Detailbranche: Afgift på reklamer fordyrer fødevarer

OMKOSTNING: Hvis regeringen indfører en reklameafgift til sommer, betyder det dyrere fødevarer til forbrugerne, advarer Coop og De Samvirkende Købmænd. SF åbner op for at droppe afgiften.

Ifølge de danske myndigheder blev der omdelt cirka 167.000 tons reklamer til danske husstande i 2010. Det svarer til omkring 80 kilo eller 1.400 enheder til hver husstand, som modtog reklamer. Det skriver Skatteministeriet i et notat til Skatteudvalget september i år.
Ifølge de danske myndigheder blev der omdelt cirka 167.000 tons reklamer til danske husstande i 2010. Det svarer til omkring 80 kilo eller 1.400 enheder til hver husstand, som modtog reklamer. Det skriver Skatteministeriet i et notat til Skatteudvalget september i år.Foto: Colourbox
Sine Riis Lund

Detailbranchen afventer i spænding næste skridt vedrørende den bebudede reklameafgift til sommer.

“Det kan godt være, at tilbudsaviserne er kritiserede, og de er nedadgående, men de er trods alt stadig meget udbredte, og dem, der får dem, læser dem også, så det vil naturligvis få rigtig store økonomiske konsekvenser, hvis afgiften kommer,” siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd (DSK).

Detailbranchen har allerede ventet længe i usikkerhed. Afgiften blev vedtaget i 2012 af regeringen, SF og Enhedslisten, men siden har man afventet, at EU-Kommissionen godkendte afgiften. Den kom i juli måned i år, dog betinget af tre ændringer. Nu har regeringen bebudet, at reklameafgiften forventes at træde i kraft til sommer.

Dyrere for danskerne
Det vil få konsekvenser for forbrugerne, advarer detailhandelen.

“Hver gang vi får en ekstra omkostning, så er der jo kun en til at betale, og det er kunderne. Og tilbudsaviserne er stadig vores vigtigste markedsføringsredskab. Vi sender årligt nogle hundrede millioner ud,” siger informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen.

Fakta
Afgørelse fra Kommissionen

Den 9. juli 2014 traf EU-Kommissionen en afgørelse om, hvorvidt reklameafgiftsloven var i strid med reglerne om statsstøtte på grund af en række undtagelser til afgiftspligten samt en differentieret afgiftssats.
Kommissionen konkluderede: 
  • Den lavere afgift for reklamer omfattet af miljømærket Blomsten udgør ikke statsstøtte. 
  • Afgiftsundtagelsen for aktiviteter om og fra foreninger omfattet af folkeoplysningsloven udgør ikke statsstøtte.
  • Afgiftsundtagelsen for ugeaviser betragtes som værende forenelig med det indre marked. 
  • Afgiftsundtagelsen for telefonbøger betragtes som værende forenelig med det indre marked. 
På baggrund af Kommissionens afgørelse er det nødvendigt at ændre reklameafgiftsloven tre steder. Dette omhandler: 
  • Afgiftsfritagelsen for information om offentlig forsyningspligt skal ophæves med den begrundelse, at disse dokumenter ikke anses for værende en reklame i lovens forstand, og de falder således uden for lovens anvendelsesområde. 
  • Afgiftsfritagelsen for Direct mails skal ophævet, og disse forsendelser vil fremadrettet blive omfattet af afgiftspligten. Baggrunden for afgiftsfritagelsen var brevhemmeligheden, da det på tidspunktet for lovens affattelse ikke ansås for muligt at sondre mellem disse forsendelser og almindelige breve. Det har efterfølgende vist sig, at det er muligt at sondre mellem de to typer forsendelser uden at krænke brevhemmeligheden. Hensynet bag undtagelsen er således ikke længere relevant. 
  • Afgiftsfritagelsen for ugeaviserne skal præciseres i forhold til mediestøtteordningen, således at en ugeavis, der er omfattet af mediestøtteordningen, ikke samtidig kan være omfattet af afgiftsfritagelsen efter reklameafgiftsloven. Dermed opretholdes den sondring, som var gældende efter den tidligere mediestøtteordning, og som er lagt til grund ved affattelsen af afgiftsfritagelsen i reklameafgiftsloven.


Kilde: Notat sendt til skatteudvalget fra Skatteministeriet

Hver gang vi får en ekstra omkostning, så er der jo kun en til at betale, og det er kunderne. Og tilbudsaviserne er stadig vores vigtigste markedsføringsredskab. Vi sender årligt nogle hundrede millioner ud. 

Jens Juul Nielsen
Informationsdirektør, Coop

Samme pointe kommer fra Claus Bøgelund Nielsen.

“Hvis man skal have dækket et højere omkostningsniveau, så bliver man jo nødt til at hente det via varepriserne. Så kan man sige, at det ikke er mange penge, set over hvor mange varer der bliver solgt, men mange bække små gør det jo dyrere at være dansker,” siger han.

Regeringen forventer, at afgiften i 2015 vil indbringe et provenu på 150 millioner kroner. DSK vurderer, at afgiften årligt vil koste deres medlemmer på cirka 1300 købmænd et tocifret millionbeløb. Coop har ikke lavet nyere vurderinger af regningen for deres butikker, men i 2012 anslog de, at Coop i 2013 skulle betale cirka 50 millioner kroner i afgift, hvis produktionen af tilbudsaviser var som hidtil.

