S: Problem at SKAT lukker telefonerne

NOTE: Skatteministeriet og SKAT kan ikke tilbyde vejledning om bilafgifter på baggrund af rygter. Det skriver ministeriet på hjemmesiden. S er forundret.
Natali Braagaard
Fakta

Opkald til SKAT:

Onsdag: 482

Torsdag: 529

Fredag: 296

Mandag: 392

Tirsdag: 319


Kilde: SKAT

Skatteministeriet og SKAT har inden for den sidste uge dagligt modtaget flere hundrede opkald fra bilejere, der ønsker råd og vejledning om bilkøb på grund af rygterne om bilafgiften for blandt andet gulpladebiler. Men ministeriet kan, ifølge hjemmesiden, ikke kommentere på rygter.

Samme meddelelse får bilejere, der henvender sig telefonisk, via en automatisk svarer. Og det er et problem, mener Socialdemokratiets skatteordfører John Dyrby, der ønsker en nærmere forklaring fra skatteminister Kristian Jensen (V):

"Det undrer mig, at der ikke er kapacitet til at håndtere forespørgsler i forhold til et bestemt skatteemne, når regeringen jo gang på gang selv bærer ved til bålet med udmeldinger om registreringsafgiften. Det skal vi have spurgt ind til," siger John Dyrby og nævner i samme åndedrag sparerunden i SKAT.

SKAT har siden onsdag den 18. april til og med kl. 16.00 i går registreret 1.620 opkald om registreringsafgiften til hovednummeret, hvor der er tilsluttet en automatisk besked.

0:000:00