Aktører: Lav en national strategi for planter til mennesker

Af Marie-Louise Boisen Lendal, Lene Lange og Helle Nedergaard
Hhv. direktør og medstifter af Tænketanken Frej, direktør i BioEconomy, Research & Advisory samt medlem af Frej's Advisory Board og direktør i NISCO

Kvalitetsstemplet ”Made in Denmark” skal ikke kun pryde mælk og bacon – men også masser af nye plantebaserede produkter. Hvis Danmark skal være en bæredygtig fødevarenation i fremtiden, skal der satses massivt på at innovere, udvikle, producere, markedsføre og eksportere planteproteiner til mennesker. Både for klimaets og konkurrencedygtighedens skyld.

De to største kriser, vi mennesker står over for i dag er klimaet og tab af biodiversitet. Den danske fødevaresektor kan være med til at løse dem. Det kan vi, hvis vi formår at udvikle nye planteprodukter direkte til mennesker. Det kræver nemlig langt mindre plads at producere mad direkte til mennesker, hvilket efterlader et større areal til både artsrig og CO2-optagende natur.

Ved at springe den ressource- og pladskrævende foderproduktion over, kan man som forbruger og producent af planter derfor være med til at gøre verden bedre. Det handler ikke om at lukke den animalske sektor – men om at styrke et nyt ben i dansk landbrug.

Den danske fødevaresektor og de danske landmænd skal være dem, der producerer de bedste og nyeste planteproteiner til mennesker. Ikke kun fordi det er bæredygtigt – også fordi det er en god forretning. Det globale marked for planter til humankonsum forventes at stige markant de kommende år på grund af et øget fokus på bæredygtighed hos især de unge.

Et landbrugsland og et foregangsland
Det danske landbrug har før stået over for nye udfordringer og muligheder. For eksempel i slutningen af 1880’erne, da udviklingen af dampskibet fik billigt korn fra USA og Rusland til at strømme ind på det europæiske marked. Danske landmænd kunne ikke konkurrere på den lave pris og måtte finde en måde at gøre det gyldne korn værdifuldt igen. Løsningen blev at bruge kornet som foder til husdyr, der i sidste ende blev til smør, ost og det verdenskendte danske bacon.

Den danske fødevaresektor og de danske landmænd skal være dem, der producerer de bedste og nyeste planteproteiner til mennesker.

Marie-Louise Boisen Lendal, Lene Lange og Helle Nedergaard

Beslutningen om at mestre den animalske produktion har vist sig at være en økonomisk succeshistorie uden lige. De danske produkter ligger på verdensmarkedets øverste hylder, Kina elsker dansk grisekød, og ingen andre kan skabe så meget værdi ud af mælk.

I år 2020 er der nye, bæredygtige strømninger, der kan vise sig at være startskuddet til den næste succeshistorie. I dette efterår skal der forhandles om klimahandlingsplanerne på landbrugsområdet, og dermed står vi potentielt over for et nyt eksporteventyr, der samtidig kan rykke fødevaresektoren i en mere klimavenlig retning.

Begunstiget med noget af verdens bedste jord og nogle af verdens dygtigste landmænd er Danmark en selvskreven kandidat til at levere havredrik, kartoffelbøf og quinoa-salat (og mange andre plantebaserede fødevarer) til hele verden. Landets ingeniører, forskere og fødevareuddannede kan sammen opfinde måder at skabe værdi også fra rest- og sidestrømme fra produktion af de nye plantebaserede fødevarer (sundhedsfremmende fødevare- og foderingredienser og bæredygtigt biobrændsel). Og de danske iværksættere kan skabe nye, bæredygtige og sunde planteprodukter, som, forbrugerne endnu ikke ved, vil få tænderne til at løbe i vand.

Både den danske økonomi og det globale klima kalder på en strategi, der definerer kursen mod det blomstrende marked for planter til humankonsum.  Den danske fødevaresektor skal finde frem til, hvordan den får mest muligt ud af de ressourcer, den allerede har. Nøjagtigt som den gjorde med kornet i slutningen af 1800-tallet.

Verdensmestre i planteproduktion
Danmark kan kun lykkes med at blive foregangsland inden for planteinnovation gennem et samarbejde mellem landmand og forskere, erhverv og politikere. Hele kæden skal være med, have samme mål og arbejde i samme retning. Det kræver en strategi med konkrete mål, der er forankret så bredt som muligt, ligesom det blev gjort med økologien og med omstillingen fra sort til grøn energi.

Derfor er her en opfordring fra os om, at politikerne sætter midler af til at lave en national strategi for planter til human konsum med konkrete mål for, hvor stort et areal, der skal dyrkes, hvor meget det offentlige skal aftage, et mål for eksporttal, markedsføring, udvikling for bare at nævne en del.

Vi står gerne for at tage første spadeskridt og inviterer alle aktører ind i dialogen om at skabe en national strategi for planter til human konsum, men vi håber, at regeringen vil tage denne strategi og forankre den nationalt.

Det danske landbrug har vist og bevist, at det kan være et foregangsland – ja, faktisk verdensmester – i animalsk produktion. Hvorfor ikke fortsætte tendensen og blive verdensmestre i planteproduktion?