Barbara Bertelsen fik kritik for at fjerne central sætning om mink. Torsdag vendte hun det til et modangreb

Det var en ekstremt velforberedt departementschef fra Statsministeriet, der torsdag morgen mødte op i Minkkommissionen. Barbara Bertelsen ankom via bagindgangen, så ingen af de mange fotografer ved hoveddøren fik noget ud af deres tidligere fremmøde.

Den omdiskuterede topembedsmand, der er blevet nærmest landskendt efter offentliggørelsen af en række sms'er sendt til andre embedsmænd under minksagen sidste år, forklarede sig for kommissionen over næsten otte timer. Og det med en energi og tempofyldt tale, der på et tidspunkt fik udspørger Jakob Lund Poulsen til at udbryde, at "det går lidt hurtigt frem nu".

Barbara Bertelsen har mere eller mindre direkte fyldt meget i stort set alle tidligere afhøringer i Minkkommissionen, der undersøger den såkaldte minksag.

Hovedopgaven for kommissionen er at afdække, hvordan det gik til, at regeringen sidste år den 4. november fik meldt ud, at alle mink skulle aflives, og via Fødevarestyrelsen sendt et brev ud til minkavlerne om dette, uden at der var lovgrundlag til at føre det ud i livet, når det gjaldt farmene uden for de såkaldte smittezoner.

Torsdag fik vi så departementschefens egen version af en række centrale møder og af, hvad der ligger bag de mange mails, mødereferater og sms'er, hun er nævnt i eller selv har skrevet.

Læs også: Her er alle Barbara Bertelsens beskeder, der vakte opsigt i Minkkommissionen: Hvornår lægger I jer ned og ruller jer?

I flere tilfælde vendte hun den kritik, der har været rejst af hende, til modangreb på især Mogens Jensens daværende ministerium.

Hendes hovedbudskaber var, at ansvaret for fejlene i sagen lå i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, at hverken hun eller statsministeren hørte om problemet før søndag den 8. november 2020, og at der i hendes øjne er klar forskel på at aflive alle mink og at lukke erhvervet.

Her er Barbara Bertelsens svar på centrale spørgsmål:

Hvornår hørte hun første gang om det mulige scenarie, at det kunne komme på tale at aflive alle mink?

Det gjorde hun efter eget udsagn den 30. september, hvor hun havde travlt med at forberede Folketingets åbning, da hun kort før et møde i regeringens økonomiudvalg fik stukket en såkaldt håndakt i hånden, altså et kort papir, der skulle forberede hende på mødet. 

Her stod blandt andet dette afsnit, som en af hendes nærmeste folk, departementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, havde skrevet ind:

”Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om der bør overvejes en aflivning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at minksmitte kan betyde, at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det er således et stort ansvar, Danmark påtager sig som den førende minknation”.

Barbara Bertelsen fik også en række bilag, og hun læste bilag to, som var en frisk risikovurdering fra Statens Seruminstitut. Her stod, at de danske minkbesætninger potentielt udgjorde et stort reservoir for COVID-19, med stor risiko for yderligere mutationer, og at seruminstituttet vurderede, at den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer og spredning til mennesker kunne "udgøre en væsentlig fare for folkesundheden".

"Jeg tænker: Hold da op, det er alligevel klar tale," forklarede Barbara Bertelsen til kommissionen og tilføjede: "Det er et relativt alvorligt papir at få ind i skødet".

Hun afviste, at Pelle Papes bemærkninger i håndakten om at "alle vacciner i verden" kunne blive ineffektive, fik hende selv og de andre mødedeltagere til at overdrive bekymringen uden fagligt grundlag.

"Det er ordlyden af seruminstituttets bilag, vi drøfter på mødet, og den er meget alvorlig. Forestil jer, hvis det havde været et papir fra PET om en sikkerhedstrussel. Det er virkelig noget, man kan mærke i rummet," sagde departementschefen.

Bed hun mærke i, at der i papirerne til mødet den 30. september stod: "Aflivning af alle mink vil være et tiltag som kræver en mere detaljeret belysning af konsekvenserne"?

