Danske Svineproducenter: Velkommen til forbrugerdrevet dyrevelfærd

Af Henrik Mortensen
Formand for Danske Svineproducenter

Med ministerens nye hjerteformede dyrevelfærdsordning er der taget yderligere et spændende initiativ i retning af forbrugets udvikling på dyrevelfærdsområdet.

Tanken om et statskontrolleret dyrevelfærdsmærke i lighed med Ø-mærket synes at være en ansvarlig og naturlig udvikling. Det sikrer samtidig helt uafhængig kontrol uden krav om returkommission, hvilket ellers er velkendt fra andre mærkeordninger, fx ”Disney”, som bruges i Arlas nye børneprogram af sunde mejerivarer eller ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som bruges på økologi og frilandsgrise mv. 

Tænk dyrevelfærd i et globalt perspektiv
Vi har i forbindelse med ministerens initiativ været igennem en debat i medierne, hvor dele af detailhandelen ikke har ønsket at bakke ordningen op, og Dyrenes Beskyttelse har indtaget samme standpunkt.

Samtidig er vi kommet nærmere og nærmere en situation, hvor interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse har opnået monopollignende eneret på at definere, hvad god dyrevelfærd er. Det er en bekymrende udvikling, som kan være drevet af interne økonomiske interesser.

Ultimative krav til dyrevelfærdsforbedringer, hvor tingene bliver meget sort/hvide og uden muligheden for at forbedre dyrevelfærden i et tempo, der følger efterspørgslen, kan ud fra et globalt synspunkt føre til en samlet lavere dyrevelfærd.

Det er faktisk skræmmende at se de store mængder billigt fersk svinekød, som de danske detailkæder sælger fra udlandet.

Henrik Mortensen
Formand, Danske Svineproducenter

Det er bl.a. sket i svensk og engelsk svineproduktion, hvor lovmæssige stramninger har reduceret produktionen af svinekød voldsomt, mens importen af bacon og svinekød fra udlandet er steget.

Nogle vil kalde denne sort/hvid-strategi for uansvarlig og populistisk, mens ministerens anviste vej vil give en bedre samlet dyrevelfærd på verdensplan.

Større efterspørgsel efter dansk kød
At inddele dyrevelfærd i niveauer er dog en vanskelig ting, idet ejer og medarbejder oftest er vigtigere end staldsystem, når det kommer til dyrevelfærd.

Eksempelvis kan et frilandssystem med dårlig driftsledelse sagtens betyde, at grisene er syge, mistrives og har dårlig dyrevelfærd.

Når det er sagt, så synes jeg, der alt andet lige er god logik i tankerne bag den nye statskontrollerede stjerneordning, og kan den skaffe en større efterspørgsel efter dansk kød og fremme specialproduktionen, så er det positivt.

Billige tyske flæskestege
Det er faktisk skræmmende at se de store mængder billigt fersk svinekød, som de danske detailkæder sælger fra udlandet.

I min lokale COOP-butik kommer billige flæskestege ofte fra Tyskland eller andre EU-lande, hvor miljøkrav er lempeligere, arbejdslønnen til slagteriarbejderen er lavere, forbruget af antibiotika er højere, og fokus på resistens mindre. Det virker mærkeligt, når nu medier, politikere, meningsdannere og COOP sætter overlæggeren højt.

Jeg har stor forståelse for, at forbrugerne fristes af at spise en flæskesteg eller grillkotelet, men når den prisbillige vælges, skyldes det enten politikere, der ikke har forventningsafstemt med deres vælgere om de lovomkostningsbestemte regler for fødevareproduktion i Danmark, eller detailkædernes manglende ansvarlighed for underlæggeren i kravet til deres prisbillige varer.

God og troværdig stjerneordning
Jeg kender ikke svaret, men hjemme på bedrifterne undres vi. Vi går meget op i at passe godt på vores dyr og er bevidste om, at kravene til vores dyrevelfærd og kontrol er høje i forhold til mange af vores udenlandske konkurrenter.

Vi vil selvfølgelig gerne producere det, forbrugerne efterspørger i Danmark, og i de 140 lande, vi eksporter til, men det er en forudsætning, at der kan skabes et forretningsgrundlag herfor.

Jeg betragter ministerens stjerneordning som en god og troværdig måde at brande god dyrevelfærd på og få diskussionen i gang med forbrugerne og detailkæderne, men jeg vil forsat være frustreret over, at fx COOP vælger at fokusere mere på pris end på basiskrav til miljøbelastning, produktionsforhold og antibiotikaforbrug, og det fokus må ikke flyttes til fordel for den nye mærkeordning.