Connie Hedegaards nytårstale: Erfaringer fra corona kan accelerere den grønne omstilling

Én væsentlig ting kom der ud af det mærkelige år, vi netop har sagt farvel til: I 2020 lærte vi, at forandring faktisk er mulig. 

Hvis nogle for et år siden, havde fortalt os, hvordan vi nu lever med mundbind, hjemmearbejde og Teams- og Zoom-møder i meget afgrænsede sociale bobler, uden den næste udlandsrejse at glæde os til, ja så havde vi ikke troet dem. Ej, ikke her. Ikke hos os. I Kina måske, men så store og hurtige ændringer i adfærd kan vi ikke håndtere.

Men det kunne vi. Forandring er mulig. Og ydermere: De politikere, der stod i spidsen for nedlukningen, er kommet styrket ud af krisen. Jo, jo, der er hug fra modstandere og ideologiske lederskribenter til Mette-Mor og de mest polemiske kommentatorer, der typisk aldrig selv har haft ansvaret for svære beslutninger, sammenligner med nordkoreanske tilstande.

Men danskerne som flest er med Mette. De respekterer hende for at have vist handlekraft. Det er den anden lære fra corona-året: Ledelse betaler sig.

Tænk, hvis vi i 2021 tør overføre erfaringerne fra coronakrisen til klimakrisen. Coronaen kunne have dræbt klimapolitikken, men klimaet står stadig højt på både politikernes og vælgernes dagsorden.

Noget blev nået i 2020: en grøn boligaftale, en energiaftale, en aftale om affald, et grønt forskningsudspil, der blev sat stop for den ottende udbudsrunde i Nordsøen og indgået en bred aftale om grøn transport og om ladeinfrastruktur. Man hørte sågar landets finansminister kalde en pris på CO2 for “hovedmotoren” i den grønne omstilling, da han præsenterede første skridt i en grøn skattereform.

Coronaen kunne have dræbt klimapolitikken, men klimaet står stadig højt på både politikernes og vælgernes dagsorden.

Connie Hedegaard

Blot rigtig ærgerligt, at regeringen ikke brugte den brede opbakning til at indfase en markant højere pris på CO2 til andet end at nedsætte en kommission. Hvor længe har vi talt om behovet? 10 år? Eller snarere 15? Hallo, kom nu. Motoren skal altså op i gear.

Det er for hårdt at give regeringen dumpekarakter for indsatsen, men topkarakter kan det jo heller ikke blive til, når man halvandet år efter valget stadig ikke har taget fat på de svære klodser: skattereform og CO2-pris, landbrugets udledning og omlægning af fødevareproduktionen, og det er jo fint at have store ambitioner, når det gælder energiøer og Power-to-X - men kom nu i gang.

Erhvervslivet er klar til at løfte, men rykker for den offentlige medfinansiering. Og tiden går. Er strukturerne i forvaltningerne gode nok til at rykke i det tempo, der er brug for og til at indgå i de offentlig/private partnerskaber, som alle taler så varmt om? Er vi agile nok til at få tingene til at ske stort nok og hurtigt nok? Hvordan kan forvaltninger, administrationer, erhvervsvirksomheder og forskerne på universiteterne blive dygtigere og smartere til at arbejde på tværs af siloerne og eksempelvis integrere klima og de digitale muligheder? Der er noget styringsmæssigt, der trænger til at blive gentænkt.

Og hvad med den folkelige inddragelse? Det er jo fint at citere Hal Koch, men hvordan får vi samtalen bredt ud til flere? Det er en af dette års væsentligste udfordringer: At få flere til at begribe, hvor meget den grønne omstilling fordrer af os, om den skal lykkes. Det faktum, at der skulle et delvis nedlukket samfund til at nå en CO2-reduktion, der svarer til de nødvendige årlige reduktioner frem mod 2030 illustrerer, hvor stor opgaven er.

Få nu inddraget befolkningen i den nødvendige samtale, lad os gøre det til et fællesskabsprojekt for det danske samfund at finde endnu flere løsninger. Brug kommunernes og virksomhedernes konkrete erfaringer og kræv af forskningen, at de bliver endnu mere fokuseret på hurtigere at bringe ny viden i spil.