"Nej, det siger jo næsten sig selv, at man så skulle belyse konsekvenserne," svarede Barbara Bertelsen.

Hun understregede, at mødet i regeringens økonomiudvalg den 30. september, hvor finansminister Nicolai Wammen som normalt var mødeleder, netop handlede om "for alt i verden at undgå den situation," hvor man måtte aflive alle mink i Danmark. Dagen efter blev det besluttet at aflive alle mink en radius af 7,8 kilometer fra smittede farme.

I øvrigt var der i papiret til mødet kun nævnt som eksempler, at man skulle belyse økonomien i en fuld aflivning af mink. Lovhjemmel var ikke nævnt, påpegede Bertelsen.

Statsministeren deltog ikke på mødet.

Få det vigtigste fra Minkkommissionen: "Vi har jo ministerstyre - det ændrer en stærk statsminister ikke på"

Hvorfor har andre embedsmænd skrevet i mails, at der allerede på mødet den 30. september var snak om at aflive alle mink, og at Statsministeriet var klar til at sende militæret ind for at gøre det?

Under tidligere afhøringer har der blandt andet været fremlagt en mail, hvor en embedsmand efter mødet i økonomiudvalget refererer: "Tilsyneladende meget tæt på, at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften".

Kommissionens udspørger ville vide, om det var noget, Barbara Bertelsen havde sagt på mødet den 30. september, altså mere end en måned før den reelle beslutning om at aflive alle mink?

"Jeg har godt set, at mange har forsøgt at fortolke på, hvad der blev sagt i det rum, de ikke selv har været i," bemærkede hun med henvisning til, at ingen af embedsmændene bag de nævnte mails selv deltog i mødet.

Vi har jo ministerstyre, det ændrer en stærk statsminister ikke på

Barbara Bertelsen
Departementschef i Statsministeriet

Bertelsen gav dog et bud på en forklaring:

Hun mente ikke, at der på mødet var snak om at aflive alle mink. Men hun huskede, at Miljø- og Fødevareministeriet gav udtryk for, at der var problemer med at få aflivet smittede mink i højt nok tempo, fordi der manglede containere, mandskab og andre ting.

Til det havde Barbara Bertelsen efter eget udsagn sagt, at hvis der var problemer med kapacitet, skulle de søge hjælp fra den Nationale Operative Stab, også kaldet Nost'en, som omfatter forsvaret og en række andre myndigheder.

"Konceptet med Nost'en er netop, at hvis der mangler kapacitet, kan man hjælpe hinanden, ligesom når for eksempel folk i uniform ledte folk ind til test," forklarede departementschefen.

Senere forklarede hun, at der senere på efteråret, midt i oktober, ved et møde med blandt andre Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og en masse andre andre havde været talt om, hvordan man kunne aflive minkene i smittezonerne på bedre og mere effektive måder. Smitten steg nemlig nu eksplosivt.

Her havde gas været nævnt som en mulighed.

Fik Barbara Bertelsen en idé om at aflive alle mink, da hun den 2. november hørte om de nye resultater fra seruminstituttet om muteret coronavirus i mink?

Kimen til regeringens beslutning om at aflive alle mink blev ifølge alle foreløbige vidner sået, da Statens Seruminstitut den 2. november 2020 kunne fortælle om bekymrende fund. Forsøg tydede på, at muteret coronavirus fundet i danske mink var mindre følsom over for corona-antistoffer og dermed måske også vacciner.

Fik den oplysning Barbara Bertelsen - som i forvejen havde udtrykt stor bekymring over smitten blandt mink og i det hele taget er kendt for at have haft en meget forsigtig og proaktiv tilgang til håndtering af corona - til at tænke, at alle mink skulle aflives, ville kommissionen vide?

Med andre ord fiskede kommissionen måske efter, om departementschefen er ophavskvinde til det vidtgående tiltag.

