Danske Svineproducenter: Mindre idealisme skaber bedre dyrevelfærd

REPLIK: Jo mere Dyrenes Beskyttelse vælger at dyrke den nuværende holdningsmæssige position, desto hurtigere vil dansk husdyrproduktion udflage og kødet blive produceret under andre og dårligere forhold end i Danmark, skriver Danske Svineproducenters Henrik Mortensen.

Af Henrik Mortensen
Formand for Danske Svineproducenter

Dyrenes Beskyttelse har høje idealer. Det er der ikke noget galt i.

Men det er problematisk, når man tror, at ens egne høje idealer er de eneste, der er acceptable i samfundet.

Meningsdannere og detailkæder rider med på bølgen og er klar til at tage et ”ansvar”, velvidende at hovedparten af deres omsætning ligger i segmentet, hvor man ikke undslår sig for at sælge det, der kan skaffes billigst på det internationale kødmarked.

Dyrenes Beskyttelse har ikke patent på dyrevelfærd
For mig som dansk svineproducent, der må opfylde en række krav til min produktion, som stort set ingen andre svinekødseksporterende lande skal opfylde, forekommer det hyklerisk.

Ofte kan man finde udenlandsk svinekød, som alene ligger i køledisken på grund af en lav indkøbspris, og ikke fordi man hos detailhandlen har sat et bundniveau baseret på danske standarder i relation til produktionsmetoder og lavt forbrug af antibiotika.

Jeg er tilhænger af at give forbrugere handlefrihed på et oplyst grundlag. Men jeg kan ikke acceptere, at en interesseorganisation tillader sig at agere som værende de eneste på denne jord, der har begreb skabt om emnet dyrevelfærd og forsøger at tage patent på samme.

Der er mange kompetente stemmer i debatten
Dyrenes Beskyttelse har ikke patent på faglighed omkring dyrevelfærd, skønt Britta Riis forsøger at give det et skær af netop det ved at påberåbe sig at have "nogle af landets dygtigste og mest kompetente folk ansat indenfor området".

Mig bekendt har de få ansatte i Dyrenes Beskyttelse den samme slags kompetencer som ansatte i en række andre interesseorganisationer, som ansatte hos de danske myndigheder og ministerier, som medarbejdere ved danske og internationale universiteter og som ansatte hos agronomielle og veterinære rådgivningsenheder.

Der findes endog mennesker med selvsamme biologiske videregående uddannelser på universitetsniveau, som udfolder sig som praktiserende landmænd.

At forvente, at alle disse mennesker med solide kompetencer inden for adfærdsbiologi med videre skulle dele synspunkt med den håndfuld af medarbejdere, som Britta Riis har i sin interesseorganisation, er ikke på omgangshøjde med virkeligheden.

Eller at de mennesker, der ikke deler Dyrenes Beskyttelses synspunkter, skulle være at betragte som fagligt andenrangs – det er udtryk for en selvforståelse hos Britta Riis og Dyrenes Beskyttelse, som er løbet i hegnet.

Lad os glæde os over skridt i den rigtige retning
I den standende debat har flere personer med solide faglige kompetencer modsagt Dyrenes Beskyttelse vedrørende den nye statslige mærkningsordning, heriblandt personer, der repræsenterer andre dyrevelfærdsorganisationer end Dyrenes Beskyttelse og fagfolk fra universitetsmiljøet.

Det har de gjort, fordi de har en realistisk helhedsforståelse, som nok deler Dyrenes Beskyttelses ideal for så vidt angår målet for dyrevelfærd. Men samtidig erkender de øjensynligt, at vejen til målet må afbalanceres i forhold til en række andre forhold, som forpligter os i et moderne samfund.

Dertil er de i stand til at glæde sig over skridt, der går i den rigtige retning, omend de ikke når idealmålet i første step.

Det afsæt havde Dyrenes Beskyttelse også engang.

Dyrenes Beskyttelse pressede på, men accepterede også, at produktionssystemer må afskrives, og nye velfærdsoptimerede systemer må udvikles og dokumenteres, før de kan tages i brug i den kommercielle produktion. Sådan er for eksempel udviklingen af farestier til løsgående søer foregået - sådan er afskaffelsen af fuldspaltegulve til grise foregået - sådan er brugen af rode-/beskæftigelsesmaterialer blevet introduceret - sådan blev arealkrav indført og så videre.

Med denne tilgang er der opnået bedre dyrevelfærd for mange dyr i hele verden.

Brandowner-licens hæmmer debatten
Det er ikke længere nok for Dyrenes Beskyttelse.

Man mener at have eneret på fagligheden og er ikke længere i stand til at vise respekt for nuancer vedrørende et så komplekst emne som dyrevelfærd. Man er blevet så sikker på sine egne patenterede holdninger, at man ikke længere forholder sig til den globale virkelighed inden for husdyrproduktionen og forbedringer inden for dyrevelfærd.

Og det er blevet til en business for Dyrenes Beskyttelse i takt med, at detailhandlens beslutningstagere har deponeret deres forståelse af begrebet dyrevelfærd hos netop Dyrenes Beskyttelse via betalingen af ”brandownerlicens” for at benytte varemærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Måske ligger årsagen til modstanden mod den nye statslige mærkningsordning netop gemt i dette forhold.

I er kravlet for langt op i træet
Jo mere Dyrenes Beskyttelse vælger at dyrke den nuværende holdningsmæssige position, desto hurtigere vil dansk husdyrproduktion udflage og kødet blive produceret under andre og i mange tilfælde dårligere forhold end i Danmark.

Det er ikke nogen ny erkendelse, at det vil gå sådan.

På det såkaldte svinetopmøde 13. marts 2014 var Dyrenes Beskyttelse blandt dem, der stod bag og underskrev erklæringen: ”Vi, Fødevareministeren og repræsentanter for dansk landbrug, slagterierne, dyreværnsorganisationerne, forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandlen er enige om at arbejde for markante forbedringer i dyrevelfærden, der samtidig tilgodeser dansk landbrugs- og fødevaresektorens høje anseelse og fremtidige vækstmuligheder”.

Man kan godt komme tvivl om, hvorvidt Dyrenes Beskyttelse vil stå på mål for det i dag, når man betragter deres ageren de senere måneder.

Den nye mærkningsordning vil øge incitamenterne til at fremme dyrevelfærden i staldene og samtidig give nye kundegrupper råd til at købe produkter med forbedret dyrevelfærd – det er da en win-win situation, som samtidig burde kunne indfri Britta Riis’ målsætning om at øge dyrevelfærden i Danmark.

Kære Britta Riis - hop ned fra træet - giv den nye mærkningsordning et kram og os andre et håndslag på, at vi i et respektfuldt samspil med faglighed som omdrejningspunkt og økonomisk ansvarlighed in mente arbejder på at gøre tingene bedre i morgen, end de var i går.

Forrige artikel LA: Danske landmænd må ikke komme til at stå dårligere LA: Danske landmænd må ikke komme til at stå dårligere Næste artikel KU-forskere præciserer
Jais Valeur svarer på ØL-kritik:

Jais Valeur svarer på ØL-kritik: "Det vækker undren"

ANBEFALINGER: Klimaformand Jais Valeur undrer sig over, at Økologisk Landsforening er kritisk over for visionen og flere af anbefalingerne i rapporten fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren.