Debat

Det offentlige må gå foran

DEBAT: Kost & Ernæringsforbundet er glade for fødevareministerens fokus på at fremme lighed i forhold til sundhed og madvaner, men der er brug for flere tiltag, hvis missionen skal lykkes. Det skriver Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet.
Foto: www.kost.dk
Tilknyttet som universitetspraktikant på portalerne Altinget | Fødevarer og Altinget | Uddannelse. Kandidatstuderende i socialvidenskab og kommunikation på Roskilde Universitet med fokus på journalistik og politisk kommunikation.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Det er med en følelse af både glæde og stolthed, at jeg læste fødevareminister Mette Gjerskovs indlæg på Altinget | Fødevarer 6. maj. Men jeg tænkte også, at vi allerede nu sagtens kan tage næste skridt.

Som en af partnerne i Måltidspartnerskabet er Kost & Ernæringsforbundet glade for ministerens store fokus på fremme af den sociale lighed i forhold til sundhed og madvaner. Især når vi ved, at den fattigste fjerdedel af danske mænd lever ti år kortere end den rigeste fjerdedel.

Blandt de initiativer, som ministeren fremlægger i sit indlæg, er jeg særlig glad for samarbejdet med Hjerteforeningen. Her viser ministeren nemlig, hvordan det offentlige kan gå foran i arbejdet med at skabe gode og sunde madvaner. Og det er en vej, vi skal følge i endnu højere grad.

Børnene skal opdrages med gode madvaner i institutionen, det vil også komme særligt udsatte børn til gode. De samme børn, der som voksne vil være mest udsatte, når det kommer til sundhed.

Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Eleverne på landets erhvervsskoler er et oplagt første fokuspunkt for arbejdet med at øge ligheden i sundhed – og jeg ser frem til at se resultaterne. Men hvis vi skal sikre alle børn og unge en sund opvækst, er det nødvendigt også at tænke alle daginstitutionerne med. Børnene skal opdrages med gode madvaner i institutionen, det vil også komme særligt udsatte børn til gode. De samme børn, der som voksne vil være mest udsatte, når det kommer til sundhed.

Maddannelse begynder i dagsinstitutioner og skoler
Vi kan gøre en forskel for børnene, og børnene kan gøre en forskel for deres forældre. Når forældrene skal handle ind med deres børn, gør det en forskel, at barnet allerede ved, hvilke valg der er de gode og sunde. Men det kræver, at de lærer det i daginstitutioner og skoler. Derfor er det vigtigt, at vi får madlavningen og maddannelsen ud på alle institutioner i hele landet.

Vejen til bedre sundhed skal dog også gå direkte til de voksne. For at træffe flere sunde beslutninger i supermarkedet, må vi også hjælpe de nye madvaner på vej. Det skal være nemmere at spise sundt.

Så skal vi ikke hjælpe de sunde madvaner på vej, gennem alle kantinerne på de offentlige arbejdspladser?

Vi har taget nogle vigtige skridt med Måltidspartnerskabet, og der er stadig en masse skridt på vejen mod øget lighed i forhold til sundhed og madvaner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ghita Parry

Formand, Kost og Ernæringsforbundet
økonoma

0:000:00