Debat

AU-forsker: Dokumentationen af indsatsen for et renere miljø halter

DEBAT: Danmark har tiltrådt en række internationale aftaler, som forudsætter, at indsatsen for et renere miljø dokumenteres. På klimaområdet halter indsatsen for at levere dokumentationen desværre langt efter ambitionerne, skriver Søren O. Petersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren O. Petersen
Seniorforsker, PhD, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet og andre forskningsinstitutioner informerer løbende myndigheder om mulige virkemidler til at begrænse landbrugets miljøpåvirkning. Netop nu er virkemidler mod drivhusgasudledninger højt på dagsordenen.

Den aktuelle baggrund er et EU-direktiv, som nu er udmøntet i et krav til Danmark om en dramatisk stor drivhusgasreduktion på 39 procent i 2030 sammenlignet med 2005.

Kravet gælder sektorer udenfor CO2-kvote-ordningen, herunder landbruget.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Den gode nyhed er, at der er en række lovende virkemidler. Det gælder blandt andet forsuring eller biogasbehandling af flydende husdyrgødning (gylle) – begge teknologier kan reducere udledningen af metan og samtidig forbedre kvælstofudnyttelsen. Det gælder også nitrifikationshæmmere til handels- og husdyrgødning, som kan nedsætte risikoen for både nitratudvaskning og udledning af lattergas.

Den dårlige nyhed er, at virkemidlerne ikke endnu kan omsættes i praktisk politik. Klima-virkemidlernes effekt er netop kun lovende, men ikke dokumenteret under praksisnære forhold. Det kræver en mere anvendt forskningsindsats, som det har vist sig vanskeligt at finansiere – mere om det sidst i artiklen.

Hvis man politisk ønsker en værktøjskasse med redskaber til at regulere landbrugets klimapåvirkning, så er der måske behov for et nyt offentligt finansieret ”NPO-program”

Søren O. Petersen, seniorforsker, PhD, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Hvordan kommer positiv udvikling i gang?
Manglen på dokumentation har en kæde af afledte effekter: Uden dokumentation af miljøteknologiers evne til at reducere udledningen af enten metan eller lattergas, så er der heller ikke et grundlag for lovgivning på området. Uden regulering har landbruget intet incitament til at anskaffe miljøteknologier til drivhusgasreduktion.

Og uden efterspørgsel fra landbruget vil virksomheder ikke investere i den nødvendige dokumentation og teknologiudvikling. Danmark har en stærk position i forhold til innovation inden for miljøteknologi. Et perspektiv er derfor også økonomisk vækst og eksport.

Spørgsmålet er, hvordan en positiv udvikling kommer i gang?

Det er oplagt at se på et andet område, hvor denne værdikæde fungerer effektivt. Ammoniaktab fra landbruget er i dag underlagt detaljeret regulering, og teknologi mod ammoniaktab indgår rutinemæssigt i miljøgodkendelser.

Miljøstyrelsen har oprettet en såkaldt teknologiliste, hvor miljøteknologiers effekt i forhold til ammoniakreduktion fastsættes på baggrund af dokumentation, som virksomheden skal levere for at komme på listen. Dermed kan landbrugsbedrifter indtænke miljøteknologi i ansøgninger om nybyggeri eller udvidelser af produktionen, og teknologivirksomheder har klare rammebetingelser.

Men denne udvikling kom ikke af sig selv. Grundlaget var en offentligt finansieret forskningsindsats i form af Miljøstyrelsens NPO-forskningsprogram 1985-1990, som systematisk undersøgte faktorer med betydning for ammoniakfordampning og satte tal for tabene til brug for regulering. Den forskningsindsats var central for vandmiljøplanerne, fordi en reduktion af ammoniaktabet var nøglen til mere veldefineret kvælstofværdi af gødningen, og dermed til indførelsen af kvælstofnormer.

Kvælstofnormer som i sig selv har stimuleret udviklingen af miljøteknologi til gradvist at forbedre udnyttelsen.

Forsuring reducerer metanudledning
En tilsvarende udvikling på klimaområdet er en ambitiøs, men realistisk vision. Danmark er internationalt førende med hensyn til biogasbehandling af husdyrgødning og andre restprodukter, en behandling som både fortrænger fossil energi og mindsker udledningen af metan.

Teknologi til gylleforsuring er udviklet i Danmark og kommercialiseret som virkemiddel til ammoniakreduktion, men forskning har dokumenteret, at forsuring desuden giver en dramatisk (formentlig > 50 procent) reduktion i udledningen af metan.

Hvad angår nitrikationshæmmere, så har udenlandske undersøgelser vist en reduktion i udvaskningen af kvælstof på næsten 50 procent, og en reduktion i udledningen af lattergas fra tilført gødning på omkring 40 procent.

Med en pris på 200 kroner per hektar kunne nitrifikationshæmmere være et omkostningseffektivt alternativ til efterafgrøder, som i øjeblikket reelt det eneste virkemiddel til reduktion af nitratudvaskning, og hvor landmænd tilbydes en kompensation på omkring 700 kroner per hektar.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at en klimaindsats og indsatsen for bedre kvælstofudnyttelse ikke er adskilte størrelser, men at der tværtimod er væsentlige synergier imellem drivhusgasreduktion og bedre kvælstofudnyttelse.

Måske er der eksportmuligheder i investeringen?
Hvordan kan erfaringerne med værdikæden for ammoniakreduktion overføres til klimaområdet? Det er overvejende sandsynligt, at vidensgrundlaget fra NPO-forskningen var den udløsende faktor: Den var grundlag for aftaler med landbruget om Vandmiljøplanerne, for efterspørgsel efter tekniske løsninger og i sidste ende for den høje kvælstof-udnyttelseseffektivitet, som karakteriserer dansk landbrug i dag.

Spørgsmålet er så, hvordan et vidensgrundlag vedrørende drivhusgasser fra landbruget skal tilvejebringes? Det eksisterende bevillingssystem har vist sig uegnet. Mens det har været muligt at få projekter hos Det Frie Forskningsråd til mere grundlæggende forskning, så har en række projektansøgninger – sammen med relevante virksomheder – med det mere praktiske formål at dokumentere miljøteknologiers effekt på drivhusgasudledninger fået afslag fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Den danske indsats for et renere vandmiljø har på mange måder været en succes. Kontrol med landbrugets udledning af drivhusgasser kan blive en endnu større udfordring. Hvis man politisk ønsker en værktøjskasse med redskaber til at regulere landbrugets klimapåvirkning, så er der måske behov for et nyt offentligt finansieret ”NPO-program”, denne gang med fokus på drivhusgasemissioner og samspil til kvælstofudnyttelse. Danske forskningsinstitutioner er godt rustet til at igangsætte en sådan indsats, ja, flere projekter ligger såmænd klar på hylden.

Hvem ved, måske er der både omkostningseffektive løsninger for landbruget og eksportmuligheder i en sådan investering?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00