"Jeg kan ikke huske, at min reaktion var, at alle mink skal slås ihjel, men jeg tænkte, det her er et helt, helt andet ballgame. Man kunne ret hurtigt se, at fortsat minkavl, det… ja," svarede Barbara Bertelsen og understregede flere gange gennem afhøringen, at mange andre embedsmænd og departementschefer havde samme reaktion, da de hørte om risikovurderingen.

De nye oplysninger førte til, at relevante departementschefer mødtes både sent om aftenen den 2. november og to gange næste dag, nemlig klokken 13 og klokken 14.45 den 3. november for at drøfte risikovurderingen og regeringens handlemuligheder.

På et regeringsmøde den 3. november klokken 21.30 traf regeringen beslutningen om at aflive alle mink.

Hvorfor fjernede Barbara Bertelsen en central sætning fra materialet til det afgørende møde om mink?

Det er tidligere kommet frem i Minkkommissionen, at Barbara Bertelsen slettede en bestemt sætning fra mødematerialet i den sidste time op til det møde i regeringens koordinationsudvalg den 3. november, hvor man besluttede at aflive alle mink.

Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, havde i det såkaldte cover, hvor hovedpunkterne i sagen er sammenfattet, skrevet: "En total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen".

I sin afhøring har Binderup, hvis ministerium og minister endte med at få ansvaret for minksagen, uddybet, at sætningen skulle vise ministrene, at aflivning af alle dyr ville svare til at lukke erhvervet.

Det er centralt, fordi flere departementschefer og ministre, som var til stede ved mødet, hævder, at de intet vidste om, at det ville være ulovligt at aflive alle dyr. Men der stod i bilag til mødet, at det ville være ulovligt at lukke erhvervet.

Tejs Binderups sætning blev fjernet før regeringsmødet, og torsdag forklarede Barbara Bertelsen, hvorfor hun bad departementschefen i Justitsministeriet, som stod for at samle mødematerialet, om at slette den:

"Jeg siger, at den formulering med "fatalt" skal ud. Det er et mærkeligt ord, som vi normalt aldrig vil bruge i et regeringscover. Hvis Sundhedsministeriet havde skrevet, at det ville være "katastrofalt" for folkesundheden, hvis vi ikke afliver alle mink, havde jeg også taget det ud, for vi bruger ikke den slags ladede ord," sagde hun.

Barbara Bertelsen forklarede, at sætningen i øvrigt ikke ville have gjort nogen forskel på mødet, hvor "omdrejningspunktet" netop var, at det ville være meget alvorligt for branchen, hvis man aflivede alle mink.

Og så vendte hun det til et angreb på Tejs Binderup og hans kolleger i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, som hidtil alle har forklaret, at de slet ikke betragtede det som et realistisk scenarium, at alle mink skulle aflives, og at man derfor heller ikke forberedte sig grundigt på det.

"Sætningen viser jo, at man netop var klar over, at konsekvensen af SSI's (seruminstituttets, red.) vurdering var, at man ikke kunne have mink i Danmark. Så er det ærgerligt, at man ikke bruger den her anledning til at se på, om der er brug for hastebehandling af et lovforslag," sagde Barbara Bertelsen.

Havde Barbara Bertelsen læst papirerne til det afgørende møde, hvor man besluttede at aflive alle mink?

Et centralt spørgsmål er også, om statsministerens departementschef læste sine papirer til regeringsmødet den 3. november klokken 21.30, hvor man besluttede at aflive alle mink.

Her stod der nemlig i to af bilagene, at der var et usikkert eller manglede lovgrundlag til både at lægge erhvervet i dvale ved at aflive alle dyr undtagen avlsdyr og til at lukke erhvervet.

Vi ved, at mødematerialet var blevet udarbejdet på fire-fem hektiske timer og først nåede frem til deltagerne ved mødets begyndelse, og tidligere afhørte mødedeltagere har fortalt, at de ikke læste bilagene før eller under mødet.

Det gjorde Barbara Bertelsen og hendes statsminister heller ikke, fortalte departementschefen.

