Sparer 1,4 mia. kr. til arbejdsskader
Henrik Theil
I løbet af en længere årrække bliver det dyrere for både private og offentlige virksomheder at betale præmie til arbejdsskadeforsikring, fordi satser og principper for beregning af erstatning moderniseres og forhøjes. De højere præmier kommer de skadede til gode i form af markant bedre engangserstatninger baseret på mere tidssvarende beregninger, end tilfældet er i dag.
Men samtidig ændres betalingerne til forsikringen, så det bliver løbende betaling i stedet for opbygning af en fond. Det betyder, at betalingerne bliver meget mindre de første år, så det offentlige får mindre udgifter på 400 mio. kr., og de private arbejdsgivere slipper med 1 mia. kr. mindre.
Der er bred politisk opbakning til moderniseringen af arbejdsskadeforsikringerne, hvor Folketinget torsdag tager hul på førstebehandlingen af forslaget fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Et års udvalgsarbejde forud for lovforslag
Lovforslaget bygger på Arbejdsskadeudvalgets arbejde fra eftersommeren 2005 til juni 2006, hvor der var fuld enighed om tilpasningerne af de gældende regler fra 1978, der længe har trængt til en justering.
Den ny arbejdsskadelov.
Udbetaling af engangsbeløb beregnes med tidssvarende faktorer, hvad der vil give højere erstatninger til yngre tilskadekomne. Samtidig bliver det muligt at få udbetalt løbende erstatning
Der indføres nye principper til at beregne en erstatning, der skal udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning).
Beregningerne justeres, så tilskadekomne i princippet får samme beløb i erstatning, uanset om pengene udbetales som en skattepligtig løbende erstatning eller som et skattefrit engangsbeløb.
Beregningsmodellen reguleres fremover årligt.
Det bliver muligt at tilkende en løbende erstatning forud for en afgørelse, der skal udbetales som et engangsbeløb.
Beregningerne og andre lovbestemmelser justeres efter den øgede folkepensionsalder.
Der indføres en ny regel om dispensation fra anmeldelsesfristen på et år i arbejdsskadesikringsloven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ændres fra funderet opsparing til løbende at opkræve præmier efter en pay-as-you-go ordning.
Færre men større branchegrupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssygeforsikring.
"Vi støtter det, da der dels var bred enighed i udvalget om den tiltrængte forbedring, dels indeholder det også en udmøntning af arbejdsmiljøforliget, så der bliver lavere præmier til dem, der har styr på deres arbejdsmiljø," siger De Radikales arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday.
De nye regler forbedrer forholdene for dem, der er så uheldige at komme til skade på arbejdet efter den 1. juli 2007. Hvis de helt eller delvist mister deres evne til at arbejde, vil de få en markant større erstatning end ved skader sket under de gamle regler. Lovændringen vil altså ikke dække skader anmeldt før 1. juli 2007.
"De stigende erstatninger betyder selvfølgelig større udgifter til forsikringsselskaberne. I forvejen er arbejdsskade et forretningsområde med lav indtjening og meget høj konkurrence, og derfor vil der naturligvis også komme præmiestigninger," siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen, Forsikring & Pension.
Forsikring & Pension vurderer, at det nye lovforslag kommer til at give de arbejdsskadede mellem 380-560 mio. kr. mere i erstatninger for tabt erhvervsevne om året. Det svarer til en stigning på 10-15 pct. i forhold til de samlede erstatninger til de arbejdsskadede på ca. 3,7 mia. kr.
"De ekstraomkostninger, som ændringerne vil komme til at koste virksomhederne, svarer til ca. en halv promille af deres samlede lønomkostninger," siger Per Bremer Rasmussen.
1,4 mia. kr. spares på pay-as-you-go
Lovforslagets højere erstatninger samt den senere pensionsalder gør det på mange års sigt dyrere for både de private og de offentlige arbejdsgivere, hvor udgifterne fordeler sig med en merudgift på 402,0 millioner kr. til de private arbejdsgivere, en merudgift på 71,5 millioner kr. til kommunerne, en merudgift på 21,8 millioner kr. til regionerne og en merudgift til staten på 21,5 millioner kr.
