Syv europapolitiske anbefalinger til en ny regering
Klima, fair skat og styr på migrationen var mærkesager for Socialdemokratiet forud for valget til Folketinget, og det er nu vigtige elementer i regeringsforhandlingerne i rød blok. Men skal en ny regering indfri ambitionerne på disse områder kan det ikke ske med et nationalt fokus alene. Succesen vil være betinget af, om man får skabt fælles momentum med de øvrige EU-lande. Det vil kræve, at den kommende regering i høj grad sammentænker indenrigspolitikken med europapolitikken, og at Danmark maksimerer sin europæiske indflydelse.
Under Lars Løkke Rasmussen har den danske regering jagtet nye alliancer i EU’s ministerråd, fordi Danmark ikke længere kan læne sig op ad Storbritannien, der er på vej ud af fællesskabet. Danmark er rykket sammen med liberalt sindede lande i den nordvesteuropæiske såkaldte Hansa-liga 2.0. Det har bl.a. ført til, at Danmark har blokeret for en digital skat i EU og undlod at spille konstruktivt ind ift. de nye forslag for EU, som den franske præsident Emmanuel Macron har fremsat.
Men en ny regering vil næppe kunne udnytte EU som løftestang for sin politiske prioriteter, hvis den slås i hartkorn med de liberale lande i Hansa-ligaen. Der er brug for at opbygge stærke strategiske alliancer på udvalgte områder.
Danmark har dog mistet indflydelse i EU og har ikke i fornødent omfang prioriteret at opbygge langsigtede og stærke relationer til andre EU-lande for at få indflydelse på udvalgte strategiske områder. Brexit kan forstærke denne tendens, da de øvrige store lande vil få endnu mere magt i EU. Især Frankrig, men også et land som Spanien, ser ud til at få en mere central rolle i samarbejdet.
En dansk regering vil til enhver tid have brug for gode relationer til regeringen i Berlin, men en ny socialdemokratisk regering må også mere proaktivt skabe stærke alliancer med Macrons Frankrig, den socialistiske regering i Spanien og andre sydeuropæiske lande.
I en årrække har de konservative og kristendemokratiske partier i EU været dominerende, men nu er magtbalancen ved at skifte i Rådet, hvor de tre partigrupper – konservative, liberale og socialdemokrater – hver har regeringsmagten i syv EU-lande. Samtidig har Europa-Parlamentsvalget i maj ændret det politiske landskab, og den store koalition mellem den konservative EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe har for første gang mistet sit absolutte flertal.
Nogle har kaldt det nye parlament for mere fragmenteret, men der er stadig et solidt pro-europæisk flertal, når man tæller de liberale og de grønne med. Der betyder mere pluralisme og en åbning af det politiske manøvrerum, hvor kompromisser skal findes mellem flere partier. Den situation er de danske folketingspolitikere godt bekendt med.
Hvis Danmark skal sætte sit præg på EU, hvilket er en forudsætning for at den kommende regering kan levere på flere af sine væsentligste løfter, kræver det en klar strategi med præcise prioriteringer. Kun ved at opbygge stærke og brede alliancer i forhold de vigtigste EU-dagsordener, kan en S-ledet regering få gennemført nogle af sine vigtigste mærkesager.
Det kræver, at EU- og indenrigspolitikken spiller meget bedre sammen, og at EU-politikken behandles som et vigtigt indenrigspolitisk anliggende. Europapolitikken bør nytænkes og reorganiseres, når Socialdemokratiet med Mette Frederiksen som statsminister danner regering.
Tænketanken EUROPA giver i dette notat syv anbefalinger til, hvordan dette kan ske. Der er bl.a. brug for en kraftig udbygning af Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, at etablere et nyt europaministerium med en europaminister, at danske minister prioriterer EU endnu højere og at fagministerierne kommer mere på banen samt styrker koordineringen imellem sig. Endelig bør Danmark komme med i bankunionen og holde døren på klem for at afskaffe ét eller flere af de danske forbehold.
