Politisk karriere afgørende for en moderne kommissær
Den nyvalgte tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen kan inden for kort tid præsentere sit forslag til fordelingen af posterne i sin kommende Kommission. Kun Italien mangler at indstille med en kandidat. Von der Leyen ser ud til at kunne indfri sit ønske om kønsbalance i kommissærkollegiet. Det vil være historisk, da kommisionssammensætningen hidtil har været stærkt mandsdomineret. Indtil 1989 var der ingen kvinder blandt kommissærerne, og i den nuværende Juncker-kommission er kun 9 ud af 28 kommissærer kvinder.
Selv om landene efterhånden har meldt deres kandidater ind, er kommissærkabalen lagt fra løst endnu. Først skal von der Leyen melde ud mht. ressortområder, ligesom hun skal godkende landenes kandidater. Og herefter skal det nyvalgte Europa-Parlament ”grille” kandidaterne inden de – hvis alt går vel – giver grønt lys for den nye Kommission. Det er ikke usædvanligt at én eller flere kandidater vil blive udskiftet undervejs i denne proces.
Ser man på sammensætningen af de seneste kommissioner, er valget af kommissærer blevet mere politisk gennem årene – både når det gælder, hvem der bliver valgt til posten og mht. Europa-Parlamentets demokratiske kontrol af kommissærerne. Tidligere kom en større andel af kommissærerne fra stillinger som højtstående embedsmænd i deres nationale statsadministrationer. Men politisk kapital i form af erfaring fra national politik er blevet vigtigere end en embedsmandskarriere, og ministererfaring bliver mere og mere almindeligt i Kommissionen.
