Bankunionen giver større sikkerhed i Danmark og EU
13. og 14. december samles EU’s stats- og regeringschefer for at diskutere de fremskridt, som er gjort med bankunionen. Selv om statsministeren og regeringen har meldt ud, at man anser det i klar dansk interesse at gå med i det forstærkede banksamarbejde, er Danmarks stilling endnu uklar. Alle afventer næste efterårs rapport om dansk deltagelse, som udarbejdet for regeringen og som skal danne grundlag for at beslutte, om Danmark skal deltage.
Der kan dog allerede nu fremføres en stribe gode argumenter for, at Danmark bør deltage. Dansk økonomi er meget stærkt forbundet med økonomien i eurozonen, og Danmark vil være bedre rustet inden for samarbejdet, hvis en ny finansiel krise skulle opstå. Her spiller det en rolle, at den finansielle sektor er relativt stor i Danmark med aktiver for 350 pct. af BNP.
Samtidig fungerer bankunionen efter bail-in princippet, som allerede kendes i Danmark, hvor det først og fremmest er aktionærer og investorer, som må til lommerne, hvis en bank kommer i uføre.
Generelt er de europæiske banker blevet mere solide efter finanskrisen, men der udestår stadig et arbejde med at få ryddet op. Et af de ofte hørte argumenter imod dansk deltagelse er, at vi risikerer at hænge på regningen fra dårlige banker i f.eks. Grækenland eller Italien. Men den struktur, som tegner sig, viser, at det først og fremmest er aktionærer og investorer, som skal dække deres banker af, og at støtte fra andre landes banker eller skatteydere kun vil komme på tale i ekstreme tilfælde – og i så fald med krav om tilbagebetaling.
Ifølge Danmarks Nationalbank bør frygten for, at banker og skatteborgere i ét land kommer til at hæfte for redning af banker i andre lande derfor ikke være et centralt argument mod deltagelse i EU’s styrkede banksamarbejde.
