Bæredygtigt landbrug: De spildte muligheder

Af Bjarne Nigaard
Administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug 

Snart nærmer sig fireårsdagen for den siddende regering. I min optik er der tale om en regering, der har talt og skrevet mere, end den har ageret. 

Hvis man ser på udgangspunktet i regeringens eget regeringsgrundlag, så hedder det eksempelvis, at ”… Danske virksomheder skal have de bedste betingelser for at konkurrere på de globale markeder. Derfor skal vi gøre langt mere i forhold til de rammevilkår, der afgør, om virksomhederne kan vokse og skabe job …”.

En meget fin ambition, der blev suppleret af en Natur- og Landbrugskommission, hvis anbefalinger man erklærede at ville følge. De gratis sminkede ord er dog ikke fulgt op af reel handling.

Potentialet for vækst i dansk landbrug kan forløses, hvis man under stadig hensyn til miljøet tillader, at danske landmænd kan gøde deres marker efter de samme faglige principper, som man gør i landene omkring os.

Bjarne Nigaard
Adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug

Almisseløsninger
Jeg anerkender, at der er sendt en del kroner i landbrugets retning i form af diverse støttepuljer og almisseløsninger. For mange af disse ordninger gælder det dog, at de ikke understøtter det store flertals udfordringer, og at de kræver en egenfinansiering, der reelt ikke kan skaffes. Landbrugsfamilier med tomme stalde har ikke behov for endnu en tom, men ny stald.

Senest har erhvervsministerens finanstilsyn lavet gældseftergivelsesordninger suppleret af en ’dødsliste’ for over 1.700 landmandsfamilier, der skal tvangslukkes.

Ydermere er det besynderligt, at regeringen insisterer på kun at gennemføre de dele af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der retter sig mod natur, men udskyder dem, der skal prioritere landbrug.

Bjarne Nigaard
Adm. direktør for Bæredygtigt Landbrug

Samtidig brillerer miljøministeren med vandplaner, der uden påviselig miljøeffekt vil skylle grundlaget væk under enorme dele af dansk landbrug, ligesom hun gerne uden faglig grund inddrager store §3-arealer fra konventionelle landmænd, men lader de økologiske beholde deres. 

Fødevareministeren holder stædigt fast i ubrugelige randzoner og forældet regulering af kvælstof, selvom faglige begrundelser for disse tiltag ikke er til stede. 

Haltende modelberedninger
I denne forbindelse vil jeg gerne erindre om, at folk på landet også får børn. Landmænd vil også sikre, at næste generation i enhver henseende har det godt. Og det er faktisk muligt med et ”både og” for miljø og vækst, for miljøtilstanden i Danmark er langt fra katastrofal.

De forhold, som fremmanes som argument for politisk motiverede stramninger i dansk miljøpolitik, baserer sig på modelberegninger, som flere steder er haltende af kvalitet. Selv miljøministeren har senest forklaret Folketinget, at skræmmekonklusionerne fra blandt andre DANVA og Dansk Naturfredningsforening ikke er valide.

Ydermere er det besynderligt, at regeringen insisterer på kun at gennemføre de dele af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, der retter sig mod natur, men udskyder dem, der skal prioritere landbrug. De forbedrede rammevilkår, som blev lovet hele erhvervslivet, er eksempelvis ikke kommet.

Potentialet kan forløses
Potentialet for vækst i dansk landbrug kan forløses, hvis man under stadig hensyn til miljøet tillader, at danske landmænd kan gøde deres marker efter de samme faglige principper, som man gør i landene omkring os.

I Danmark tildeler vi kvælstof ud fra, hvad der er modelberegnet, at miljøet kan tåle, også selvom udledningerne reelt ligger under grænseværdierne i nitratdirektivet.

Copenhagen Business School har beregnet, at hvis landbruget i Danmark havde samme rammevilkår som kollegerne i nabolandene, vil danske landmænd kunne afdrage 200 milliarder kroner mere i gæld, end det kan ske under den nuværende regulering. Samme beløb er gælden vokset i dansk landbrug, siden de forringede rammevilkår blev indført i begyndelsen af halvfemserne.

Hvis bare dansk landbrug får lov, så kan vi altså betale hver mand sit og samtidig skabe vækst og passe på miljøet.

De, der påstår, at landbruget vil noget andet, er ude i politisk ærinde.