Afsløring: Her er regeringens bud på en ny landbrugsaftale

De svære forhandlinger om den grønne omstilling af landbruget blev torsdag morgen genoptaget hos fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Her blev Folketingets partier præsenteret for et udkast til en aftaletekst, der minder meget om det udspil, som regeringen offentliggjorde tilbage i april.

Og det aftaleudkast kan Altinget nu præsentere.

Som varslet af ministeren selv indeholder udkastet til forskel fra regeringsudspillet også et par indrømmelser til både de blå og røde partier.

Regeringen åbner i højere grad for at levere på støttepartiernes ønske om et bindende sektormål for landbruget, mens også de blå partiers forslag om flere kollektive virkemidler og en såkaldt second opinion om kvælstofmålene er omfattet af udkastet.

Udkastet indeholder dog ikke en udvidelse af den økonomiske ramme, hvilket de blå partier ellers har ønsket. 

Hele det 15 sider lange aftaletekst kan læses lige her – og herunder følger en række af de mest centrale punkter og passager.

Formålsteksten

I aftaleudkastes indledning opridses der en række hensigtserklæringer med selve aftalen. De er blandt andet:          

• ”Landbrugssektoren skal understøttes i at udvikle og levere klimaeffektive produkter og ny teknologi og samtidig fortsat bidrage til jobskabelse i hele Danmark. En sådan tilgang kan hjælpe med at nedbringe de globale udledninger, hvor der er stigende efterspørgsel på kød- og mejeriprodukter. Samtidig ses der en tendens både i Danmark og globalt, hvor efterspørgslen fra købedygtige forbrugere på plantebaserede fødevarer er stigende. En mere plantebaseret fødevareproduktion kan rumme svar på en del af vores miljø- og klimaudfordringer og angiver en af vejene for omstillingen af landbruget.”
• ”Udledningen af drivhusgasser fra landbruget skal nedbringes under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, landbrugets konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance.”
• ”Derudover skal landbrugsproduktionen gå hånd i hånd med ambitionen om at sikre gode levesteder for dyr og planter, og der skal være plads til naturen og biodiversiteten. Tiden er ikke til at gå på kompromis med vandmiljøet. Tilstanden i vandløb, søer, fjorde, kystvande og grundvand skal forbedres.”
• ”Dansk landbrug skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport. Målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere. Danmark skal være et grønt foregangsland og eksportere grønne fødevarer og løsninger – ikke blot flytte udledninger og arbejdspladser til andre lande.”

Reduktion af drivhusgasser og klimamål

• ”Regeringen (Socialdemokratiet), … og … (herefter aftalepartierne) er på baggrund af ovenstående enige om at gennemføre en række konkrete initiativer, der viser vejen til hvordan dansk landbrug kan reducere sine drivhusgasudledninger med op til 7,3 mio. ton CO2e frem mod 2030. Dette svarer til en forventet tilbageværende udledning fra landbrugs- og skovbrugssektoren på 8,1 mio. ton i 2030.”
• ”Der er i dag kun et begrænset antal værktøjer til at reducere landbrugets klima- og miljøbelastning, uden at det har betydelige konsekvenser for landbrugets produktion. Et målrettet og ambitiøst udviklingsspor vil danne grundlag for at kunne reducere op til yderligere ca. 5 mio. ton CO2e i 2030 gennem investering i forskning, udvikling, opskalering og implementering af lovende teknologier.”'
• ”Aftalepartierne er enige om at fastsætte et sektormål for landbruget på [X-X] pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser for landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030 i forhold til 1990 svarende til, at sektorens udledninger skønnes at udgøre [11,8-7,9] mio. ton CO2e i 2030.”

Implementeringssporet

• Klimakrav til husdyrproduktion: ”Husdyrproduktionen står for en markant del af drivhusgasudledningen fra landbruget. Der skal derfor gennemføres tiltag, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra husdyrproduktionen.”
• Udtagning af lavbundsjorde: ”Aftalepartierne er enige om, at der skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Der afsættes 3,9 mia. kr. fra den fælles landbrugspolitik, så der inklusiv tidligere aftaler samlet set vådgøres 50.500 hektar landbrugsarealer og braklægges 38.000 hektar gennem et-årige forberedende indsatser.”
• Nye muligheder fra EU: ”Aftalepartierne er enige om en markant grøn indsats i overensstemmelse med kravene i EU's landbrugspolitik. I dag er der stort fokus på de 7 pct., der er blevet overført fra den direkte støtte til landdistriktsstøtten. Fremadrettet vil der ligeledes være fokus på hvordan, de nye eco-schemes og landdistriktsmidler anvendes til grønne formål. Aftalepartierne vil gennemsnitligt anvende 22,3 pct. pr. år af den direkte støtte på grønne tiltag i 2023-27 i Danmark, samt yderligere 3 pct. årligt til etableringsstøtte til unge landbrugere.”
• Regulering af kvælstof: "Aftalepartierne er enige om, at Danmark skal leve op til forpligtelserne, som følger af EU's vandrammedirektiv. For at leve op til forpligtelserne vurderes det bl.a., at kvælstofudledningen skal nedbringes med 13.100 tons pr. år. Indsatsbehovet er opgjort af Miljøministeriet på grundlag af beregninger fra Aarhus Universitet og DHI. Aftalepartierne er enige om frem til 2027 at iværksætte tiltag, som skal sikre, at kvælstofudledningen til kystvande og fjorde reduceres med ca. 10.800 ton […] Aftalepartierne er enige om, at der skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen (en såkaldt ”second opinion”), bl.a. under inddragelse af internationale forskningskompetencer.”
• Økonomisk udvikling i hele landet: ”Aftalepartierne vil fortsat sikre, at støtte via de lokale ildsjæle skal gå til projekter, der fremmer job- og vækstskabende erhvervsudvikling og forbedrer rammevilkårene i landdistrikterne. Der afsættes 93 mio. kr. om året til de lokale aktionsgrupper (LAG), der kan udmønte projekter lokalt. Derudover er aftalepartierne enige om at skabe gode muligheder for landbrugsdrift på de mange danske øer. Der afsættes derfor 20 mio. kr. om året til at understøtte landbrugsdrift på de små øer”.
• Vellykket generationsskifte: ”Aftalepartierne ønsker at sikre nyetablerede landbrugere gode forudsætninger for at etablere sig. Aftalepartierne er derfor enige om at anvende de nye muligheder i EU’s landbrugsstøtte, så nyetablerede landbrugere på op til 40 år via landbrugsstøtten kan få et engangsbeløb på op til 745.000 kr. Der afsættes 193 mio. kr. årligt til en etableringsordning for unge nye landbrugere i forbindelse med EU’s landbrugspolitik.”

