Skatteminister: Rigsrevisionens rapport er forfejlet

Det er uklart, hvad skattefradrag, undtagelser fra afgifter eller skattelettelser reelt har af konsekvenser for den offentlige økonomi, og om de tjener det formål, de skal.

Det er konklusionen på Rigsrevisionens beretning om "Gennemsigtighed vedr. skatteudgifter", og den får nu statsrevisorerne til at kræve en redegørelse inden for de næste fire måneder fra skatteminister Kristian Jensen (V).

"Det er en helt forfejlet undersøgelse. Den tager udgangspunkt i et dybt socialdemokratisk princip om, at pengene tilhører samfundet, og vi derfor skal komme med en forklaring hver gang, vi ikke beskatter borgerne," lyder kommentaren fra skatteminister Kristian Jensen (V).

"Efter min mening er det at vende tingene på hovedet. Som politikere skal vi argumentere, når vi beskatter danskerne."

Gennemsigtighed og opfølgning - eller spild af tid

"Statsrevisorerne bemærker, at der principielt ikke bør være forskel på, om Folketinget vælger at overføre resurser til borgere og virksomheder ved direkte tilskud eller ved reduktion af skattebetalingen. Lovforberedelse, budgettering, rapportering og evaluering bør således kunne sidestilles. Skatteudgifterne bør, ligesom statens udgifter i øvrigt, undergå en politisk prioriterings- og beslutningsproces, der sikrer, at ukontrolleret forbrug undgås, og at kun de ordninger, hvor formålet stadig tilgodeses fortsætter," skriver statsrevisorerne i deres bemærkninger til Rigsrevisionens beretning.

Rigsrevisionen foreslår, at vi hvert år skal beregne, om vi får det forventede udbytte. Det vil være spild af tid.

Kristian Jensen (V)
Skatteminister

"Igen er udgangspunktet, at det er en omkostning at lade borgerne beholde deres egne penge, og det anerkender jeg simpelthen ikke. Mit udgangspunkt er, at borgerne har ret til deres egne penge. Rigsrevisionen foreslår, at vi hvert år skal beregne, om vi får det forventede udbytte. Det vil være spild af tid. Hvis man vil ændre på et eller andet, så kom dog med det, og lad os da tage diskussionen om den konkrete sag. I stedet for, at jeg skal spilde mine medarbejderes tid og skatteborgernes penge på at lave nogle beregninger, som vi alligevel ikke kommer til at bruge til noget," konstaterer Kristian Jensen.

Mens statsrevisorerne således ønsker mere lys på skjulte skatteudgifter, så mangler der også en klar definition af hvilke udgifter, der skal med. OECD og IMF har nogle meget overordnede retningslinier, men praksis afhænger af landenes egen opfattelse af skattesystemet.

I Danmark er rentefradraget en integreret del af skattesystemet, og opfattes derfor ikke som en skatteudgift. Det gør fradraget derimod i Finland og USA. Og i Sverige ses befordringsfradraget som en skatteudgift, mens det ikke opfattes sådan i Danmark.