Konsulenter om ministerielle mistanker: Helt uden bevis og tyndt grundlag for lovændring

REAKTION: Tre konsulenthuse er i Indenrigsministeriets søgelys, men ingen af dem kan genkende kritik af ensidige analyser. Tværtimod risikerer ny lovændring at blive et stort tilbageslag for kommunerne, advarer direktør. 

Den nye udligningsreform skal dæmme op for kommuner og konsulenters mulighed for at påvirke udligningsdata.
Den nye udligningsreform skal dæmme op for kommuner og konsulenters mulighed for at påvirke udligningsdata.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Man har blot plukket noget markedsførings-materiale fra internettet og sammenholdt det med offentliggjorte resultater fra kommuner og konkluderer så, at fordi der anvendes konsulenter, så må det være forkert.

Kjartan Jensen
Administrerende direktør for Dataproces

Det er hverken noget mistænkeligt eller usagligt i at hyre eksterne konsulenter til at gennemgå kommunale registre for fejl, som kan sikre kommunerne ekstra indtægter.

Det er i hvert fald den klare besked fra de tre konsulenthuse, som er i Indenrigsministeriets søgelys i et notat, der retter kritisk fokus på konsulenters arbejde med "indtægtsoptimerende" dataanalyser.

Både hos BDO, Dataproces og KMD mener man, at samarbejdet med kommunerne er helt inden for skiven. Formålet er først og fremmest at sikre, at kommunernes udligningstilskud opgøres på et så korrekt datagrundlag som muligt.

0:000:00