Bagerbranchen: Det lokale brød tørrer ud med ny planlov

Af Stephan Falsner
Direktør for Bager- og Konditormestre i Danmark.

Regeringens planer om at liberalisere planloven vil accelerere en i forvejen kedelig udvikling, som betyder, at bagerier i yderområderne må lukke som følge af, at de store supermarkeder får tilladelse til at udbygge sine forretninger i udkanten af byerne.  

Planloven vil forstærke skæv udvikling
En undersøgelse på detailvareområdet har vist, at over 60.000 danskere vil miste adgang til den lokale dagligvarebutik, hvis regeringens ideer om liberalisering af planloven bliver en realitet.

I 2000 var der 1300 selvstændige bagere i Danmark. Nu er der ca. 750 tilbage. Selvom faget har interesse i medierne og hos forbrugerne, som går efter kvalitetsbrød og kager, er der en skævhed i udviklingen.

Bagerne i yderområderne er trængte, fordi forbrugerne trækkes ind til shoppecentre, hvor forbrugeradfærden er baseret på centrale mængdeindkøb. Således bliver de lokale handlende reduceret til at være et ”arbejdende museum”, hvor ”autenticitet” kan dyrkes i weekenden. Eller stedet for småindkøb af varer, man glemte at få med, da familien var i byens ”varehusmekka”.

Denne udvikling vil blive forstærket, hvis man giver tilladelse til, at de store butikker kan rykke endnu længere ud på landet. 

Dette er en opfordring til ikke at misrøgte en dansk kerneværdi, som derved ofres til fordel for et idelogisk opgør med planloven, som ingen andre end de store varehuse og kædesupermarkeder egentlig har brug for!

Stephan Falsner
Direktør for Bager- og Konditormestre i Danmark

Et sidste søm i kisten for traditionelle bagerier
Bagerfaget er, ligesom de øvrige mindre specialforretninger, i forvejen udfordret. Eksempelvis kender jeg til en bagermester, der ikke kan få gennemført en planlagt hofteoperation, da der kun er ham og hans hustru til at drive bageriet, der ligger i et yderområde. Der er derfor ingen ledige bagersvende i området og derfor ikke adgang til en vikar – så enten skal man lukke, eller som bagermesteren har valgt; bide smerten i sig og fortsætte arbejdet.

Eller hvad med bagermesteren, som i snart to år har forsøgt at sælge sit veldrevne bageri. Ingen vil dog købe det, da ingen tror på, at der er en fremtid uden for de store byer længere. Banken tror det slet ikke og vil derfor ikke finansiere en ny bagermester.

Så hvis planloven gennemføres, som regeringen har agt til, så vil det være sidste søm i kisten for mange traditionelle danske bagerier. 

Et fag i løbende udvikling
Faget gør ellers meget selv for at udvikle sig. Bagerne har egen mesteruddannelse, som klæder de kommende og nuværende generationer på til at klare de udfordringer, som det moderne samfund stiller til selvstændige. Bagerne tager i stigende omgang udfordringen op med optimering af fødevaresundhed i form af mere fuldkorn og mindre salt, samtidig med at være til rådighed, når danskerne ønsker at tilfredsstille deres behov for de søde sager. 

Dette er en opfordring til ikke at misrøgte en dansk kerneværdi, som derved ofres til fordel for et idelogisk opgør med planloven, som ingen andre end de store varehuse og kædesupermarkeder egentlig har brug for!

Hvis noget skal få troen tilbage hos de mindre handlende i Danmark, så er det altså ikke en liberalisering af planloven. Det vil give yderligere udfordringer til et fag, som i århundreder har været en del af den danske selvforståelse, hvor bagerbrød står for mere end nogle hurtige kulhydrater.

Det friskbagte morgenbrød er så dansk, at det burde være en del af rigsvåbnet.