Arla: Nuancer øko-debatten, tak

Af Tomas Pietrangeli
Landedirektør for Arla Danmark

Det er ikke helt nemt at være økologisk forbruger i Danmark – det kan i hvert fald være svært at gennemskue, hvad økologi præcist betyder for den enkelte forbruger og for det enkelte produkt.

Jeg oplever f.eks. selv – både som privatperson og som landedirektør for Arla i Danmark – at når der diskuteres økologi med venner, bekendte og i arbejdsmæssig sammenhæng, så er viden om økologi er meget forskellig.

Jeg tror det skyldes, at økologi betyder noget forskelligt, afhængig af hvilken kategori, man taler om - f.eks. grøntsager, frugt, mælk, tøj, drikkevarer etc. For grøntsager og frugt vil man måske sige, at det primært handler om sprøjtemidler, for mælk at køerne kommer på græs. Og når vi så skal diskutere, hvor meget økologi vi skal have i Danmark, og hvad de politiske ambitioner bør være for økologi, ja, så bliver billedet desværre ikke mere skarpt.

Øko-debatten skal nuanceres
Derfor læste jeg også med stor interesse en kronik i Politiken d. 16. november af Jesper Bak, der er seniorrådgiver ved Center for Bioscience ved Aarhus Universitet.

I sin kronik fremhæver Jesper Bak, at kompleksiteten ved at vælge mellem en 100 procent fuld økologisk produktion eller en produktion, hvor der også er plads til konventionel produktion med brug af f.eks. sprøjtegifte og pesticider, er temmelig stor.

Man bør nøgternt forholde sig til de konsekvenser, der er ved de forskellige produktionsformer. Sagen er jo nemlig, at øko-debatten er fuld af dilemmaer med flere forskellige niveauer af nuancer.

Tomas Pietrangeli
Landedirektør for Arla i Danmark

Konsekvenserne af en 100 procent økologisk dansk produktion, som nogle interesseorganisationer og politikere stræber efter, er nødvendigvis ikke kun positive, men vil til gengæld være en udfordring for den globale fødevareforsyning og heller ikke den bedste måde at bevare biodiversitet i naturen. 

For mig at se var det befriende at læse denne kronik, fordi der her blev lagt op til, at øko-debatten skal nuanceres. Man bør nøgternt forholde sig til de konsekvenser, der er ved de forskellige produktionsformer. Sagen er jo nemlig, at øko-debatten er fuld af dilemmaer med flere forskellige niveauer af nuancer. 

For eksempel nævner Jesper Bak, at ammoniakudslippet fra den økologiske svineproduktion er tre gange større end for konventionel produktion. Og klimabelastningen fra produktionen af 1 liter økomælk er det samme som for produktionen en liter konventionel mælk. 

Omvendt er den konventionelle produktion nødvendigvis ikke svaret på nogle af de globale klimaudfordringer, vi står overfor.

Lad produktionsformerne gå hånd i hånd
Siden 1987 har vi i Arla haft både økologiske og konventionelle mælkeproducenter i vores ejerkreds og som leverandører til Arla. 

Vi er i dag verdens største økologiske mejeri, men vi har, siden vi solgte den første liter økologiske mælk i Danmark, diskuteret internt, hvordan den økologiske og den konventionelle produktionsform skal gå hånd i hånd. Og vi kom meget hurtigt til den konklusion, at når det gjaldt områder som bæredygtighed og dyrevelfærd, så gav det ikke mening kun at lade økologien drive denne agenda.

For Arla og vores landmænd gælder bæredygtighed og ambitioner for begge produktionsformer. 

Tænk bæredygtighed på tværs
I Arla har vi således udviklet et principprogram, vi kalder ArlaGården, som er fælles krav gældende for alle vores landmænd til områder som dyrevelfærd, mælkekvalitet, miljø og fødevaresikkerhed. 

På toppen af disse fælles principper har de økologiske producenter selvfølgelig yderligere krav til udenomsarealer, gødning og foder. Men det afgørende er, at vi insisterer på at tænke bæredygtighed, dyrevelfærd, naturpleje etc. ind på tværs af begge produktionsformer, mens vi nøje overvejer, hvilke fordele de hver især har. 

Vi står meget snart over for en alvorlig global udfordring, hvor vi skal kunne brødføde 9 milliarder mennesker på en bæredygtig måde med næringsrige fødevarer. Og det kan vi ikke med en 100 procent økologisk produktion i Nordeuropa, endsige Danmark. Men det betyder omvendt ikke, at vi ikke skal have nogle økologiske ambitioner i Danmark – tværtimod.

I Arla tror vi på konkurrencedygtig økologisk produktion drevet af markedsmæssig vækst. Forbrugerne skal være villige til at betale ekstra for økologien, ellers har vi ikke et bæredygtigt og markedsdrevet økologisk marked. Og det vi skal udvikle økologien på, er at øge vores eksport til markeder, som vil betale ekstra for den danske økologi, og den fødevaresikkerhed som vi er verdensmestre i.

Mit håb er således, at debatten om økologi fremover bliver mere nuanceret – kun derved kan vi sætte nye og ambitiøse mål for graden af økologi i Danmark som svar på de globale og lokale udfordringer, vi står over for.