Massive hjælpepakker i kølvandet på corona
Udbruddet af coronavirussen har udløst en global økonomisk krise, som ventes at bringe flere lande i Europa og resten af verden i recession. Dansk Industri skønner, at Danmarks BNP kan falde med mere end 6 pct. i 2020. Tilbagegangen kan blive endnu mere markant i en række af vores nabolande og tætte handelspartnere som f.eks. Tyskland, Sverige og Storbritannien.
Både EU og medlemslandene har reageret med økonomiske tiltag, som skal holde hånden under økonomien og afbøde de negative konsekvenser. Reaktionen er kommet hurtigere og i større omfang end under finanskrisen i 2008.
Hjælpepakkerne fra de nationale budgetter i EU og euroområdet samt USA ligger i størrelsesordenen 4-5,5 pct. af BNP. Hertil kommer likviditetsstøtte i EU og euroområdet på op til 13 pct. af BNP og i USA på op til 6,7 pct. af BNP. Alt afhængigt af hvor længe udbruddet står på, kan der blive brug for endnu flere hjælpepakker og -programmer for at bringe økonomien tilbage på sporet.
På europæisk plan tales der især om to muligheder for at understøtte økonomi yderligere, nemlig ved at trække på kreditlinjer i Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, eller ved finansiering af lån via fælles obligationer – undertiden benævnt corona-obligationer (corona bonds). Både brug af ESM kreditlinjer og fælles obligationer vækker dog store uenigheder mellem EU’s medlemslande, hvor det gennemgående er det gamle skel mellem nord og syd, som vækkes til live. Af de to muligheder synes brug af kreditlinjer i ESM at være den mest realistiske.
