Debat

Dansk Erhverv: Begrav den upopulære reklameafgift

DEBAT: Den forvrider konkurrencen, rammer virksomhederne og gavner ikke miljøet synderligt. Reklameafgiften vil ganske enkelt gøre mere skade end gavn, skriver chefkonsulent for Dansk Erhverv Betina Schiønning.

Betina Schiønning, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Betina Schiønning, chefkonsulent i Dansk Erhverv.Foto: Dansk Erhverv
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Betina Schiønning
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Afgiften blev vedtaget i 2012 og skulle finansiere den såkaldte grønne check på 280 kroner om året til de dårligst stillede. Men afgiften er blevet udskudt i flere omgange, efter at sagen blev indbragt for EU-Kommissionen.

Betina Schiønning
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Det glæder Dansk Erhverv, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) nu har inviteret SF og Enhedslisten til igen at drøfte den omstridte afgift på husstandsomdelte tryksager. Og at Enhedslisten har erklæret sig parat til helt at skrotte afgiften, hvis der kan findes alternativer.

Et af argumenterne for at indføre afgiften var, at den ville gavne miljøet. Men hvis store dele af markedsføringen flytter over i de aviser, som ikke er afgiftsbelagte, vil papirmængderne være de samme.

Betina Schiønning
Chefkonsulent, Dansk Erhverv

Afgiften blev vedtaget i 2012 og skulle finansiere den såkaldte grønne check på 280 kroner om året til de dårligst stillede. Men afgiften er blevet udskudt i flere omgange, efter at sagen blev indbragt for EU-Kommissionen. Konklusionen var, at den danske reklameafgift ikke er i direkte strid med reglerne, men at der alligevel skal ændres flere elementer i loven, og at den indeholder statsstøtte.

Konkurrenceforvridende aspekter
I Dansk Erhverv mener vi, at den rummer endnu flere konkurrenceforvridende aspekter. Som forslaget er skruet sammen nu, skal virksomhederne betale afgift af de reklamer, der lægges i postkassen eller omdeles som indstik i aviser uden abonnement. Men hvis reklamen er stukket ind i en avis med abonnement, er den fritaget.

Det betyder i praksis, at for eksempel Det Kongelige Teater kan få omdelt sit program som indstik i Politiken uden at skulle betale afgift. Det samme gælder de store bilproducenter, der kan få reklamen for den nye supermodel leveret med Berlingske uden at skulle betale afgift. Den mulighed har de mindre teatre og kulturinstitutioner rundtom i landet ikke, der skal nemlig betales afgift, når deres programmer lægges i de lokale postkasser eller kommer som indstik i den gratis ugeavis.

Uholdbare argumenter
Et af argumenterne for at indføre afgiften var, at den ville gavne miljøet. Men hvis store dele af markedsføringen flytter over i de aviser, som ikke er afgiftsbelagte, vil papirmængderne være de samme. Desuden er danskerne nogle af de bedste i verden til at aflevere deres brugte reklamer på genbrugspladsen, og CO2-udledningen er minimal.

Samtidig er mængden af reklamer faldet markant siden 2012. Dengang forventede man, at afgiften ville give staten en indtægt på 400 milioner kroner. Men det beløb er siden blevet nedjusteret og vil efter al sandsynlighed falde yderligere i kommende år, selv om trykte reklamer fortsat vil spille en afgørende rolle for både erhvervslivet og forbrugerne.

Trykte reklamer vækker købsbehov, er fremragende til at eksponere budskabet og giver den effekt, som erhvervsdrivende har brug for i kampen om forbrugernes opmærksomhed. Det gælder især for de små og mindre butikker og kulturinstitutioner rundtom i landet, som ikke har andre muligheder for markedsføring.

Så lad os starte det nye år på en frisk og begrave den upopulære afgift én gang for alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00