Skattelettelse: Skridt på stedet

"Udsagnet 'forslaget, vi diskuterer her i dag' er måske sådan lidt at tage munden for fuld. I dag er der blevet diskuteret regeringsdannelse efter næste valg, der er blevet diskuteret tanker bag lovforslaget i 1993, dengang man indførte arbejdsmarkedsbidraget, der er blevet diskuteret ret meget andet, end hvad indholdet egentlig er i lovforslag nr. 220, nemlig lavere skat på arbejde," var de indledende bemærkninger fra skatteminister Kristian Jensen (V), da han gik på Folketingets talerstol som dagens sidste taler.

I timerne inden havde Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet gentagne gange forsøgt at afæske ordførerne fra V, K og DF et svar på, om aftalens små lettelser i bunden og store i toppen ikke øgede den sociale ulighed.

Svarene lød lige næsten enslydende fra K, V og DF's ordførere, at aftalen var socialt afbalanceret.

"Dansk Folkeparti og regeringen har indgået en skatteaftale. Det gjorde vi efter et forløb, som nok næppe vil gå over i historien for det kunstneriske udtryk. Tværtimod har der været tale om en ret besværlig proces, hvis lige vist ikke er set på denne her side af 2001. Men resultatet fik en langt bedre profil end udspillet," sagde Mikkel Dencker, skattepolitisk ordfører for Dansk Folkeparti i sin ordførertale.

"Fjernelsen af lettelser i topskatten og forhøjelsen af bundfradraget gør, at ganske almindelige lønmodtagere som f.eks. lærere og politibetjente har gavn af lettelserne i skatten på arbejde. Så når alle mellemregningerne lægges til side og kun resultatet beskues, ja, så må vi sige, at vi faktisk er ret godt tilfredse med resultatet," lød det fra Mikkel Dencker.

Det er en barsk, men enkel sandhed, at en krone, der bruges på skattelettelser, er en krone, der ikke kan bruges til velfærd. Og nu vil VK-flertallet altså solde flere milliarder op på skattelettelser.

John Dyrby
Skatteordfører for S

Det var oppositionen ikke.

Skattelettelse contra kommunale skattestigninger
"Uanset alt, hvad der kommer af bortforklaring, så ændrer det ikke ved, at forskellen på de rige og de fattigste her i samfundet vokser. Den er nu tilbage på niveau med 1965," konstaterede Enhedslistens Frank Aaen.

"Nu er det jo ret veldokumenteret, at de skattelettelser, der gives i det her lovforslag, er ekstremt ulige fordelt, lige fra en ganske symbolsk skattelettelse i bunden til klækkelige skattelettelser, hvis man har en stor indkomst. Ikke alene er selve skattelettelserne meget ulige fordelt, men der er jo også en finansieringsside, som ikke hænger sammen, og det illustrerer jo kommunernes budgetlægning lige for øjeblikket," lød det fra SF's Morten Homann.
"Skattestigninger i kommunerne for 1,9 mia. kr. illustrerer jo meget godt misforholdet mellem, at regeringen påstår, at man sagtens både kan lave skattelettelser og have velfærd på samme tid, og så den virkelighed, som man har i kommunerne," fastslog han.

Venstres skatteordfører Jacob Jensen svarede, at regeringens aftale med kommunerne om skattestigninger op til 750 mio. kr. i alt blev overholdt, og at det måtte være op til kommunerne selv at planlægge økonomien inden for aftalens rammer.

"Det er vigtigt, at man skiller tingene ad. Dette har ikke noget med finansieringen i kommunerne at gøre. Vi prioriterer simpelthen at lette skatten på arbejde for at skaffe flere hænder til at løfte både produktion og til at løfte velfærdsopgaven," sagde han.