Coop: Regeringen udviser mangel på økologiske ambitioner

DEBAT: Finanslovsudspillet udhuler midler til økologi. Men det er alt for tidligt at overlade økologiens udvikling og udbredelse til markedets kræfter alene, skriver CSR-chef Thomas Roland.

Af Thomas Roland
CSR-chef, Coop

Regeringens udspil til finansloven for 2021 rummer en udhuling af midler til økologi. Det kan få konsekvenser for den omstilling af fødevaremarkedet, som er forudsætningen for, at vi kan skabe bæredygtige forandringer af danskernes forbrug. En grønnere indkøbskurv skabes af mange samtidige indsatser, men udbud af bæredygtige og økologiske produkter er en grundforudsætning.

Når danske forbrugere i alle dagligvarebutikker i dag har mulighed for at vælge økologiske varer, så skyldes det, at alle fødevaresystemets aktører – landmænd, virksomheder og detailhandel – gennem 30 år har samarbejdet med skiftende regeringer om at udvikle fødevaresystemet og udvide det økologiske marked.

Den tradition for samarbejde er tilsyneladende glemt med regeringens finanslovsforslag. Meget paradoksalt for en regering, der netop fik sit mandat, fordi danskerne mente, at den var i stand til at skabe bæredygtige løsninger for fremtiden.

Ikke en gratis udvikling
Økologiske varer er i dag den bedste mulighed for forbrugerne, hvis de vil træffe et bæredygtigt valg i indkøbssituationen. Fordelene for rent drikkevand, naturen i landbrugslandskabet, dyrenes velfærd og et ønske om at få fødevarer uden pesticidrester er åbenbare, og økologien har takket være de grundlæggende principper en indbygget bestræbelse på hele tiden at udvikle bedre løsninger.

Økologerne har stået forrest og efterspurgt nye danske proteinkilder til dyr, og økologerne går foran med at skabe et udbud af produkter til det plantebaserede køkken. De har sluppet dyrene ud på markerne igen, og givet grise, høns og kyllinger et mere naturligt liv, og mon ikke de også snart har sikret kalvene en opvækst med en mor, de kan patte mælk hos?

Det er også økologerne, som har præsenteret os for det såkaldte skovlandbrug, som er en radikal ny måde at forvalte landbrugsarealerne på, hvor de ikke kun høster på markfladen, men også i højden. Endelig gør Økologisk Landsforening sig også bemærket med et konkret forslag til omlægning af EU's landbrugsstøtte, så det fremover vil koste, hvis man som producent ikke kan levere på klima og natur. 

Men den udvikling er ikke gratis. Den kræver mod, nysgerrighed og risikovillighed. Kunderne stiller stadig højere krav, men ingen kunder efterspørger økologien i dag for at sikre, at den udvikler sig til også i morgen at svare på fødevareproduktionens udfordringer med bæredygtighed. Det er kun alliancen med fremsynede politikere, som kan sikre, at dansk økologi forbliver i front.

Markedets kræfter
Så uanset den lange række af initiativer, vi har set fra økologerne, er der fortsat behov for at styrke økologien på klima og på natur, og der er behov for en innovationsindsats i landbruget for at skabe et rigere og konkurrencedygtigt udbud af danske økologiske produkter også stillet over for udviklingen i de lande, vi sammenligner os med.

Der er behov for øget viden og kendskab til økologi og kompetenceløft helt ud i hjemmene og i de professionelle køkkener for samtidig at forandre hele vores måltidskultur og vores forbrugsvaner i den grønne retning.

Vi i detailleddet er klar til at gå hånd i hånd med fødevareproducenter og forbrugere, for at tage ansvar for en grøn omstilling af indkøbskurven, men der skal være noget at lægge i kurven, og varerne skal matche stadig strammere krav og høje forventninger. Derfor er det for tidligt at overlade økologiens udvikling og udbredelse til markedets kræfter alene.

Nok har danskerne verdens højeste forbrug af økologiske fødevarer, men de udgør fortsat kun rundt regnet 13 procent af det samlede fødevareindkøb. Det er nok til at være verdensmester på salg, men det er ikke nok til at stå alene med ansvaret for en grøn omstilling i hele kæden fra jord til bord.

Der skal derfor her fra detailledet lyde en klar opfordring til at sikre, at Finansloven 2021 også indeholder investering i grøn omstilling gennem økologi.

Følg Finanslov 2021
(Finansministeriet)

2/10
2020
14/9
2020
8/9
2020
8/9
2020
3/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
1/9
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020
31/8
2020

Forrige artikel Borgmester: Er corona-håndteringen en ny form for københavner-bashing? Borgmester: Er corona-håndteringen en ny form for københavner-bashing? Næste artikel Aarhus Universitet: Vi politiserer ikke, men bidrager med løsninger på klimamål Aarhus Universitet: Vi politiserer ikke, men bidrager med løsninger på klimamål