde den midlertidige grænsekontrol inden for EU’s Schengen-grænsesamarbejde. Der tegner sig tre hovedscenarier for fremtidens Schengen: Enden på Schengen som vi kender det i dag, accept af status quo med midlertidig grænsekontrol, eller tilbagevenden til Schengen, som vi kender det fra før 2015.
Kompromisset kan blive et Schengen 3.0, hvor man i videst muligt omfang forsøger at forsvare den fri bevægelighed, men samtidig styrker den fælles indsats betydeligt – i særdeleshed ved de ydre, men også ved de indre grænser.
