Debat

Dansk Erhverv: Vis tillid til forbrugere og virksomheder

DEBAT: På fødevareområdet kan man desværre blive mødt af en regulering, der fuldstændigt patroniserer forbrugerne og efterlader erhvervslivet som gemene skurke, skriver Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv.

Indsatsen mod madspild er et godt eksempel på, at den danske detailhandel uden regulering viser ansvar, skriver Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv.
Indsatsen mod madspild er et godt eksempel på, at den danske detailhandel uden regulering viser ansvar, skriver Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lotte Engbæk Larsen
Markedschef i Dansk Erhverv

Det er et velkendt mantra, at vi på arbejdspladsen både skal være selvstændige og innovative for selv at være i stand til at træffe de rigtige valg. Men når det kommer til virksomheder, der sælger fødevarer, og forbrugerne som køber dem, står det ofte i skærende kontrast med kravene som stilles det moderne arbejdsliv. Her bliver virksomheder og forbrugere ofte mødt af helt andre rammer, hvor særligt tillid er en sjældenhed.

I Dansk Erhverv oplever vi, at der med jævne mellemrum kommer nye stramninger og skærpelser på fødevareområdet, som forsøger at regulere forbrugernes og virksomhedernes adfærd. Ofte sker det via EU-lovgivning eller national praksis.

Den moderne forbruger
I mange tilfælde giver regulering god mening, for eksempel i forhold til uønsket kemi. I sådanne tilfælde er det meget vigtigt, at reguleringen sker på EU-niveau, så forbrugerne trygt kan handle, mens virksomhederne har lige vilkår, og varerne har fri bevægelighed.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Men andre gange patroniseres forbrugerne fuldstændigt af de velmenende forslag, som samtidigt efterlader erhvervslivet med endnu mere bureaukrati og som gemene skurke.

Lotte Engbæk Larsen
Markedschef i Dansk Erhverv

Men andre gange patroniseres forbrugerne fuldstændigt af de velmenende forslag, som samtidigt efterlader erhvervslivet med endnu mere bureaukrati og som gemene skurke.

Vi tror i de fleste tilfælde på den moderne forbruger, som selv kan træffe fornuftige valg. Og derfor skal tilgangen være afbalanceret og fungere i den virkelighed, som danske virksomheder og forbrugere befinder sig i anno 2016 – og tage afsæt i den moderne, grænseløse, oplyste og mobile forbruger.

I Danmark har vi en ansvarlig detailhandel, som oprigtigt er interesseret i at sælge lødige fødevarer og tage bestik af det omkringliggende samfund. Og meget gerne er med til at løfte værdien i produkterne. Det bør politikerne og myndighederne udvise tillid til og understøtte.

Lotte Engbæk Larsen
Markedschef i Dansk Erhverv

Detailhandlen tager ansvar
Virksomhederne følger med forbrugernes krav i benhård konkurrence. Det stiller store krav til virksomhederne, som arbejder benhårdt på at leve op til forbrugernes forventninger. De er til stede både på nettet og i gågaden og tilbyder salg på begge kanaler, så forbrugerne får fordelene fra begge – eksempelvis hente varerne i butikken, som de lige har bestilt på nettet eller få leveret varerne ved hoveddøren. 

I Danmark har vi en detailhandel, som tager ansvar, hvis problemerne er reelle – også selvom det koster på bundlinjen. Der findes mange eksempler på, hvordan erhvervslivet i fællesskab har adresseret samfundsmæssige problemstillinger ad frivillighedens vej.

Frivillig indsats mod madspild
For eksempel vedtog Frankrig for nylig en lov mod at smide overskudsmad ud, så supermarkeder fremover skal donere alt spiseligt mad væk. I kølvandet opstod en lignende debat i Danmark – i øvrigt samme dag som det velgørende supermarked Wefood åbnede på Amager.

Der var heldigvis bred enighed om, at et lignende forslag ikke var nødvendigt i Danmark. Af den simple årsag, at der allerede sker en masse på området. Frivilligt. Wefood er et godt eksempel på et frivilligt og innovativt samarbejde. Danmark er også det land i EU, som reducerer madspildet mest.

Men det tager tid at komme i mål, og det må politikerne og myndighederne huske på. Et forbud vil givetvis løse problemet teoretisk, men i praksis vil tonsvis af overskudsmad ende som affald i en velgørenhedsorganisation i stedet for i et supermarked, som mange forventer bliver tilfældet i Frankrig.

Reklamer til børn
Et andet eksempel er et engelsk forbud mod fødevarereklamer til børn på internettet, hvor debatten også opstod i Danmark. Blandt andet mente Forbrugerrådet Tænk ikke, at et lignende tiltag var nødvendigt i Danmark – igen fordi der allerede sker en masse på området i Danmark. Frivilligt.

Forum for Fødevarereklamer er et godt eksempel herpå. Forummet er et samarbejde mellem udbydere af fødevarereklamer og medier og er oprettet for at udarbejde og følge et frivilligt kodeks, så der ikke reklameres for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt i medier målrettet børn.

I Danmark har vi en ansvarlig detailhandel, som oprigtigt er interesseret i at sælge lødige fødevarer og tage bestik af det omkringliggende samfund. Og meget gerne er med til at løfte værdien i produkterne. Det bør politikerne og myndighederne udvise tillid til og understøtte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lotte Engbæk Larsen

Branchedirektør for Handel, Dansk Erhverv
cand.polit. (Københavns Uni. 2001), HD (o) i virksomhedsstrategi (CBS 2005)

0:000:00