Aktiv industripolitik - et våben i kampen mellem EU, USA og Kina
De vestlige landes historiske førerposition med udviklingen af ny banebrydende teknologi er i disse år for første gang virkelig truet. Truslen kommer primært fra Kina, der på få år er gået fra at være en ”kopination” til teknologisk frontløber på flere og flere områder. De imponerende og skræmmende kinesiske resultater er opnået gennem benhård industripolitik i et statskapitalistisk politisk system. Det er netop højteknologiske produkter, som har givet de vestlige landes firmaer god indtjening og mulighed for at sætte de globale regler og standarder, men de er også afgørende for udviklingen af fremtidens våbensystemer. Der er derfor både økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser i at imødegå den kinesiske teknologitrussel.
USA har som modsvar brugt handelspolitiske sanktioner kombineret med forbud mod brug af digital teknologi fra udvalgte kinesiske selskaber. Samtidig bevarer man troen på, at ”det fri marked” er bedst til at løse teknologiudviklingen, bl.a. gennem et tæt samarbejde mellem private firmaer og ledende universiteter.
EU's tilgang er anderledes. EU-Kommissionen fremlagde i marts i år et forslag til en ny og vidtgående industristrategi, der skal styrke de europæiske virksomheders globale konkurrenceevne og udvikle nye, grønne samt digitale teknologiløsninger. Der peges endvidere på behovet for at udvælge og statsligt støtte udvalgte virksomhedsalliancer samt fremme teknologiudviklingen indenfor centrale sektorer. De konkurrencemæssige udfordringer for EU's virksomheder - nu forstærket af coronakrisen - skaber et hårdt pres for en ny og mere aktiv industripolitik i EU, som både Frankrig og Tyskland støtter. Kan frihandelsvenlige lande som Danmark - nu uden støtte fra Storbritannien – sikre, at det indre marked og EU's globale åbne handel ikke sættes over styr med en industripolitik, der i stigende grad favoriserer visse dele af erhvervslivet.
