Biologisk produktion er en dansk vinderteknologi

Vores tøven har kostet af forspringet, og vi er ved at blive overhalet lige nu.

Lene Lange
Forskningsdirektør på Aalborg Universitet

Af Lene Lange, professor, dr.scient.
Forskningsdirektør på Aalborg Universitet

Det er lykkedes at få ønsket om vækst skærpet og drejet til at blive et stærkt fokus på jobskabelse. Og det er over en bred kam indset og accepteret, at det er seriøst at tabe produktionen - for så ryger udviklingsarbejdspladserne også.

Og da vi er et lille land, er det klogt at satse på områder, hvor vi kan starte på hjemmebane, men udvide med stærkt eksportpotentiale. Sådanne pejlemærker giver basis for strategisk tænkning med hensyn til, hvor potentialet ligger for at få skabt nye brohoveder med både produktion og udvikling. Det skal være i områder, hvor vi står stærkt vidensmæssigt - helst stærkt både i den private og offentlige sektor.

Biologisk produktion er et af disse områder.

Enormt udviklingspotentiale
Vi står stærkt: Både Novo Nordisk, Danisco/Dupont, Novozymes, Chr. Hansen, Carlsberg etc. har biologisk produktion, hvor det er svampe og bakterier, der laver produkterne i store tanke. Og området bliver megameget større i årene, der kommer. Det næste udviklingsområde er inden for produkter, der erstatter alle de produkter, hvor vi i dag bruger olie (energi, kemikalier, plastik, materialer).

Bioraffinaderier, der kører på afgrøderester og spildstrømme fra industri og husholdninger, tager over efter olieraffinaderierne. Et bioraffinaderi kan på samme gang producere mange forskellige produkter, plukket med henblik på, hvilke dele af planten der kan skabe mest værdi. Ikke mad eller benzin. Men mad, foder, bioplastik, biokemikalier, biokabinetter til biler og biologiske materialer til erstatning for kemi i husene og indpakningen. Og så kan plantematerialet bruges til meget mere, end olien kan. Der kan også udvikles foder og fødevareingredienser fra bioraffinaderier.

Tøvende politikere
Så alt peger mod full speed ahead! Men desværre har vi rykket alt for langsomt de sidste år. Politikerne har over en bred kam tøvet, fordi de har været bange for at tage fejl i valg af teknologier. Og de har tænkt hvert segment for sig i stedet for at se på helheden ved at tænke på tværs. F.eks. foretaget vurdering af bioenergi uden at tænke på, at plantematerialet samtidig kunne bruges til andre og mere højværdiprodukter (næsten alle andre anvendelser end energi giver flere job, større værditilvækst og eksportpotentiale). Hvorved også energien kunne ende med at blive billigere! Og når man så ender med at brænde biomassen, så er alle de smartere og mere værdi- og jobskabende løsninger jo kvalt i vuggen.

Lad os skynde os at udrydde disse bastante slæbeankre for udviklingen: Politikere skal ikke sidde på hænderne, fordi de er bange for at tage fejl med hensyn til en specifik teknologi - de skal nemlig slet ikke tage beslutninger om specifikke teknologier. Der er succes i, at teknologien bliver endnu bedre i stor skala og i markedsføring, der skal vise, hvilken løsning der er vinderteknologien.

Sæt mål og skab incitamenter
Politikerne skal derimod sætte ambitiøse mål for, hvad der kræves for at være bæredygtig, og med hvilken hast bæredygtige fornybare løsninger skal indføres i de forskellige sektorer.

Derved skabes markederne. Og de smarteste og de bedste teknologier vinder!

Men ud over at sætte mål skal politikerne også orkestrere de incitamentsstrukturer, der giver de bæredygtige løsninger størst chance for at klare sig. Lige nu agerer man direkte omvendt. Den eneste anvendelse af biomasse, der støttes af det offentlige, er at brænde det på kraftværkerne.

De får alt i alt 700 kr. per ton halm i støtte. Det kommer der ikke så mange arbejdspladser eller eksportkroner ud af! Men de mere værdi- og jobskabende anvendelser af biomassen får ingen støtte overhovedet. Løsningen er let: Giv alle anvendelser den samme støtte. Eller giv de mest værdi- og jobskabende løsninger den mest favorable ordning. Bare ikke den negative incitamentsordning.

