Barbara Bertelsen gik igen i kødet på Mogens Jensens ministerium: ”Ressortministeriet tager ansvaret. Det gælder også i krisetider. Og når det går galt”

Talrige angreb på det tidligere Miljø- og Fødevareministerium, en ”meget vigtig” pointe om ”de principielle perspektiver” i minksagen og en undskyldning til Kåre Mølbak. Der var flere interessante højdepunkter i Minkkommissionens genafhøring af landets øverste embedsmand fredag. Altinget giver overblik over dem alle.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, mødte fredag op med et smil til sin genafhøring i Minkkommissionen ved Retten på Frederiksberg. Afhøringen varede tre timer. 
Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, mødte fredag op med et smil til sin genafhøring i Minkkommissionen ved Retten på Frederiksberg. Afhøringen varede tre timer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

”Hvis vi lige går tilbage til starten af det, du fremlagde.”

Fredagens genafhøring af Statsministeriets departementschef var kun ét minut gammel, da Barbara Bertelsen allerede ved det første spørgsmål fandt behov for at anholde udspørger Jakob Lund Poulsens præmis.

Minkkommissionens udspørger havde ”misforstået” en detalje i ét af Magnus Heunickes notater fra et møde i regeringens økonomiudvalg den 30. september 2020, og det ville landets øverste embedsmand lige gøre opmærksom på.

Efter de første to minutter kunne ingen derfor være i tvivl om, at Barbara Bertelsen mødte op ved Retten på Frederiksberg på præcis samme måde, som da hun blev afhørt af kommissionen første gang den 19. november sidste år:

Uhyre velforberedt og med forklaringer i et tempo, der fik tastaturerne i pressens tilhørende lytterum på overarbejde.

Allerede 10 minutter før udspørgningen gik i gang sad Bertelsen fordybet i sine talrige, medbragte noter, dokumenter og ringbind, som hun også undervejs i den tre timer-lange afhøring navigerede rundt i med stort overblik.

Barbara Bertelsen var ikke kun forberedt på sin egen rolle og forklaring i minksagen; hun demonstrerede også en overvældende viden om kommissionens materiale helt ned til præcise sidetal og konkrete formuleringer – og om hvad mange af de andre vidner havde forklaret foran kommissionen.

Departementschefens stil var den samme som i efteråret. Og det var hendes forklaring om forløbet i starten af november 2020 også.

Ansvaret for fejlene i minksagen lå hos det daværende Miljø- og Fødevareministerium, gentog Bertelsen, der benyttede fredagen til at sætte flere angreb ind på Mogens Jensens embedsmænd.

Minksagen

Minkkommissionen blev nedsat af Folketinget i december 2020 og har fået til opgave at undersøge forløbet op til og efter beslutningen om at aflive samtlige danske mink.

Regeringens beslutning blev meldt ud på et pressemøde den 4. november 2020, efter at Statens Serum Institut (SSI) havde fundet en ny coronavirus-mutation - kendt som Cluster-5 - i smitten blandt mink, der ifølge seruminstituttet risikerede at sætte det daværende, globale vaccinearbejde i fare.

Smitteudbruddet blandt minkene fik også kortvarigt regeringen til at lukke Nordjylland ned. 

Beslutningen om at aflive de danske mink fik et dramatisk efterspil, da det kom frem, at der i første omgang ikke var lovhjemmel til at kræve aflivningerne, men de alligevel blev gennemført.

Sagen endte senere i november 2020 med at koste daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) jobbet. 
 

Med flammeskrift

Barbara Bertelsen har været en central figur i størstedelen af de tidligere afhøringer i Minkkommissionen, der undersøger minksagen fra efteråret 2020.

I offentligheden blev hun for alvor landskendt, da en række sms’er sendt til andre embedsmænd blev lagt frem – og da det i samme periode stod klart, at hun, statsminister Mette Frederiksen (S) og to andre i toppen af Statsministeriet havde haft installeret en automatisk sms-slettefunktion på sine telefoner.

