Borgernes ønsker til EU klemmes i stramt budget
EU skal senest i sommeren 2020 vedtage en ny budgetramme for 2021-27. Den vil blive afgørende for, om EU og den nye Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen kan levere på de prioriteter, som landene gennem Rådet har meldt ud. Det gælder især på områder som EU’s ydre grænser, den grønne omstilling, sikkerhed og vækst og innovation i hele EU samt bekæmpelse af terrorisme.
Mens der både i befolkningerne og i Europa-Parlamentet er opbakning til ovennævnte prioriteter, kniber det mere med at få medlemslandene til at erkende, at det enten kræver flere midler til budgettet eller betydelige reduktioner i andre budgetposter som landbrug og samhørighed, hvis der skal leveres en ekstra indsats på de nye områder. Senest har Tyskland tilsluttet sig gruppen af budgethøge, hvor også Danmark er at finde. Gruppen ønsker et smalt budget på 1 pct. af EU27’s BNI, men samtidig modsætter et stort flertal af lande – Tyskland og Frankrig inklusive – sig store besparelser på de traditionelle områder.
Et budget på 1 pct. giver ikke politisk rum til at levere på de nye prioriteter. Derfor bør de mest velstående lande – herunder Danmark, hvor borgernes ønsker til EU i høj grad flugter med det, som der lægges op til – tilslutte sig et budget på mellem 1 og 1,1 af BNI med større ressourcer til den nye dagsorden. De kan finansiere højere bidrag uden kompenserende nationale besparelser eller skatteforhøjelser for at støtte EU’s økonomi i en periode med lav vækst og høje forventninger hos befolkningerne om handling.