Der er et hensyn at tage til miljø og klima, da der er tale om, at mange tons reklamer ender direkte i skraldespanden. Men kan der findes en anden løsning, der giver det samme i forhold til miljø og klima, så ser SF meget gerne på det.

Lisbeth Bech Poulsen
Skatteordfører, SF

Hensyn til miljøet
I en notits til Skatteudvalget fra september måned skriver skatteminister Benny Engelbrecht (S), at målet med afgiften er at reducere mængden af reklamer og dermed affaldspapir til gavn for miljøet. I notatet vurderes det, at afgiften vil reducere mængden af de husstandsomdelte reklamer med 15 procent. Desuden har aftaleparterne vedtaget en mindre afgift på reklamer med EU’s miljømærke ‘Blomsten’ for at bedre miljøet.

Claus Bøgelund Nielsen tvivler dog på, at miljøet er det afgørende argument for afgiften.

“Jeg synes, det er for letkøbt at sige, at det handler om miljøet. Hvis man gerne ville flytte forbruget fra papir til elektroniske midler, så burde det jo ret beset være en papirafgift i almindelighed, som man indfører,” siger han.

Også Jens Juul Nielsen tvivler på miljøeffekten af afgiften.

“Alle vores tilbudsaviser bliver allerede trykt på både miljøvenligt og miljømærket papir, og det er en del af vores miljøpolitik, så der tror jeg nu ikke, man vil vinde så meget,” siger han.

Både Jens Juul Nielsen og Claus Bøgelund Nielsen påpeger, at man i branchen er i fuld gang med i højere grad at kigge på andre kanaler til annoncering, såsom brug af hjemmesider og applikationer til mobiler. Derfor falder produktionen af tilbudsaviser også løbende.

SF villig til forhandling
Reklameafgiften har affødt stærke reaktioner. Blandt andre Venstre og Dansk Folkeparti har lavet et stærkt kritisk debatindlæg, hvor de peger på tab af 600 stillingeri, heraf særligt trykkerimedarbejdere, hvis afgiften gennemføres. Det viser en beregning fra Grafisk Arbejdsgiverforening.

Også de socialdemokratiske borgmestre i Aalborg og Horsens kritiserer kraftigt afgiften, da mange af de truede arbejdspladser er i deres kommuner. Dette har fået de socialdemokratiske - og nordjyske - folketingsmedlemmer Rasmus Prehn og Bjarne Laustsen til at advare mod reklameafgiften.

Altinget har uden held forsøgt at fange skatteordførere fra både Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Enhedslisten for en kommentar. Skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF åbner derimod i et kort skriftligt svar op for, at partiet er villig til at genoverveje afgiften.

“Der er et hensyn at tage til miljø og klima, da der er tale om, at mange tons reklamer ender direkte i skraldespanden. Men kan der findes en anden løsning, der giver det samme i forhold til miljø og klima, så ser SF meget gerne på det,” skriver hun.

Hvis reklameafgiften ender som en fuser vil det ikke være første gang. Blandt andet måtte daværende skatteminister Ole Stavad (S) i 1999 opgive sine tanker om en reklameafgift efter borgerligt pres.

Uundværlige reklamer
Afgift eller ej så vil tilbudsaviser være en del af i hvert fald den nærmeste fremtid. For trods et stigende antal nej tak til reklamer fra særligt storbyboerne, så lever tilbudsaviserne endnu - og har det godt.

“Vi har testet det i forskellige områder og selv der, hvor der er flest, der siger nej tak til reklamer, der falder den samlede omsætning, hvis vi undlader at sende tilbudsaviser ud i en periode. De er stadig uundværlige, men betydningen vil over de kommende år blive mindsket, og til gengæld vil de digitale kanaler blive styrket,” forklarer informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop og påpeger, at tilbudsavisen, ud over butikkens beliggenhed, har den største enkelteffekt på, hvor forbrugerne køber deres dagligvarer.

Claus Bøgelund Nielsen påpeger, at færre reklamer eller sidetal vil gå hårdest ud over nicheprodukterne.

“Man begynder jo ikke at sige til Carlsberg, at de ikke kan få øl med i tilbudsavisen, eller til Kellogg’s, at de ikke kan få deres cornflakes med. Det er nicheprodukterne og dermed mangfoldigheden, der i første omgang vil blive skåret væk,” siger han.

Claus Bøgelund Nielsen vurderer, at discountbutikkerne i sammenligning med de mindste butikker og store supermarkeder vil mindre påvirket af afgiften. De mindste butikker har brug for at vise kunderne, at de også har varer som æg, toiletpapir og kartofler til en rimelig pris, mens de største butikker gerne vil vise de mange varer, man har på hylderne, som man ikke kan få de andre steder. Ved discountbutikkerne ved kunderne derimod i stor udstrækning, hvad de kan få.

Både FK Distribution og Søndagsavisen har oplyst, at de vil stævne EU-Kommissionen for den afgørelse i sommers, hvor den godkender reklameafgiftsloven med forbehold for tre ændringer. Læs mere om EU-Kommissionens afgørelse i faktaboksen. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00