Under sin første afhøring gjorde Barbara Bertelsen det helt klart, at Miljø- og Fødevareministeriet efter hendes opfattelse bar ansvaret for fejlene i minksagen, da den relevante lovgivning lå på ministeriets fagområde.

Der er mange lejligheder til både at sige det til sin egen minister, til andre i regeringen, til Folketinget og ikke mindst til minkavlerne. Det ville have været ønskværdigt. Men det skete så ikke.

Barbara Bertelsen
Departementschef, Statsministeriet

Mogens Jensens ministerium burde således både før og efter, at beslutningen om at aflive alle mink blev truffet på et møde i regeringens magtfulde koordinationsudvalg den 3. november have gjort det helt klart for regeringen og resten af embedsværket, at der var problemer med lovgrundlaget.

Det var ikke nok, at det stod i et bilag til mødet, eller at embedsmændene skrev i et udkast til materialet til mødet, at en total nedslagning af alle mink ville være ”fatal” for branchen.

Det burde stå ”med flammeskrift”, gentog Bertelsen fredag.

”Man skriver, at det vil være fatalt, og det er så et følelsesudbrud. Men det, der vil have været relevant for regeringen at vide var: Det vil kræve hjemmel, og det vil kræve lovgivning. Det ville være relevant at skrive i mødematerialets afsnit om involvering af Folketinget, at man skulle bede Folketinget om en hastebehandling,” sagde Barbara Bertelsen.

Hun uddybede, at orienteringen ikke engang behøvede at komme før eller under mødet i koordinationsudvalget 3. november.

”Det er ikke i sig selv noget problematisk i, at man træffer en politisk beslutning, som man ikke har hjemmel til. Men man kunne ønske sig, at den viden, der var om den manglende hjemmel, så nåede frem til ressortministeren eller en anden i regeringen umiddelbart bagefter,” sagde Bertelsen og fortsatte:

”Der er hele forløbet frem til pressemødet og efter pressemødet. Der er mange lejligheder til både at sige det til sin egen minister, til andre i regeringen, til Folketinget og ikke mindst til minkavlerne. Det ville have været ønskværdigt. Men det skete så ikke.”

Læs også

Idé ”dumpede ikke ned fra himlen”

Under sin genafhøring lå det også Barbara Bertelsen ret tydeligt på sinde at komme med sit syn på en forklaring, som er gået igen hos flere af embedsmændene i både Fødevarestyrelsen og det daværende Miljø- og Fødevareministerium.

Nemlig den, at embedsmændene blev decideret overrasket, da de den 4. november fik at vide, at regeringen aftenen forinden havde besluttet at aflive alle mink.

Det seneste eksempel på det kom allerede i en anden genafhøring fredag, da tidligere veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen gentog, at hun var ”overrasket over beslutningen”, og at det også var hendes indtryk, at den kom bag på afdelingschef i ministeriet Tejs Binderup.

Det kunne Barbara Bertelsen ”ikke forstå”.

Der har været en udlægning af, at det var som om, at det dumpede ned fra himlen den 2. november, eller som om vi alle stod op om morgenen den 2. november og spurgte os selv, om vi ikke skulle slå alle mink ihjel.

Barbara Bertelsen
Departementschef, Statsministeriet

Hun henviste for det første til de dokumenter, der viser, at embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet allerede i september og oktober berørte et scenarie om at aflive alle mink.

”Det var et worstcase-scenarie, men det var et scenarie, som ikke var urealistisk, og som man derfor skulle forberede sig på. Så man har vidst, at det var et scenarie, der kunne opstå,” sagde Barbara Bertelsen og sendte så i øvrigt endnu en bredside mod Mogens Jensen ministerium ved at konstatere, at ”man kunne have sparet mange for meget”, hvis ”man” så rent faktisk ”havde været beredt” på scenariet i starten af november.

Bertelsen argumenterede også med udgangspunkt i den risikovurdering, som Statens Serum Institut (SSI) afleverede om morgenen den 3. november om cluster 5-varianten og om den store smittefare for folkesundheden ved at have mink.

