Debat

Dansk Erhverv: Man kan ikke se afgiften for bare afgifter

DEBAT: Der er behov for en grunding sanering af afgiftsjunglen, skriver Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv. Reglerne er så komplicerede, at de kan holde adskillige fuldtidsmedarbejdere beskæftiget, lyder det.

"På den korte bane vil det give et mindre provenu til
statskassen, men på den lange bane vil investeringen være god for både
forbrugere og virksomheder – og dermed også staten," skriver Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv. 
"På den korte bane vil det give et mindre provenu til statskassen, men på den lange bane vil investeringen være god for både forbrugere og virksomheder – og dermed også staten," skriver Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv. 
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef i Dansk Erhverv

Den tidligere regerings Vækstteam for Fødevarer vurderede, at fødevaresektoren kunne skabe op til 25.000 nye arbejdspladser i Danmark og styrke eksporten med 50 milliarder kroner gennem en mere ressourceeffektiv produktion og smidigere lovgivning.

Regeringens Virksomhedsforum for enklere regler har til formål at afbureaukratisere ved at udpege områder, hvor virksomhederne oplever de største omkostningsbebyrdende regler samt komme med forslag til mulige forenklinger.

Senest har erhvervet med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i spidsen fået en fødevare- og landbrugspakke, som, foruden en række landbrugsrettede initiativer, stiller enklere og bedre erhvervsvilkår og vækst i fødevareerhvervet i udsigt endnu engang.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Erhvervsteam og visioner er ikke nok
Det er rigtig fint, men der er også behov for, at skatteministeren og hans embedsmænd tager fat i den presserende udfordring med myriaden af skatter og afgifter, som hver eneste dag er bebyrdende og uforholdsmæssigt svær at håndtere for selv de dygtigste virksomheder.

Som erhvervsorganisation værdsætter Dansk Erhverv ethvert erhvervsvenligt tiltag, men vi efterlyser samtidig mere vidtrækkende indsatser end for eksempel blot nedsættelsen af et erhvervsteam, som med 2 millioner kroner i ryggen i et enkelt finansår skal komme med både visioner og initiativer, som gør det nemmere at drive virksomhed i Danmark.

Danmark har efterhånden opdyrket et skatte- og afgiftsregime, som i flere og flere tilfælde hæmmer virksomhederne, forbrugerne og den danske stat.

Lotte Engbæk Larsen

Markedschef i Dansk Erhverv

Vi har opdyrket et skatte- og afgiftsregime
En væsentlig hæmsko for en sådan hverdag starter ude i den enkelte virksomhed. Danmark har efterhånden opdyrket et skatte- og afgiftsregime, som i flere og flere tilfælde hæmmer virksomhederne, forbrugerne og den danske stat. Afgifter giver højere priser, åbner op for snyd og sender handel ud af Danmark.

Afgifter har store økonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne og bør derfor være intelligente og nemme at håndtere. Ellers ender det i unødigt brugte ressourcer i virksomhederne og snyd med skatter og afgifter, fordi myndighederne ikke kan kontrollere det.

Chokoladekagens afgifter overbelaster systemet
For eksempel kunne en større dansk virksomhed med flere hundrede ansatte og en milliardomsætning for nylig beskrive, hvordan deres økonomisystem ikke havde linjer nok til at håndtere afgifterne på en ny vare, som de havde fået i sortiment: En chokoladekage med nødder.

En anden virksomhed kunne samme dag fortælle, hvordan salget af miljøvenligt engangsservice i bæredygtigt naturmateriale var gået forrygende, indtil det blev afgiftspålagt, hvorefter kunderne gik tilbage til de nu endnu billigere plastikmaterialer. Foruden de afledte miljømæssige konsekvenser af afgiften kunne virksomheden fortælle, at der dagligt sidder to fuldtidsansatte med det eneste formål at holde styr på regler og afgifter i virksomhedens varesortiment.

Tag afgiftsjunglen til revision
Der er behov for, at man fra politisk hold tager afgiftsjunglen til grundig revision og gennemfører en vidtrækkende sanering, som kan mærkes i den enkelte virksomhed, selvom den så også kan mærkes i statskassen. 

Vi kan ikke vente med at komme i gang med arbejdet i det bebudede punktafgiftsudvalg.

På den korte bane vil det give et mindre provenu til statskassen, men på den lange bane vil investeringen være god for både forbrugere og virksomheder – og dermed også staten. 

Afgifter kan være hensigtsmæssige, men i en afgiftsjungle kan det være svært at se hvorfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel, Dansk Erhverv
cand.polit. (Københavns Uni. 2001), HD (o) i virksomhedsstrategi (CBS 2005)

0:000:00