Vilde planter udgør fremtidens landbrug

INTERVIEW: Landbruget kan på sigt ikke anvende fossil energi i det omfang, som det gør i dag. De vilde planter skal tilbage i vores landbrug og tilbage på køkkenbordet. Det mener Tor Nørretranders, som er aktuel med bogen "Vild Verden".
Ida Skytte

Den jord, som det hele starter og slutter med, bliver udpint for næringsstoffer og især kulstof, som gør, at det kræver mere og mere kemisk tilsætning for at få tingene til at fungere. Derfor er der nogle massive problemer miljømæssigt og energimæssigt for landbruget.

Tor Nørretranders
Forfatter og debattør
Tor Nørretranders, hvad er problemet med det nuværende landbrug?

Problemet er, at det nuværende landbrug er helt enormt afhængigt af fossile brændsler som olie og naturgas. Det er på grund af maskineriet, produktionen af kunstgødning og bekæmpelsesmidler, som alle bygger på fossile energier, og de holder jo op.

Om få årtier er der ikke mere tilbage, og så har landbruget et meget alvorligt problem, fordi den moderne udgave af landbruget har gjort sig afhængig af brændsler, det traditionelle ikke var afhængig af.

Dertil er der en masse nye problemer med mulden. Den jord, som det hele starter og slutter med, bliver udpint for næringsstoffer og især kulstof, som gør, at det kræver mere og mere kemisk tilsætning til at få tingene til at fungere. Derfor er der nogle massive problemer miljømæssigt og energimæssigt for landbruget.

Fødevarerne bliver måske heller ikke så spændende, som de kunne have været, netop fordi mulden ikke har det så godt, og landskaberne bliver lidt kedelige at se på, fordi det hele er så monotont og ensartet.

0:000:00