”Alle på Slotsholmen kunne læse ud af den risikovurdering, at det var svært at se for sig, at man ikke ville ende med at slå alle mink ned, når der grundlæggende stod, at der ikke kunne være levende mink,” sagde topembedsmanden.

Alt i alt mente Barbara Bertelsen derfor, at det var en decideret ”fejlgengivelse”, hvis der blev skabt det indtryk, at idéen om at aflive alle danske mink kom ud af det blå.

”Der har været en udlægning af, at det var som om, at det dumpede ned fra himlen den 2. november, eller som om vi alle stod op om morgenen den 2. november og spurgte os selv, om vi ikke skulle slå alle mink ihjel. Og så kunne man ikke nå at gøre sig klar i Fødevareministeriet. Det er simpelthen ikke en rimelig udlægning af, hvordan det er foregået,” sagde Bertelsen med tydelighed i stemmen.

Kan ikke arbejde med fælles ansvar

Statsministeriets departementschef var dog ikke kun i offensiven under sin afhøring fredag.

Det kom i hvert fald som lidt af en overraskelse, da Minkkommissionen pludseligt begyndte at spørge Barbara Bertelsen ind til forberedelsen af statsminister Mette Frederiksen (S) inden to interviews med henholdsvis Aftenshowet på DR1 og Go’ Aften Live på TV2 den 12. november 2020.

Og ikke mindst da Minkkommissionen derefter fremlagde en detaljeret transskription af interviewet med statsministeren i Go’ Aften Live.

Ét af spørgsmålene fra værten Abdel Aziz Mahmoud lød, hvem der traf beslutningen om at aflive alle mink.

I interviewet svarede Mette Frederiksen, at det var regeringens koordinationsudvalg, der traf beslutningen, og at det er hende selv, der har ansvaret for beslutninger truffet i det udvalg.

Hvis vi opererede med et fælles ansvar, kunne vi ikke arbejde.

Barbara Bertelsen
Departementschef, Statsministeriet

Det er interessant, fordi det strider imod statsministerens egen forklaring i Minkkommissionen om, at beslutningen var ”kollektiv”, og at regeringsudvalg i øvrigt slet ikke kan træffe formelle beslutninger.

Udspørger Jakob Lund Poulsen ville vide, hvad Barbara Bertelsen tænkte om svaret fra statsministeren i interviewet.

Det vendte departementschefen til endnu et angreb på Miljø- og Fødevareministeriet og til at rejse en ”meget vigtig” pointe om minksagens ”principielle perspektiver”.

”Det er altid den pågældende ressortminister, der har ansvaret.”

Kan det ikke være et fælles ansvar? spurgte Jakob Lund Poulsen

”Nej, og hvis vi opererede med et fælles ansvar, kunne vi ikke arbejde. Betyder det så også, at vi alle sammen er ansvarlige for de beslutninger, der træffes om gasforsyning lige nu, fordi vi sidder i samme rum og taler om det? Ressortministeriet tager ansvaret. Det gælder også i krisetider. Og når det går galt,” svarede Barbara Bertelsen, der også flere gange i sin afhøring mindende om, at der er ministerstyre i Danmark.

Det er blandt andet én af Minkkommissionens opgaver at vurdere, om det nu også er ressortministeriet, der alene bærer ansvaret i minksagen.

En ”kæmpe mine”

Den 7. november 2020 sendte Miljø- og Fødevareministeriet en mail til en kontorchef i Statsministeriet, hvor man oplyste om, at der var et hastelovforslag på vej om et midlertidigt forbud mod minkavl.

Altså underforstået: Der er ikke på nuværende tidspunkt lovgrundlag til at aflive minkene.

Barbara Bertelsen modtog ikke mailen, og hun blev heller ikke spurgt ind til den under sin første afhøring. Men det gjorde hun under sin genafhøring.

Her fortalte hun, at hun faktisk heller ikke ville forvente, at en sådan mail ville tilgå hende, da den kun blev sendt til Statsministeriet på kontorchef-niveau.

