Debat

Danmarks Restauranter & Caféer: Den nuværende nedlukning er langt hårdere end i foråret

I præcis et år har flere restauratører overvejet helt at trække stikket for ikke at blive vidne til flere formålsløse dage uden vished om deres skæbne og fremtid. Branchen har brug for et snarligt lysglimt, skriver Freja Brandhøj. 

På nationalt plan er der behov for fuld lønkompensation til de særligt hårdtramte brancher, det vil sige nattelivet og resten af turisme- og gastrodanmark, skriver Freja Brandhøj.
På nationalt plan er der behov for fuld lønkompensation til de særligt hårdtramte brancher, det vil sige nattelivet og resten af turisme- og gastrodanmark, skriver Freja Brandhøj.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den amerikanske film Groundhog Day er Bill Murray fanget i en tidssløjfe: Hver dag, når han vågner, venter den samme dag inden forårets komme - ’Groundhog Day’.

For restaurationsbranchen har det snart været Groundhog Day i 365 dage, og lige som Bill Murray har flere restauratører overvejet helt at trække stikket for ikke at blive vidne til flere formålsløse dage uden vished om deres skæbne og fremtid. Flere tusinde er allerede gået konkurs.  
 
Ligesom Bill Murray forsøgte at indsmigre sig hos befolkningen og vinde opmærksomheden fra den uimodståelige Andie McDowell, har branchen forsøgt sig at med alle mulige tricks og kunster for råbe befolkningen og medierne op - og vigtigst af alt - at vinde regeringen og oppositions gunst.   
 
Den ene dag har budt på den rene ulykke, den næste har budt på små sejre, og den tredje har vendt op og ned på det hele igen. Der er draget erfaringer, og vi har lært befolkningen, medierne og politikerne bedre at kende – tilsammen må det snart betyde en ende på Groundhog Day. 
 
Kæmper stadig med kompensation
Branchen har brug for et snarligt lysglimt. Den igangværende nedlukning er nemlig langt hårdere, end den vi oplevede i foråret. Restauratørerne har startet året med en gabende tom kasse - faktisk med en betragtelig gæld.

En gæld, der hele tiden skubbes foran, uden at man ved, hvornår man har indtægten til at betale tilbage. Hver måned låner restauratører nye penge for at kunne betale medarbejderne de 10-25 procent af deres løn, som kompensationen ikke dækker. 
 
Branchen har stadig problemer med kompensation, der ikke kan udbetales. Virksomheder, hvis konstruktioner og økonomi ikke passer ind i styrelsens kassetænkning og stringente ansøgningsskemaer.

Hvis man eksempelvis har fordelt sin virksomhed på p-numre frem for CVR-numre, kan man ikke opnå kompensation for faste omkostninger med over 30 procent nedgang.

Når restauratørerne stikker næsen frem, mødes de af sure danskere, der mener, at branchen har fået i pose og sæk. 

Freja Brandhøj
Politisk chef, Danmarks Restauranter & Caféer

Og ufleksible kompensationsansøgninger i en medarbejdertung branche giver et stadig større minus på kontoen.

Svært at forklare
Værst af alt oplever vi i branchen en stigende desillusion og frustration – den slags, som fik Bill Murray til at miste modet adskillige gange.  

Det er en frustration, der er svær at forklare til den almene befolkning.

I nyhederne hører de kun om ’endnu en kompensationspakke’ og ’lån er på vej til det private erhvervsliv’.

Når restauratørerne stikker næsen frem, mødes de af sure danskere, der mener, at branchen har fået i pose og sæk.

Forsøger restauratørerne at råbe op i medierne, mødes de af en shitstorm eller allerede fyldte corona-spalter.

Bejler de til oppositionen, mødes de af forståelse, men også af meldingen om ikke at kunne rykke meget mere end et halvt komma.

Endeligt vil man opleve nogle restauratører, der strammer sig an, tager det pæne tøj på og går til regeringen i håb om forståelse og anerkendelse. Her mødes de af en lang tale om folkesundhed og en opfordring til samfundssind. Og når de efterspørger samme samfundssind retur, bliver de bedt om at være ’mere konkrete’ og ’holde for’.  

Fuld lønkompensation til særligt ramte
I branchen har vi det seneste år fundet adskillige løsninger til beslutningstagerne, der igen kan sætte gang i hjulene – både kommunalt og nationalt. Nu håber vi, at de alle bliver en realitet.

Vi har brug for at kunne se mere end 14 dage ind i en fremtid uden corona-nedlukning.

Freja Brandhøj
Politisk chef, Danmarks Restauranter & Caféer

På nationalt plan er der behov for fuld lønkompensation til de særligt hårdtramte brancher, det vil sige nattelivet og resten af turisme- og gastrodanmark.

Vi har brug for en regulering af kompensationen, så sammenlignelige restauranter opnår samme kompensation og vilkår uanset virksomhedsstruktur.

Vi har brug for en 14-dages opstart med kompensation frem til genåbningen, så vi kan uddanne, klargøre og forberede os efter en lang nedlukning. Vi har brug for fuldt fradrag for virksomheders services i vores erhverv og momsfritagelse i 24 måneder.  

På kommunalt plan har vi brug for udvidet udeservering, hurtigere sagsbehandling og udvikling af torvedage og anden meraktivitet, som skal være med til at få det lokale byliv retur fra et års massiv krise.

Vi har brug for, at det snart bliver forår, at vi får lov til at åbne uden så mange restriktioner, at det rammer vores forretningsgrundlag.

Og vi har brug for at kunne se mere end 14 dage ind i en fremtid uden corona-nedlukning.

Lige som Bill Murray trods alt fik sin happy ending i Groundhog day, så håber vi også, at vi lige om lidt kan se starten på den lykkelige slutning af den her umenneskelige tidssløjfe. 

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00