Dyrenes Beskyttelse: En anprisning af laveste fællesnævner

Af Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup For Animals.

Debatten om mærkeordninger for dyrevelfærd kører i disse dage på fuld tryk, og det er vi sådan set glade for i Dyrenes Beskyttelse.

Der er nemlig behov for, at vi som samfund hele tiden diskuterer, hvad der er god dyrevelfærd.

Når man for tiden læser udtalelser og debatindlæg fra forskellige fagfolk og meningsdannere, så behøver man ikke være en særligt skarp iagttager for at opdage, at folk tydeligvis har forskellige opfattelser af, hvad god dyrevelfærd er.

Lad mig derfor genopfriske, hvad vi i Dyrenes Beskyttelse mener, er god dyrevelfærd.

Dyrernes fem friheder
God dyrevelfærd for landbrugsdyr handler helt overordnet set om dyrenes fem friheder. Disse gælder for dyrenes velfærd i selve produktionen, under transport, og når dyrene er på slagteriet.

Kan et produkt, der kun lige akkurat overholder gældende lovgivning, få en stjerne (eller et hjerte eller noget tredje) for god dyrevelfærd?

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

Dyrene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd, de må ikke lide overlast fysisk eller psykisk, de må ikke sulte, men skal have fri adgang til foder og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør, de må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast, og endelig må dyrene ikke skræmmes eller unødigt stresses.

De fem friheder lægger dog op til fortolkning og det er her, at vi kan blive uenige.

Hvad forstås ved frihed til at udtrykke normal adfærd? Er det fx nok, at burhønen har en siddepind til at komme væk fra trådnettet og har adgang til et skrabeområde i meget kort tid hver dag?

Og er der nogle friheder, der har forrang for andre? Er det fx vigtigere, at dyrene kommer ud i det fri, dog med risiko for, at de kan falde og komme til skade eller blive taget af et rovdyr (som det i øvrigt jo sker i naturen)?

Velfærd er en helhedsvurdering
Man er nødt til at lave en helhedsvurdering, når man vurderer dyrets velfærd.

Det gør vi i Dyrenes Beskyttelse, hvor vi har nogle af landets dygtigste og mest kompetente folk ansat inden for området, og vi arbejder altid for den højeste dyrevelfærd.

Fx mener vi grundlæggende, at dyr ikke skal holdes i små bure, og at de skal have mulighed for at komme ud. Dette arbejde og vores faglighed anerkendes også i befolkningen, hvor 97 % af danskerne vurderer Dyrenes Beskyttelse positivt.

Dyrevelfærd er altså ikke en universel standard, men det betyder ikke, at man må begynde at gradbøje den. Hvis vi begynder at gradbøje god dyrevelfærd, så risikerer vi at blåstemple produkter, der kun lever op til delkrav, men hvor dyrene i bund og grund ikke har haft et ordentligt liv. Det er et skråplan.

Og nu kommer vi så ind til diskussionens kerne: Kan et produkt, der kun lige akkurat overholder gældende lovgivning, få en stjerne (eller et hjerte eller noget tredje) for god dyrevelfærd?

Knæfald for laveste fællesnævner
Nej, lyder svaret fra os i Dyrenes Beskyttelse, for det vil være vildledning af forbrugerne og ikke være til gavn for dyrene.

Man kan ikke begynde at anprise hver eneste gang, en producent løfter sig bare en lille smule over den laveste fællesnævner. Dog ser det ud til, at det netop er dette, man er i gang med i det kommende statslige dyrevelfærdsmærke.

Vi mener, at hvis vi endelig skal anprise nogen, så er vi nødt til at begynde at anprise fyrtårnene: dem, der rent faktisk løfter dyrevelfærden op på et niveau, hvor vi kan tale om, at dyrene har det godt.

Det gør vi fx med vores eget mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, hvor vi arbejder for den højeste dyrevelfærd. Når Dyrenes Beskyttelse stempler et produkt ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, står vi helt inde for dyrevelfærden.

Mærket bygger på Dyrenes Beskyttelses solide faglige fundament af eksperter og årelange arbejde med dyrevelfærd, og det hviler på en uafhængig og akkrediteret kontrol af hver besætning, der er med i mærket.

Et mærke uden mening
Når Henrik Mortensen, Formand for Danske Svineproducenter, tirsdag i Altinget hilser forbrugerdrevet dyrevelfærd velkommen og samtidig skyder med skarpt efter Dyrenes Beskyttelse, så køber jeg ikke hans præmis. Det, han hilser velkommen, er ikke dyrevelfærd, men blot tale om at sætte et mærke på nogle af hans produkter, som løfter sig en lille smule over, hvad der er påkrævet ved lov.

Jeg kan være bekymret for, at man i det statslige mærke har tilgodeset, hvad der er nemt at ændre for svineproducenterne, og hvad der kan produceres inden for en acceptabel merpris for det færdige svineprodukt i køledisken i stedet for at tilgodese, hvad der reelt er godt for dyrene.

Og hvis det er tilfældet, så kan jeg godt forstå, at han hilser sådan et mærke velkommen. Det ville jeg også gøre, hvis min opgave var at afsætte så meget svinekød som muligt.

Men min opgave er nu en gang en anden: at arbejde for den højeste dyrevelfærd i Danmark.

Derfor handler diskussionen om det statslige dyrevelfærdsmærke ikke om, hvorvidt vi har egne interesser i at holde et statsligt mærke ude, som Henrik Mortensen gerne vil have det til at fremstå.

Diskussionen for os går dybest set på, hvorvidt man overhovedet kan tale om et dyrevelfærdsmærke på produkter, der ikke lever op til prædikatet ’god dyrevelfærd’?

Svaret fra os er naturligvis et rungende nej, for vi må og skal ikke begynde at gradbøje dyrevelfærden.