Selve nyheden fra Miljø- og Fødevareministeriet burde dog have nået hende, men det var endnu engang ”fagministeriets” skyld.

Statsministeriet skal jo ikke sidde og identificere størrelsen på problemer fra de enkelte fagministerier. Man kan ikke snige det ind, hvis man har noget vigtigt eller hastende.

Barbara Bertelsen
Departementschef, Statsministeriet

”Det er grundlæggende sådan, at det er fagministeriets opgave at sende en melding på det rette niveau. Hvis noget kommer ind på et lavt niveau, er det ikke vores opgave at identificere fagministeriets miner. Det her er en kæmpe mine,” sagde Bertelsen og forsatte:

”Man sender heller ikke noget videre op til statsministeren, som ikke er endeligt afklaret i det relevante fagministerium. Derfor er det efter bogen. Fejlen består her hos dem, der ikke har fået deklareret minen ordentligt.”

Her brød kommissionsformand og landsdommer Michael Kistrup pludseligt ind.

Han ville vide, hvor det helt præcist fremgår, at ministerier har til opgave at ”deklarere” sagerne på den måde?

”Det ligger i hele ressortansvaret. Det er i bund og grund ministerstyret. Statsministeriet skal jo ikke sidde og identificere størrelsen på problemer fra de enkelte fagministerier. Man kan ikke snige det ind, hvis man har noget vigtigt eller hastende. Man skal selv deklarere det,” svarede Barbara Bertelsen.  

Undskyldte sms’er

Fredagens afhøring af Barbara Bertelsen bød endeligt også – traditionen tro – på et par sms’er.

Der var dog ikke tale om nye sms’er, men de sms’er, som Barbara Bertelsen havde sendt til Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels under pressemødet den 4. november 2020, hvor hun blandt andet fik kaldt Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut (SSI) en ”total fej kujon”.

Sms-beskederne blev fremlagt under afhøringen af Per Okkels, og de kom derfor frem efter Bertelsens første afhøring.

Minkkommissionen gav hende derfor lejlighed til at kommentere dem. Og det havde hun med al tydelighed forberedt sig på.

”Nu kommer vi til et punkt, hvor det er rart at kunne sætte sine egne ord på. Og du må have mig undskyldt, men jeg vil gerne være lidt grundig med at forklare baggrunden, så det kan godt tage lidt tid,” lød det fra en velforbedt, men dog lidt mere beklemt Barbara Bertelsen.

Departementschefen forklarede, at risikovurderingen fra den 3. november var markant, og at Mølbak internt flere gange havde givet udtryk for, at det var svært at se andre udveje end at slå alle mink ned.

”Det, der så sker, er, at Kåre på pressemødet siger, at de ikke har advokeret for en aflivning af mink. Og vi har aftenen før siddet og tæsket rundt i, om vi kunne gøre det anderledes. Så jeg vidste, at det ikke var det, han mente, og det var årsagen til, at jeg reagerede,” sagde Barbara Bertelsen og fortsatte:

”Det var ikke et forsøg på at lægge ham ord i munden eller lignende. Jeg ville bare hjælpe ham tilbage på sporet.”

Hun forklarede i den sammenhæng også, at Kåre Mølbak efter hendes opfattelse er ”en af verdens bedste epidemiloger” og en af hovedårsagerne til, at Danmark har klaret sig godt i gennem coronapandemien.

Barbara Bertelsen fortalte derfor også, at hun havde undskyldt sit sprogbrug over for Kåre Mølbak.

Læs eller genlæs de omtalte sms’er her: ”Total fej kujon”: Her er de nye sms’er fra Barbara Bertelsen og hvorfor de er væsentlige  

Næste uge er der genafhøringer i Minkkommissionen igen. Fredag er tre repræsentanter fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium således indkaldt til at vidne igen.

Det er departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby, der skal forklare sig.

Brug for at få genopfrisket den første afhøring af Barbara Bertelsen? Her er hendes svar på flere centrale spørgsmål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Barbara Bertelsen

Departementschef, Statsministeriet, statsrådssekretær
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00