Kraftig stigning i aktiveringer af forsvarsforbeholdet
Danmarks forsvarsforbehold afskærer i højere og højere grad Danmark fra at deltage i EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det viser en optælling, Tænketanken EUROPA har foretaget af alle basisretsakter, som har aktiveret forbeholdet siden det blev indført i 1993. I alt har forsvarsforbeholdet været aktiveret 189 gange fordelt på 23 operationer/missioner og fem integrationsmæssige tiltag.
Mens forbeholdet fra den første aktivering i 1996 og ti år frem til 2005 blev aktiveret 34 gange, så er det aktiveret 125 gange i løbet af de sidste 10 år. Det svarer til, at mere end to tredjedele af alle aktiveringer i løbet af de 26 år, forbeholdet har været i kraft, er sket i løbet af de sidste 10 år. I 2014 blev forbeholdet aktiveret 23 gange, hvilket er rekord i perioden.
Danmark deltager i EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, men er afskåret en del af samarbejdet som følge af forsvarsforbeholdet. Ser man på, hvor stor en andel de forbeholdsramte retsakter udgør af EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, så er denne stigende. Mens andelen i 00’erne lå mellem 10-15 pct., så har den de senere år ligget mellem 20-25 pct.
EU’s forsvarssamarbejde er mellemstatsligt, og medlemslandene kan til enhver tid egenhændigt beslutte ikke at deltage i en EU-mission eller at nedlægge veto mod nye beslutninger. Danmark er det eneste EU-land, som har afskåret sig selv muligheden for at tilvælge deltagelsen – selv om missionerne eller samarbejdet skulle være i klar dansk interesse. Flere forhold peger på, at en udvikling vil fortsætte, hvor Danmark i højere og højere grad må se til fra sidelinjen på forsvars- og sikkerhedsområdet.
