Analyse: Løkkes galgenfrist

De politiske nekrologer var allerede skrevet.
Gennem næsten 12 timer var forventningen på Christiansborg, at Lars Løkke Rasmussen omsider havde set skriften på væggen og ville benytte tirsdagens hoved-bestyrelsesmøde til at trække sig som formand. Men som i en syret politisk thriller dukkede Løkke over midnat frem fra tågerne - stadig i sin egenskab af Venstre-formand.

Det surrealistiske element blev ikke mindre af, at Løkke stillede op på det efterfølgende pressemøde sammen med næstformand Kristian Jensen, som om de to var gamle barndomsvenner. De talte om deres "forenede lederskab", selvom Løkke fra første færd som formand har forsøgt at parkere Jensen på et sidespor. De to perlevenner gav endda hinanden en krammer.

Nu skal Kristian Jensen hives ind fra kulden for at afstive den vaklende formand, men at Jensen omsider får lov til at udfylde sin rolle som næstformand, må siges at være en ekstrem billig pris for Løkke.

Den pressede formand undgik såvel en afstemning på HB-mødet som indkaldelse af et ekstraordinært landsmøde. Der er intet at sige til, at flere af Kristian Jensens allierede så dybt skuffede ud efter det syv timer lange HB-møde, der gav fuld opbakning til det nye, hjertelige makkerpar i toppen af Venstre.

Løkkes manøvrer tirsdag var imponerende udført, men for Venstre er hans fortsatte formand-skab helt uden perspektiv. Den egentlige sejrherre efter Venstres maratonmøde hedder Helle Thorning-Schmidt.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk

Spinmaskinen
Om Kristian Jensen var blevet påvirket af det højintensive spin, der udspandt sig over hele tirsdagen, er uklart. Men på et tidspunkt lykkedes det "kilder tæt på Løkke" at bringe tidligere forsvarsminister Søren Gade på bane som ny formand med det formål at presse kritiker-fløjen.

Det var ligeledes "centrale Venstre-kilder", der omkring middagstid tirsdag lod sive til flere dagblade, at Løkke med sikkerhed ville trække sig på HB-mødet. Hvorvidt oplysningerne også her var et planlagt spin, eller den impulsive og lunefulde Løkke ombestemte sig i 12. time, står stadig hen i det uvisse. Men konsekvenserne af Løkkes beslutning er der næppe tvivl om.

Den politiske nedturs anatomi er entydig for partiledere, der har mistet vælgernes tillid: Der findes ganske enkelt ingen vej op af slugten igen, når man først er røget ned. Meget tyder på, at størstedelen af de borgerlige vælgere helt er ophørt med at lytte til Lars Løkke Rasmussen, som det på et tidspunkt skete med den daværende konservative leder Lene Espersen.

Derfor er der alvorlig risiko for, at Løkke trækker sit parti med ned i den malstrøm, han selv er havnet i. Her kan tirsdagens alenlange hovedbestyrelsesmøde vise sig at have været Venstres sidste chance for at undgå en vedvarende vælgerflugt.

Apolitisk strid
Fredsslutningen mellem Venstres formand og næstformand er taktisk smart gjort af den ualmindelig sejlivede Løkke. Det kan skabe ro i størstedelen af folketingsgruppen, men nogle vil sidde tilbage uden antydning af respekt for deres formand. Og samtidig har de seneste ti dages positionering blotlagt partiets fløje og modsætningen mellem folketingsgruppens flertal og store dele af Venstres medlemsskare.

Konflikten i Venstre er apolitisk. Det er umuligt at identificere større politiske forskelle mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, som Løkke holdt ud i strakt arm i årevis. Der er højst en forskellig opfattelse af, om det er i orden at få luksus på andres regning. Her står "renæssancemennesket" Løkke over for den mere puritanske Jensen. Men frem for alt handler det om personlige modsætninger og konkurrence om magten i partihierakiet. Både i første og andet geled.

Folk som Søren Pind, Martin Geertsen og Peter Christensen kan alle takke Løkke for deres positioner, efter de var i unåde under Anders Fogh Rasmussen. Omvendt var Løkke med til at fjerne Jens Rohde som Venstres spidskandidat til EP-valget, mens Rohde i forvejen havde et gammelt fjendskab med Pind og Geertsen. Det var derfor ingen overraskelse, at Rohde valgte Kristian Jensens parti i den højspændte strid. Netop Rohde var tydelig rystet over udfaldet af HB-mødet.

Den store leder
Lars Løkke Rasmussen bliver af sine støtter beskrevet som en enestående dygtig politiker, der jages af et kobbel glubske journalister. Løkkes dygtighed har de seneste uger fået nærmest mytiske dimensioner blandt hans tilhængere, og det har været et hovedargument for at se bort fra hans fejltagelser. Men kigger man nøgternt på Løkkes resultater, er billedet mere broget:

- Løkke var i front med "frit valg-modellen", som gav borgerne større valgfrihed i sundhedsvæsnet og blev et stærkt kort for Venstre under valgkampen i 2001. Men Løkke havde også et betydeligt medansvar for den overbetaling af privathospitaler, der fandt sted i en årrække.

- Løkke stod fadder til kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007. Men reformen førte slet ikke til den effektivisering i kommuner og regioner, der var hensigten. Der blev flere steder tale om en betydelig akademisering på bekostning af den borgernære service.

- Endelig bliver såvel beskæringen af dagpengeperioden som efterlønsreformen fremført som Løkkes fortjenester. Hvad angår dagpengene, byggede beskæringen på en fatal fejlberegning af, hvor mange der ville ryge ud af dagpengesystemet. Og en reform af efterlønnen var Løkke hårdnakket modstander af, da Lene Espersen foreslog det mindre end et år før, han selv bragte det på bane.

Ud fra de resultater er det svært at påstå, at Lars Løkke Rasmussen er "Borgens dygtigste politiker". Men han er til gengæld en af de allerdygtigste forhandlere - eller "håndværkere", som Inger Støjberg plejer at udtrykke det. Det er dér Løkkes store styrke er: I forhandlingslokalet, hvor han forstår at gribe chancen og lynhurtigt lukke en aftale, når det er til hans fordel.

Den egenskab kan skabe respekt på Christiansborgs gange, men den hjælper meget lidt i forsøget på vinde vælgerne tilbage.

Dyster fremtid
Der er grund til at have solid respekt for Løkkes fighterånd. Den bar ham igennem en dag, der havde knækket de fleste. Men fremtiden tegner ikke desto mindre sort for ham.

Det er til at forudse, at der kommer flere bilagssager og flere nedslående meningsmålinger i de nærmeste måneder. Målinger hvor Venstre permanent ligger under 20 procent. Måske endda langt under 20 procent.

Dertil kommer, at Venstres formand reelt vil være ubrugelig som frontfigur i næste valgkamp. Hvordan skal Løkke igen kunne tale om "økonomisk ansvarlighed" og "om at vende hver femøre", når han i sit privatliv kandiderer til at deltage i "Luksusfælden"?

Løkkes manøvrer tirsdag var imponerende udført, men for Venstre er hans fortsatte formandskab helt uden perspektiv. Den egentlige sejrherre efter Venstres maratonmøde hedder Helle Thorning-Schmidt (S).