PLEASE!

Gode relationer og store eksportmuligheder 
Tænk stort og langt, når der planlægges for investering i eksportpotentiale. Danmark har en meget spændende mulighed for at bidrage til vækst i ulandene ved at samarbejde om udvikling af grønne teknologier (biologiske løsninger og meget andet!).

Ved at rykke målrettet nu får vi bygget gode relationer og ikke mindst en god forståelse for, hvad der virkelig virker og er brug for i netop dette samarbejdsland. Det kan give eksportmuligheder for de voksende markeder, som mange af ulandene er i fuld gang med at udvikle sig til.

Tilsvarende for Clean Tech-samarbejder med vækstøkonomilandene. Her kan vi samarbejde og forsøge at vise inden for forskellige nicher, at netop her er vi de bedste på globalt plan.

Selv et lille specialiseret segment af BRICK-landenes store markedspotentiale er spændende og vigtigt for et lille land.  

Styrk opførslen af demonstrationsanlæg
Den bedste lancering af teknologieksport er at vise, at det virker på et hjemmemarked. Den lektie må vi have lært! Klare politiske udmeldinger og en stærk linje mod mere bæredygtighed giver det investeringsklima, der kan tiltrække investeringskapital til nye demonstrationsanlæg.

Offentlige penge, virksomheder og investeringskapital (gerne fra vores egne store offentlige fonde) skal styrke opførsel af demonstrationsanlæg i meget hurtigere takt end set de sidste år. En anden vej til demonstrationsanlæg er at give kommunerne lov til at investere en del af deres anlægsbevilling i byggeri forberedt til nye løsninger.

Et oplagt område er at benytte den offentlige forvaltning af affaldsressourcer til at få etableret flere demonstrationsanlæg, der udnytter de indre værdier i det organiske affald. Også offentlig forvaltning (og offentlige indkøbspolitikker) kan gå foran og skabe markeder for nye teknologier!

Basis skabes i landbruget
Biologisk produktion er basalt set at udnytte de smarte mikroorganismer til at bruge deres celler til at skabe unikke produkter på basis af, at man fodrer dem med landbrugsprodukter. Basis for hele bioøkonomien bliver således skabt i landbruget.

Bioøkonomien er en fantastisk mulighed for at øge også jordbrugets og landområdernes indtjening: Der kan gøres meget mere for at øge udbyttet - uden at udpine jorden. Toppen af efterafgrøden kan bruges til mere (dyrefoder og fødevareingredienser), end det gøres i dag.

Værdifulde naturområder kan plejes ved, at man høster biomassen skånsomt og fjerner den, så området bliver mindre næringsrigt og får genskabt et større blomsterflor - og ny landbrugspraksis kan tages i brug, så vi kan få mere end én høst på et år på rigtig mange arealer.

Bedre udnyttelse af hver hektar giver mere plads til den vilde natur - og også mere mad og plads til flere biologiske løsninger. Natur- og Landbrugskommissionen bør udbygge denne vinkel i sit arbejde. Der skal ikke kun være plads til natur- og landrugsinteresser omkring bordet. Den omstillingsparate del af landbruget og bioraffineringsindustrien af i morgen skal med omkring bordet. De repræsenterer interessen for jobskabelse til de unge.

En hastesag
Der er brug for modige og stærke beslutninger i forhold til at sætte ambitionen højt med hensyn til hastighed for indføring af nye bæredygtige produkter og ditto løsninger. Modige og utålmodige, men samtidig med et blik for bæredygtighed både økonomisk, miljømæssigt og socialt. Alle tre bundlinjer skal være uden røde tal, hvis det skal være en løsning for fremtiden! Og meget gerne godt i plus!

Der er kæmpe potentiale for Danmark inden for bioområdet.  Vi kan stadig vise verden vejen, hvis vi rykker nu.

Men det HASTER.

Vores tøven har kostet af forspringet, og vi er ved at blive overhalet lige nu.