Udviklingssporet

”En vigtig forudsætning for at realisere klimapotentialet fra nye teknologier og løsninger på landbrugsområdet er en fokuseret investering i forskning, udvikling, modning og opskalering. Der skal derfor snarest muligt udarbejdes en strategi for indfrielsen af reduktionspotentialerne i udviklingssporet. Strategien skal bl.a. afdække, hvordan yderligere forskning og demonstration kan understøtte modningen af teknologier med store potentialer for at reducere landbrugets udledninger, hvilke barrierer, der i dag er for teknologiernes opskalering, herunder omkostninger og incitamentsstrukturer forbundet med udrulningen af teknologierne.”

• Ny tilgang til klima- og miljøbelastning: ”Aftalepartierne ønsker, at der skal udvikles en ny tilgang til at sikre de nødvendige reduktioner af klimabelastning og forbedringer af vandmiljøet. Nye virkemidler skal bringes i spil, og landbrugerne skal have forbedrede muligheder for at levere de nødvendige reduktioner med teknologiske løsninger og frivillige kollektive virkemidler samtidig med, at der skal være sikkerhed for at det bindende klimamål og målsætningerne i vandrammedirektivet nås.”
• Nyt værktøj til regulering af klima- og miljøbelastning: ”Aftalepartierne er enige om, at der afsættes 249 mio. kr. i perioden 2021-24 til at igangsætte forskning og udvikling i bedriftsregnskaber, som skal skabe fundamentet for fremtidens regulering, herunder f.eks. i en ny reguleringsmodel. Heraf indgår 31 mio. kr. fra forskningsreserven fra 2021, og 60 mio. kr. til forbedret kortlægning.”
• Massiv investering i nye grønne teknologier: ”Aftalepartierne er enige om at afsætte [222 mio. kr.] i 2021-24 med henblik på hurtigst muligt at udvikle teknologier og dokumentere effekten heraf. Der afsættes heraf [196] mio. kr. til brun bioraffinering såsom pyrolyse. Pyrolyse er en lovende teknologi, der ved brug af restprodukter fra landbruget kan levere grøn energi og lagre en stor del af kulstoffet i jorden, så det ikke slipper ud i atmosfæren.”
• Proteinstrategi og fokuseret satsning på bioraffinering af græs: ”Aftalepartierne er enige om at afsætte 260 mio. kr. i perioden 2022-26 til bioraffinering af græs og produktion af protein til dyr og mennesker for at sætte yderligere skub i investeringer i grøn bioraffinering. Bioraffinering af græs til erstatning af importeret soja er en del af anbefalingerne fra Det Nationale Bioøkonomipanel i 2018. Indsatsen finansieres gennem den fælleseuropæiske landbrugspolitik.”
• Mere økologi: ”Aftalepartierne er enige om at øge det økologiske areal væsentligt frem mod 2030. Aftalepartierne er derfor enige om at understøtte udviklingen frem til 2024 ved at forhøje støttesatserne ved omlægning til økologisk landbrug samt hæve tilskuddet til de økologer, som forpligter sig til at anvende mindre kvælstof. Der afsættes i alt 324 mio. kr. til formålet. Denne indsats skal ses i sammenhæng med de allerede afsatte midler i Finanslovsaftalen for 2021.”
• Plantebaseret fødevareproduktion: ”Aftalepartierne er enige om, at der skal ske en stigning i andelen af landbrugsarealer, der anvendes til plantebaseret fødevareproduktion. Denne omstilling vil aftalepartierne sætte fart på ved at prioritere midler fra EU’s landbrugsstøtte til et eco-scheme til planteproduktion. Derudover skal kostråd, uddannelse, det offentliges indkøb, forskning og udvikling tænkes sammen med omstillingen til mere plantebaseret kost.”
• Bedre muligheder for vertikalt landbrug: ”Aftalepartierne er enige om at nedsætte en task-force, der skal samle viden om vertikalt landbrug og komme med forslag til at fjerne barrierer samt styrke udviklingen af vertikalt landbrug i Danmark. Aftalepartierne vil få forelagt task-forcens resultater med henblik på at kunne beslutte evt. yderligere initiativer, der kan styrke den vertikale produktionsform. Dette kan eventuelt gøres ifm. genbesøget i 2023/24.”