"Statsministeren indleder mødet og starter med at sige, at vi må grundlæggende gå ud fra, at ingen har læst materialet, og derfor skal folk fremlægge sagen mundtligt. Jeg tror, at ingen på mødet – i hvert fald ikke dem, der ikke selv har lavet materialet – har læst det," sagde Bertelsen. 

Det var der dog ikke noget odiøst i, sagde hun, for det enkelte fagministerium forventes at reagere, hvis der er noget vigtigt at være opmærksom på.

Og så havde hun en ekstra pointe om de berømte bilag til mødet, hvori der stod, at der manglede lovgrundlag for at lægge erhvervet i dvale eller lukke det. Men som ingen tilsyneladende fik læst.

For selv hvis mødedeltagerne havde læst dem, ville de ikke have opdaget, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink, mente Bertelsen.

De to modeller omtalt i bilagene handlede nemlig om et midlertidigt eller permanent forbud mod minkavl, mens regeringens beslutning alene handlede om at aflive mink, sagde hun i tråd med den tidligere forklaring fra Justitsministeriets departementschef.

Da udspørgeren spurgte, om det ikke var "en lidt spidsfindig juridisk sondring", gik Barbara Bertelsen i gang med en længere juridisk argumentation med henvisning til forskellige dokumenter.

Kort fortalt skelnede Bertelsen mellem det, hun kaldte "fysisk faktiske aflivninger" og et decideret forbud mod minkavl.

Ifølge embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet var aflivningerne dog de facto en lukning af erhvervet, da det vil tage mange år at bygge det op igen, når alle avlsdyr er aflivet. Der er i øjeblikket et midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark.

Hvorfor sørgede hun eller statsministeren ikke for, at alle deltagere på mødet tog en kort pause og læste papirerne, før de besluttede at aflive samtlige mink?

Barbara Bertelsen forklarede, at man ikke altid kan nå at læse papirerne til regeringsmøder, og at man så forventer, at de fagministerier, der har ansvar for det enkelte punkt, vil gøre opmærksom på de vigtigste pointer.

Hun understregede, at mødet den 3. november "ikke var en koldstart i talen om mink".

"Flere havde arbejdet med det i ugevis og månedsvis, så der var en forventning om, at man ikke startede fra scratch," sagde hun og uddybede, at når ting går stærkt, må man træffe en hurtig politisk beslutning, "og så må folk eksekvere i maskinrummet bagefter".

Hun betonede den alvorstunge stemning på mødet, hvor man blandt andet var bekymret for, hvad det ville betyde for Danmarks omdømme generelt og fødevareeksporten specifikt, hvis historien om mutationerne kom frem, og man ikke var klar med "adekvat håndtering".

"Det her hastede som død og helvede. Det var ikke nogen option at vente," sagde Barbara Bertelsen.

"Man er rigtig, rigtig bange for konsekvenserne. Ingen på mødet siger, vi skal bruge mere tid, de siger derimod, vi skal skynde os," tilføjede hun.

Hvem sagde på mødet, at man skulle aflive samtlige mink og ikke beholde avlsdyr?

Ligesom flere tidligere vidner fortalte Barbara Bertelsen, at det var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og hans departementschef Per Okkels, der på regeringsmødet sagde, at seruminstituttets risikovurdering betød, at man måtte aflive alle mink.

De blev spurgt flere gange, om det virkelig også var nødvendigt at aflive avlsdyrene, og svaret var ja. Også statsministeren stillede angiveligt spørgsmålet.

Med til historien hører også, at Mogens Jensen ifølge Barbara Bertelsen på mødet "siger meget klart, at branchen har sagt, at den er kun interesseret i at beholde avlsdyr, hvis det er 20 procent, altså flere millioner mink, og der siger sundhedsministeren, at det er ikke foreneligt med risikovurderingen".

Blev det nævnt på regeringsmødet, at det ville være ulovligt at aflive alle mink?

