Danmark snuser til norsk MRSA-indsats

BEKÆMPELSE: Fødevarestyrelsen har 22. august holdt møde med de norske myndigheder om MRSA, men afviser stadig at gå i nabolandets fodspor.

I Norge har man saneret svinebesætninger, der er testet positive for MRSA. Det afviser man stadig at gøre i Danmark.
I Norge har man saneret svinebesætninger, der er testet positive for MRSA. Det afviser man stadig at gøre i Danmark.Foto: colourbox
Lise-Lotte Skjoldan

Vores naboland mod nord er frontløber, når det gælder bekæmpelse af svine-MRSA. For mens Danmark indtil videre kun har taget tiltag for at hindre smitten fra svinebesætninger ud til det omgivende samfund, er Norge gået helt ind i staldene for at bekæmpe bakterien. Fødevarestyrelsen har netop holdt møde med de norske myndigheder for at dele erfaringer.

“Det var et møde, hvor vi kunne udveksle viden og høre mere om den bekæmpelsesindsats, man har haft i norske stalde,” siger Stig Mellergaard, souschef for dyresundhed i Fødevarestyrelsen.

Svine-MRSA er betegnelsen for en antibiotikaresistent form for stafylokokker, som der har været meget fokus på over sommeren, siden det kom frem, at fire personer er døde, efter at være blevet smittet af bakterien. Senest har fødevareminister Dan Jørgensen (S) været i åbent samråd sammen med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for at redegøre for situationen, som de betragter som meget alvorlig.

0:000:00