Debat

De Samvirkende Købmænd: Interesser i øst og vest kan stå i vejen for et enkelt og anvendeligt klimamærke

Modsatrettede interesser er helt legitime, men det er svært at forestille sig, hvordan alle interessenter i arbejdsgruppen skal blive enige om et klimamærke, vi rent faktisk kan bruge til noget, skriver Anne-Marie Jensen Kerstens og John Wagner.

Samarbejdet i arbejdsgruppen bør ende med et af myndighederne blåstemplet, enkelt og positivt mærke, som kan guide og inspirere forbrugerne til at foretage flere indkøb, hvor de bevidst vælger flere af de varer, som belaster vores klima mindre, skriver Anne-Marie Jensen Kerstens og John Wagner.
Samarbejdet i arbejdsgruppen bør ende med et af myndighederne blåstemplet, enkelt og positivt mærke, som kan guide og inspirere forbrugerne til at foretage flere indkøb, hvor de bevidst vælger flere af de varer, som belaster vores klima mindre, skriver Anne-Marie Jensen Kerstens og John Wagner.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Anne-Marie Jensen Kerstens
John Wagner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis fødevareminister Rasmus Prehn kan forlige alle interessenter på dagligvaremarkedet – fra jord til bord – om en klimamærkning, må hans næste opgave blive at skabe fred i Mellemøsten.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For hvordan forliger man så modsatrettede interesser og holdninger som, at et klimamærke både skal være:

  • Frivilligt og obligatorisk
  • Positivt og negativt
  • Kun handle om klima og også handle om ernæring
  • Omfatte alle og kun nogle varer
  • Kun have ét og flere niveauer
  • Vise forskelle inden for kategori og på tværs af kategorier
  • Angives på varen og/eller hyldeforkanten
  • Kunne bruges både i butikker og på restauranter
  • Være nationalt og internationalt

Det siger sig selv, at et klimamærke ikke kan opfylde alle disse – til tider også modsatrettede – ønsker.

Alle vil gerne hjælpe forbrugerne med at købe flere varer, hvor der ved produktion og transport er taget et større hensyn til klimaet. Men herefter ophører enigheden, og egeninteresserne tager over.

Anne-Marie Jensen Kerstens og John Wagner
Hhv. fødevarechef og administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

Egeninteresser tager over

Altingets mange indlæg om den fremtidige klimamærkning, som ikke bare er et politisk ønske, men også efterspurgt af mange forbrugere, har indtil videre i hvert fald klarlagt to ting. Alle siger, at de gerne vil hjælpe forbrugerne til at købe flere varer, hvor der ved produktion, transport med mere er taget et større hensyn til klimaet.

Men herefter ophører enigheden, og egeninteresserne – politiske og kommercielle – tager over.

Det er helt legitimt, at der er modsatrettede interesser, hvilket heller ikke kan komme bag på Rasmus Prehn, der har flere forgængere, som måtte opgive at forene aktørerne om en fælles indstilling til, hvordan vi kan klimamærke varerne troværdigt. Faktisk er det eneste, vi indtil videre er enige om, at datagrundlaget for klimamærkningen skal være blåstemplet af myndighederne.

For ellers kommer vi alle til hver for sig at skulle forsvare, hvorfor vi har valgt det ene eller andet grundlag for beregningerne, den ene eller anden beregningsmetode og den ene eller anden form for formidling af resultatet.

Vi bør drage erfaring fra de mærkningsordninger, som er og bliver en succes. De er skabt med bred opbakning fra aktørerne, at den virtuelle identitet er simpel, og at kunderne ved, hvad de får i merværdi ved at købe netop de produkter.

Anne-Marie Jensen Kerstens og John Wagner
Hhv. fødevarechef og administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

Følg andre mærkers gode eksempel

Det bliver altså helt centralt for efterårets forhandlinger om udformningen af et klimamærke, at myndighederne – Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – kan levere et faktuelt grundlag for en mærkning, som ikke straks bliver skudt ned af andre eksperter på området.

Hvis grundlaget anfægtes af universitetsprofessorer, af betydelige NGO'er og/eller de stærkeste kommercielle interesser, vil mærket efterfølgende bygge på sand og formentlig lide en stille død, som det for et par årtier siden var tilfældet med dyrevelfærdsmærket 'den blå lup'.

Vi bør altså drage erfaring fra de mærkningsordninger, som er og bliver en succes: Økologimærket, Nøglehullet, Fuldkornsmærket, Svanen og Blomsten. For dem gælder ikke mindst, at de er skabt med bred opbakning fra aktørerne, at den virtuelle identitet er simpel, og at kunderne ved, hvad de får i merværdi ved at købe netop de produkter.

Ikke i detaljer, ikke med uoverskuelige data og gradbøjninger, men et klart og tydeligt signal om, at her køber du et af de produkter, der på et helt konkret felt positivt adskiller fra andre. Hverken mere eller mindre.

Kan ikke stå alene

Vi mener, at samarbejdet i arbejdsgruppen bør ende med et af myndighederne blåstemplet, enkelt og positivt mærke, som kan guide og inspirere forbrugerne til at foretage flere indkøb, hvor de bevidst vælger flere af de varer, som belaster vores klima mindre.

Derfor kan mærket heller ikke stå alene, men bør ledsages af massiv forbrugerinformation i stil med den, der med stor succes blev gennemført ved Fuldkornmærkets indførsel. Kombinationen af et mærke og en kampagne vil helt sikkert flytte forbrugeradfærd – og dermed også producentadfærd – med mindre stærke interessenter på forhånd underminerer processen med ultimative krav styret af egeninteresser.

I øvrigt er det nok sådan, at den største indsats, vi sammen og hver for sig kan gøre på fødevareområdet for at tage hensyn til klimaet, er at undgå madspild – og dermed produktion af fødevarer, som ikke tjener sit formål.

Så kan vi flytte mere af vores forbrug fra kød over på planter, hvad man politisk kunne understøtte med en momsnedsættelse på frugt og grønt, og så kan kunderne handle meget mere lokalt, i stedet for at brænde fossile brændstoffer af på at køre langt til hypermarkeder eller Fleggaard syd for grænsen. Men det er jo en helt anden sag – eller er det?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Marie Jensen Kerstens

Fødevarechef, De Samvirkende Købmænd
Kok, levnedsmiddeltekniker (Vejle Tekniske Akademi 2001), master of food science and technology (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 2008)

John Wagner

Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem
journalist (DJH 1979)

Rasmus Prehn

MF (S), fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og for udvikling
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

0:000:00