Debat

L&F og GTS: En grøn omstilling kræver en strategisk satsning på fysiske og digitale testfaciliteter

DEBAT: Fødevareerhvervet har brug for forskning og udvikling, hvis vi skal fastholde vores styrkeposition og gå forrest i den grønne omstilling, skriver Anders Martin Klöcker og Ragnar Heldt Nielsen.

Ragnar Heldt Nielsen er direktør for GTS-foreningen, der arbejder for at sikre, at ny forskningsbaseret viden og teknologi finder anvendelse i dansk erhvervsliv.
Ragnar Heldt Nielsen er direktør for GTS-foreningen, der arbejder for at sikre, at ny forskningsbaseret viden og teknologi finder anvendelse i dansk erhvervsliv.Foto: GTS-foreningen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Martin Klöcker og Ragnar Heldt Nielsen
Hhv. erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer og direktør i GTS-foreningen

Danmark har sat en retning for den grønne omstilling med et ambitiøst mål om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent inden 2030 og et klimaneutralt samfund i 2050.

Det er en ambition, som landbruget deler. Derfor er der fulgt op med et mål om en klimaneutral fødevareproduktion i 2050.

I 2017 stod dansk landbrug for 22,4 procent af den totale udledning af drivhusgasser i Danmark. En grøn omstilling vil derfor give en klar klimaeffekt. De afledte effekter på miljø og biodiversitet er formentlig også store. Samtidig er efterspørgslen efter grønne fødevarer i stigning både herhjemme og globalt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Adgang til eksterne testfaciliter
Desværre er vejen til en klimaneutral landbrugs- og fødevareproduktion ikke snorlige. Der er ofte store risici forbundet med en grøn omlægning. Der er tale om komplicerede biologiske sammenhænge, og business-casen er kompleks.

Det er for eksempel ikke sikkert, at investeringen i ny teknologi dækker udgiften. Samtidig mangler der ofte viden om, hvad det kræver at implementere klimatiltag i praksis.

Hvis landbrugs- og fødevaresektoren skal beholde sin internationale førertrøje, skal vi mestre den grønne omstilling.

Anders Martin Klöcker og Ragnar Heldt Nielsen
Erhvervspolitisk områdedirektør i Landbrug & Fødevarer og direktør i GTS-foreningen

Det viser en undersøgelse, som GTS-foreningen gennemførte i 2020. I den svarer 40 procent af virksomhederne inden for landbrug og fødevarer, at de har brug for adgang til eksterne testfaciliter for at kunne udvikle nye metoder til grøn omstilling.

De har også brug for at teste løsninger, dér hvor de bliver brugt i bedriften. Desuden er der behov for uvildig ekstern hjælp til at dokumentere standarder og normer. Uden adgang til disse kompetencer er forhindringerne for store.

Fokus på klimaaftrykket
Det er altså ikke muligt for erhvervet på egen hånd at stå for en grøn omstilling. Det skal ske i tæt samarbejde mellem blandt andet landbrugets videncenter SEGES, GTS-institutter og universiteter.

De tværgående samarbejder skal have fokus på, at viden bliver omsat til praksis for den enkelte landmand og fødevareproducent. Desværre er der store huller i den danske innovationskæde, som skal lukkes, hvis vi skal bevare vores styrkeposition.

På nogle områder er der opbygget relevante test- og udviklingsfaciliteter på for eksempel GTS-institutterne. Her gælder det om at få dem endnu mere i brug. Det gælder for eksempel et 1.300 kvadratmeter stort forsøgsanlæg til industriel forarbejdning af fødevarer, foder og biomasse på Teknologisk Institut.

Her er det muligt at udvikle fremtidens nye produkter med fokus på klimaaftrykket. Dermed kan virksomheder hurtigt optimere og teste nye fødevarer, ingredienser og additiver uden selv at investere i anlæg.

Læs også

Hygiejnisk design
Et andet eksempel er Centret for Hygiejnisk Design på FORCE Technology, der samler kompetencer indenfor hygiejnisk design og fødevaresikkerhed. Det giver virksomheder én samlet indgang til test og højt specialiseret viden på området.