Det blev ikke nævnt på regeringsmødet den 3. november, at det ville være ulovligt at aflive mink uden for smittezonerne, forklarede Barbara Bertelsen.

Hun er dermed den femte af mødedeltagerne, der har vidnet for Minkkommissionen og sagt, at spørgsmålet ikke blev bragt op på mødet. Dermed blev statsministeren og de andre deltagende ministre angiveligt ikke direkte advaret på selve mødet.

Men ifølge Bertelsen var man til gengæld fuldt ud klar over, at der ikke var hjemmel til at lukke erhvervet.

"I rummet var ingen i tvivl om, at alt, der handlede om erhvervets fremtid, var svært. At kompensation, erstatning og så videre ville kræve noget lovgivning," sagde hun.

Hvem har efter Barbara Bertelsens mening ansvaret i sagen?

Det fremstod klart gennem hele departementschefens afhøring, at ansvaret for minksagen i hendes øjne primært ligger hos Miljø- og Fødevareministeriet.

Loven om minkhold ligger på ministeriets område, og derfor var det Mogens Jensens ministerium, der som fagministerium skulle være opmærksom på spørgsmålet om hjemmel til at aflive mink.

Barbara Bertelsen sagde ligesom flere tidligere vidner, at der ikke nødvendigvis er noget i vejen for, at en regering træffer en beslutning, der kræver ny lovgivning for at kunne føres ud i livet. Men at fagministeriet skulle have samlet op på det umiddelbart bagefter.

Og hun afviste, at Statsministeriet burde have sørget for mere tid til at forberede beslutningsgrundlaget, for det var situationen for alvorlig til.

"I den type situationer er det virkeligheden, der bestemmer. Der kan du ikke bare trykke på pauseknappen. I og med du ikke kan pausere virkeligheden, må du træffe beslutninger på ufuldstændigt grundlag, og så er det i eksekveringen, at man må have det faglige grundlag," sagde Barbara Bertelsen.

Hun henviste også flere gange til de dokumenter, der viser, at embedsmænd i flere ministerier, og særligt Miljø- og Fødevareministeriet allerede i september og oktober berørte scenariet om at aflive alle mink.

"Når det så opstår den 2. november, ville det have sparet mange for meget, hvis det beslutningsgrundlag havde ligget der," sagde Barbara Bertelsen.

Hun fik også sagt helt generelt, at "vi har jo ministerstyre, det ændrer en stærk statsminister ikke på," og at det danske regeringsstyre "hviler på ressortansvar, også i en krise".

Hvornår fik hun at vide, at der manglede lovgrundlag for at aflive alle mink?

Regeringen meldte ud på et pressemøde den 4. november, at alle mink skulle aflives, og vi ved, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet samme dag diskuterede spørgsmålet om hjemmel.

Dagen efter - torsdag den 5. november - måtte Justitsministeriet give Fødevareministeriet ret i, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og Mogens Jensens folk gik i gang med at forberede et lovforslag.

Fredag den 6. november skrev Fødevarestyrelsen ud til alle minkavlerne, at de "skal" aflive deres mink - brevet gik også til avlerne uden for smittezonerne, hvor det altså stadig ville være ulovligt at påbyde aflivning.

Lørdag den 7. november fortalte Miljø- og Fødevareministeriet en medarbejder i Statsministeriet, at der var et hastelovforslag på vej, og han gav beskeden videre til ni andre medarbejdere i Mette Frederiksens ministerium. 

Men ingen af dem gav besked videre til Barbara Bertelsen om, at der manglede lovhjemmel til regeringens minkbeslutning.

Først søndag den 8. november fik hun ifølge eget udsagn beskeden, hvorefter hun med det samme informerede statsministeren.

Det betyder også, at selv om Barbara Bertelsen lørdag den 7. november talte med departementschef i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, flere gange om minksagen, fortalte han hende ikke, at der manglede lovgrundlag, og at et hastelovforslag var på vej.

Henrik Studsgaard viderebragte lørdag højst usædvanligt en forespørgsel fra minkavlernes formand, om statsministeren personligt ville ringe og betrygge ham i, at regeringen ville komme med den nødvendige hjælp til erhvervet.

