Debat

Det Økologiske Råd til Landbrug & Fødevarer: I råber højt og bliver hørt – men hvor er de konstruktive bud?

REPLIK: Direktør Morten Høyer erkender, at L&F "råber højere", men det nytter ikke noget, for vi har brug for en fødevareproduktion, som tager hensyn til både klima, vandmiljø og biodiversitet, skriver Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Ege

Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Direktør Morten Høyer fra L&F svarede 21. december på vores debatindlæg i Altinget 15. december. Morten Høyer er enig med os i, at L&F råber højere, og at dialogen er blevet vanskeligere.

MH mener, at "årsagen er en tiltagende polarisering af samfundsdebatten, hvor det almindelige landbrug er blevet mange organisationers foretrukne syndebuk". Men hvad er årsag og virkning her?

MH mener ikke, at landbruget har mødt lydhørhed over for deres faglige kritik via høringssvar og faglige følgegrupper. Men landbruget var netop med til gennem dialogen indenfor Natur- og Landbrugskommissionen at udforme den radikale ændring af miljøreguleringen, som alle aktører fortsat hylder – nemlig overgangen fra den generelle til en mere målrettet regulering, hvor man laver den største miljøindsats i de områder i landet, hvor problemerne er størst.

Fakta
Deltag i debatten!

Denne dialog var mulig for fem år siden – i dag er dialogen langt vanskeligere og mindre konstruktiv. 

Ny viden bliver ikke brugt konstruktivt
Det er fint, når L&F tilvejebringer ny viden om vandmiljøet. Ingen lægger skjul på, at det faglige grundlag for vandområdeplanerne er baseret på modeller og målinger, og at disse modeller fortsat kan udvikles og suppleres med yderligere målinger.

Vi glæder os alle over halveringen af kvælstoftabet i landbruget, men er stadig langt fra målet i Vandrammedirektivet. 

Christian Ege

Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Problemet er, når den nye viden, som L&F har fået udarbejdet til kampagnen ’De 7 synder’, ikke anvendes konstruktivt til en udvikling af de eksisterende modeller, men til det højlydte budskab, at alle de tidligere modeller skal skrottes fuldstændigt.

Konsekvensen heraf ville være, at der ville gå årevis, før en fortsat indsats kan iværksættes. Eller når L&F søger at sætte lighedstegn mellem målrettet regulering og ”marine virkemidler” som muslingeliner og stenrev – når uafhængig forskning har påvist, at disse ville have minimal effekt.

Vi er med på, at dansk husdyrbrug er lidt mere klimaeffektivt målt per produceret dyr, end hvad vi ser i mange andre lande. Det er bare ikke nok at sole sig i dette, når vi ser på udfordringerne – et dansk landbrug, som er Europas mest intensive, sammenholdt med et sårbart vandmiljø.

Og en klimaudfordring som gør, at kloden ikke kan tåle, hvis resten af jordens befolkning ønsker samme levevis som os med lige så høj andel af animalsk kost.

Bæredygtigt Landbrug taler imod forskning
Vi ser det endnu mere udpræget med Bæredygtigt Landbrug. For eksempel skrev Poul Vejlby Sørensen, BL i en kommentar til vores indlæg, at landbruget i 80’erne "blev beskyldt for at være eneansvarlig for nogle store iltsvindsproblemer nord for Gilleleje", men at den virkelige årsag var Københavns spildevand.

Det strider direkte imod, hvad forskningen har vist. I mellemtiden har man brugt mange penge på at rense spildevand fra byer og industrier.

I dag bidrager landbruget med en endnu større del af miljøpåvirkningen. Vi glæder os alle over halveringen af kvælstoftabet i landbruget, men er stadig langt fra målet i Vandrammedirektivet. Det er ukonstruktivt at frakende sig dette ansvar.

Heldigvis ser vi også helt andre tendenser inden for fødevareklyngen. Ligesom vi i industrien ser mange firstmovers, som går foran med initiativer og miljø- og klimaindsatser, ser vi det heldigvis også i landbruget med et rekordstort antal landmænd, der omlægger til økologi, med lokale natur- og miljøprojekter og med en række landmænd, som er i et positivt samspil med lokalsamfundet og de lokale markeder.

Vi ser det også med Arla, Danmarks største mejerikoncern, som i dag er en firstmover i forhold til at reducere klimabelastningen fra mælkeproduktion.

Arla har indset, at bæredygtighed er en vigtig konkurrenceparameter for udviklingen af fremtidens landbrug – både i Danmark og internationalt.

Arla har inviteret til samarbejde og dialog med forskere og miljøorganisationer. For eksempel indkaldte Arla for nylig forskere, embedsmænd og miljøorganisationer til konference om muligheder for at øge kulstofbindingen i jorden – en af de vigtige udfordringer i jordbruget, som for eksempel kan løses med flere flerårige afgrøder, flere efterafgrøder samt biogasanlæg.

Vi vil opfordre Landbrug & Fødevarer til at bygge videre på disse konstruktive initiativer frem for at lade sig trække med ud på fløjen af BL’s ukonstruktive retorik. Det ville være til gavn for både landbrug og det øvrige samfund.

Vi har brug for en fødevareproduktion, som tager hensyn til både klima, vandmiljø og biodiversitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Ege

Seniorkonsulent, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), medlem af SF’s landsledelse og af Det Miljøøkonomiske Råd
cand.tech.soc. (RUC 1979)

0:000:00