Et sidste eksempel er hos SEGES, hvor de såkladte landsforsøg fungerer som planteproduktionens udviklingsafdeling. Gennem et velafprøvet set-up under praksisnære forhold er der adgang til den nyeste viden om planteproduktion.

Forsøgene bliver gennemført i et samarbejde med Teknologisk Institut og de lokale virksomheder inden for landbrugsrådgivning.

Tilsvarende har SEGES avancerede faciliteter til forsøg i kvægstalde. Her bliver foder, management og miljøteknologier testet under helt almindelige produktionsforhold. Der er for eksempel behov for afprøvninger inden for metanopsamling fra kvægstalde.

Med hjælp af en specialudviklet ”emhætte" installeret over sengebåsene sker der en opsamling af metan via en opkoncentrering af luften, der suges ud.

Skal opsamle data fra marken
Hvis dansk landbrug fortsat skal kunne konkurrere med udlandet, er det nødvendigt med en løbende opgradering af de eksisterende faciliteter. Desuden er der på nogle områder brug for helt nye faciliteter til test. Det skyldes, at der hele tiden kommer nye teknologier til.

Samtidig er det ofte meget komplekst at få dem i konkret anvendelse. I gamle dage kunne man for eksempel komme på markedet med en traktor, når bare den kunne køre stabilt og trække effektivt.

I dag er der brug for en traktor, der indsamler data fra marken via satellitter og GPS-teknologi og sender dem i realtid til landmanden.

Det gør det muligt at drive et mere effektivt og miljøvenligt landbrug med langt mindre brug af for eksempel planteværn og energi. Men det gør det også mere kompliceret at arbejde med innovation.

Nye løsninger kan omsættes til praksis
Den stigende kompleksitet kalder på mere samarbejde på tværs af kompetencer og værdikæder.

Et eksempel på dette er det danske FoU-projekt Climate Feed, der er støttet af Innovationsfonden. Projektet involverer SEGES, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, grovvareselskabet DLG og DLG’s datterselskab Vilofoss samt Naturmælk.

Formålet er at undersøge om et særligt fodertilskud lavet af tang hæmmer udviklingen af metan i køernes mave. Det vil sænke udledningen af metan fra køer med op mod 30 procent.

Da hele værdikæden er med i projektet, er der adgang til den nyeste viden og til faciliteter, hvor foderet kan udvikles. Desuden sikrer virksomhederne, at der er en efterspørgsel efter de nye løsninger, og at de kan omsættes til praksis.

Øremærkede midler til testfaciliteter
Hvis landbrugs- og fødevaresektoren skal beholde sin internationale førertrøje, skal vi mestre den grønne omstilling. Det kræver ny viden. Det kræver samarbejde på tværs og adgang til fysiske og digitale test- og udviklingsfaciliteter.

Derfor er vi glade for valget af klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion som en af de fire første missioner til reduktion af Danmarks CO2-udledning. Innovationsfonden er godt i gang med at udvikle et nyt program, der skal kanalisere statslig medfinansiering til tværgående partnerskaber. Det vil bidrage til at løfte opgaven.

Men uden en tilsvarende strategisk satsning på fysiske og digitale testfaciliteter er det stadig svært at få nye løsninger ud at virke i virkeligheden. Derfor opfordrer vi til, at der øremærkes midler til investeringer i faciliteter i regi af de partnerskaber, der fra 2021 og frem skal udføre de grønne missioner.

Desuden anbefaler vi, at der fra og med finansloven for 2022 bliver etableret en fortløbende pulje til investeringer i nye faciliteter og infrastruktur.

Unik styrkeposition
Vi bør også have en ambitionen om en markant deltagelse i EU's forsknings- og innovationsprogrammer og missioner.

Danmark har nemlig stærke forudsætninger for at blive et europæisk hub for testfaciliteter og living labs på landbrugs- og fødevareområdet.

Den danske landbrugs- og fødevareproduktion eksporterer i dag for mere end 169 milliarder kroner. Det er en styrkeposition, vi kun kan fastholde og udbygge ved at gå forrest i den grønne omstilling.

Derfor er det sund fornuft at skabe de bedste rammer for en grøn omstilling af erhvervet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ragnar Heldt Nielsen

Direktør, GTS-foreningen
cand.scient.pol. med specialisering i anvendt datalogi (Københavns Uni. 1996)

0:000:00