Barbara Bertelsen fik Mette Frederiksen til at ringe til ham, og ifølge flere medier sagde statsministeren ved den lejlighed, at avlerne skulle fortsætte med at aflive mink. Det er derfor centralt, om statsministeren inden opkaldet var informeret om, at der ikke var lovhjemmel til dette.

Det var hun altså ifølge Barbara Bertelsen ikke.

Hvorfor skrev Barbara Bertelsen til Mogens Jensens departementschef, at de skulle "lægge sig og rulle sig"?

Da sagen kom frem i medierne søndag den 8. november, fulgte en krise i ministerierne og regeringen. En række sms-korrespondancer har blandt andet vist, at Barbara Bertelsen mente, sagen handlede om "regeringens liv", og at hun bad Henrik Studsgaard om at give sin minister besked om at tage ansvaret for fejlene.

"Hvornår kommunikerer I (og lægger jer og ruller jer som vi vendte ;)," spurgte hun blandt andet Studsgaard i en sms den 9. november.

Det har affødt kritik af dels hendes tone, dels hendes måde at agere på som embedsmand, fordi beskederne kan opfattes som instrukser til en minister, som det ellers er forbeholdt statsministeren at give.

I kommissionen forklarede Barbara Bertelsen, at udtrykket "regeringens liv" var udtryk for, hvor presset en krisesituation hele embedsværket var i.

"Sådan ville jeg ikke skrive i en normal hverdag," sagde Bertelsen.

Og om korrespondancen med Studsgaard forklarede hun, at hun blot forsøgte at hjælpe ham med at give god rådgivning til sin minister.

Studsgaards departement havde nemlig sendt Mogens Jensen ud med et skriftligt citat, der skulle forklare, hvorfor Fødevarestyrelsen havde sendt et brev ud til minkavlerne, hvor der stod, de skulle aflive mink, uden at have lovhjemmel til det. Men citatet var faktuelt forkert og skadeligt for regeringens sag, mente Bertelsen, som ville have Studsgaard til at rette op på det.

I citatet sagde Mogens Jensen blandt andet: "Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud".

"Det var faktuelt forkert, for det havde regeringen ikke vurderet. Hvis han ikke går ud og retter det, er statsministeren nødt til at undsige ham i Folketinget, for hun har sandhedspligt," forklarede Barbara Bertelsen.

I citatet kaldte Mogens Jensen også Fødevarestyrelsens brev for "en opfordring" til minkavlerne om at aflive deres mink.

"Da det går op for os, at de har sendt et brev ud, hvor der står skal, skal, skal, siger jeg, at det er vigtigt, at det bliver rettet ordentligt. Man må gøre rent bord, hive plasteret af, rulle sig, og hvad der ellers er af udtryk for at sige, at man skal lade være med at tegne den mindste smule skønmaleri. Man skal sige det, som det er," forklarede Barbara Bertelsen.

"Jeg prøver at hjælpe Studsgaard med at hjælpe sin minister".

Og så var der tre spørgsmål, afhøringen af Barbara Bertelsen ikke gjorde os så meget klogere på:

Hvorfor fik hun intet at vide, da ti medarbejdere i Statsministeriet lørdag fik besked om, at der manglede lovhjemmel; heriblandt en af hendes nærmeste medarbejdere, Pelle Pape?

Det får vi forhåbentlig et svar på, når Pelle Pape skal afhøres 2. december.

Hvordan reagerede statsministeren, da Barbara Bertelsen fortalte, at der manglede lovgrundlag for at aflive minkene uden for smittezonerne? 

Barbara Bertelsen sagde først, at hun ikke forstod spørgsmålet. Derefter fortalte hun, at "statsministeren godkender sagen (om et hastelovforslag, red.), og så må det jo fikses".

Hvornår rådgav hun præcist statsministeren om at slette sms’er?

Det huskede Barbara Bertelsen ikke.