Blokering af nanomærkning skuffer industrien

TEKNOLOGI: Europa-Parlamentet har slået arbejdet med at indføre mærkning af nanofødevarer tilbage til start. Industrien ærgrer sig, mens Forbrugerrådet jubler. Forskningschef kalder lovgivningen overflødig.
Foto: Colourbox
Kim Rosenkilde

Personligt mener jeg, at al snak om fantasifødevarer, der kan alt muligt, fordi vi nu kan modificere det med nanoteknologi, mest af alt ligner et spøgelse. Derfor synes jeg også, at lovgivning omkring 'nanofoods' virker lidt perifært.

Henrik Jørgen Andersen
Forskningschef i Arla Foods og adjungeret professor i nano- og fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet
Fakta

Kommissionens definition på industrielt nanomateriale

Et bevidst fremstillet materiale, der består af partikler i ubundet tilstand eller som et aggregat eller som et agglomerat, hvor mindst 50 % af partiklerne i den antalsmæssige størrelsesfordeling i en eller flere eksterne dimensioner ligger i størrelsesintervallet 1-100 nm.


Kilde: EU-Kommissionen

En ommer. Det er beskeden fra Europa-Parlamentet til Kommissionen, efter et stort flertal blandt de folkevalgte blokerede Kommissionens forslag til udmøntningen af den kommende mærkning af fødevarer indeholdende nanomateriale.

Mærkningen skal være på plads inden årets udgang. Derfor er det et problem for den danske såvel som resten af den europæiske fødevareindustri, at de endnu ikke kender retningslinjerne for, hvornår et produkt skal være mærket med 'nano'.

"Det er et kompleks regelsæt om, hvad der skal stå på vores fødevarer, som har været undervejs længe. Det er derfor beklageligt, at Parlamentet trækker et enkelt element ud og stemmer nej. Det forlænger processen. Og er præcist det modsatte af, hvad vi har brug for," siger Marie Hammer, konsulent i DI Fødevarer.

Dokumentation

EU's forordning om fødevareinformation 

EU-forordningen om fødevareinformation fastsætter nye mærkningskrav, skal hjælpe forbrugerne med at træffe mere informerede valg. De nye krav træder i kraft ved udgangen af 2014.

Forordningen vil komme til at gælde alle former for fødevareinformation, og for alle fødevarer der skal markedsføres i EU, dog ikke de vertikale mærkningsregler (f.eks. vinmærkning), som vil blive bibeholdt.

Udover kravet om nanomærkning intorducerer forordningen et antal nye krav, herunder krav om, at allergener skal fremhæves på emballagen, hvis en færdigpakket fødevare indeholder allergener.

Herudover er der krav om obligatorisk næringsdeklaration samt regler for hvordan denne skal se ud.

Ligeledes er der fastsat en minimumsstørrelse for bogstaver og tal på emballagen samt en angivelse af oprindelsesland for visse kødtyper.

Kilde: DI Fødevarer 


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00