Debat

Offentlige storkøkkener er benhård business

DEBAT: Kontanthjælpsmodtagerne skal lave mad til skolebørnene, foreslår Mette Frederiksen (S). Prisværdigt, men totalt urealistisk, mener dagens debattør, Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Sæt kontanthjælpsmodtagerne til at lave mad til skolebørnene. Sådan lyder et forslag fra den socialdemokratiske socialordfører i Folketinget, Mette Frederiksen. Det er prisværdigt, at hun vil gøre det godt for landets svageste.

Jeg synes også, at vi skal hjælpe de svageste borgere i Danmark med at få en meningsfuld tilværelse og noget at stå op til om morgenen. Det, vi gør, skal bare være meningsfuldt og passe til den person, der skal hjælpes.

Sovsen brænder på for mig, når jeg kan se, hvor urealistisk Mette Frederiksens forslag er. At lave offentlig finansieret mad til for eksempel skolebørn eller pensionister er langtfra et skånejob. Det kræver professionelle medarbejdere, der kan leve op til de officielle anbefalinger om sund kost, producere god hverdagsmad af høj kulinarisk kvalitet, sætte sig ind i love og regler om hygiejne, kvalitetssikre ernæring, produktion og logistik og samtidig deltage som et ansvarligt led i en storproduktion af mad til mange hundred mennesker. Det kræver som minimum en kost- og ernæringsfaglig uddannelse.

Med andre ord, der stilles store krav til offentlige køkkener. Blandt andet fordi politikerne og skatteyderne vil have valuta for pengene. Og der er masser af krav, som alle skal leve op til.

Kontanthjælpsmodtagere er selvfølgelig ikke en homogen gruppe mennesker, og der vil sandsynligvis være nogle, der har bedre muligheder for at passe et job i et storkøkken, der fremstiller og leverer offentlige måltider, end andre. Men med de vilkår, som bydes offentlige storkøkkener i dag, vil selv de stærkeste have brug for en kost- og ernæringsfaglig uddannelse for at kunne begå sig. Det kunne for eksempel være en uddannelse til ernæringshjælper.

Uddannelsen tager halvandet år, og der er mulighed for at læse videre til eksempelvis ernæringsassistent, hvis lysten og evnerne er til det.

Mette Frederiksen taler om at etablere offentlige virksomheder, hvor kontanthjælpsmodtagerne kan øve sig, inden de skal ud i såkaldte rigtige job. Tanken kan lyde forførende, men det vil være ganske konkurrenceforvridende i forhold til de mange, velfungerende offentlige og private storkøkkener, der findes i dag. Det er også en grov undervurdering af, hvilke kompetencer der er brug for, når der skal produceres sund, nærende og kulinarisk mad til f.eks. skolebørn og pensionister.

For min skyld er kontanthjælpsmodtagerne velkomne i storkøkkenerne. Det er bare vigtigt, at alle - også Socialdemokraterne - erkender, at det ikke er et romantisk, stillestående, skånende job at arbejde der. Det er et benhårdt arbejde, der kræver høj professionalisme og stærke kost- og ernæringsfaglige kompetencer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ghita Parry

Formand, Kost og Ernæringsforbundet
økonoma

0:000:00