DF'er: Klimakampen er aflyst – CO2-regnskabet går op

Af Lars Vestergaard (DF)
Folketingskandidat, Københavns Storkreds

Klimaet er det helt store tema i debatterne op til folketingsvalget – og det fyger med politiske løsninger som aldrig før. En million elbiler, forbud mod kød, straf for flyrejser og generelt indskrænket livsglæde. Og de store syndere er både forbrugere, industri, landbrug og transportsektor. 

Måske ligger den grønne løsning tættere på, end vi turde håbe – og klimaangsten kan afløses af aktive og livsglade mennesker, der planter træer og dyrker kompost til en humusrig jord. 

Og et ansvarligt folketing, der bare skal se at nå målet for skovareal i Danmark på 20 procent – tæl gerne byerne med. Hvis CO2-indholdet i atmosfæren skal falde, så skal der udledes mindre CO2 og optages mere CO2. Hvilke midler har vi til at binde CO2?

Sikkert til stor overraskelse for de byboende kandidater, så er der gode folk i landbruget, som har regnet på optagelse af CO2. Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, ved formand Henrik Terp, beskriver, at humus er jordens CO2-lunge – den oversete løsning i klimadebatten. Foreningen arbejder med pløjefri dyrkning for at beskytte og opbygge humuslaget, som lagrer kulstof. Jeg mener, vi har en oplagt løsning her. 

Sæt fokus på humus
Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med blot én procent, kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2-udslip. Og samtidig få en mere frugtbar jord.

Dansk landbrug kan årligt fjerne 9,8 millioner ton CO2 fra atmosfæren alene i Danmark. Det skal ses i lyset af, at det danske reduktionsmål er 2,5 millioner ton årligt. 

Lars Vestergaard (DF)
Folketingskandidat

Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten. Og det kan sættes i værk forholdsvist hurtigt – og lad os så måle eller beregne, hvor meget der lagres per hektar – og eventuelt belønne det med en klimatilskud.

Det er allerede anerkendt, at humus kan bruges som lagring af kulstof − en omstændighed, der dog får meget lidt opmærksomhed i klimadebatten.

Humus indeholder 57 procent kulstof. Hæver vi derfor humusindholdet over 35.000 km2 med blot en procent, altså 25 kilo per kubikmeter jord, viser en simpel beregning, at der i jorden bindes 500 millioner ton kulstof, svarende til 1,8 milliarder ton CO2, som det kan læses på www.frdk.dk.

Danmarks udledning er cirka 65 millioner ton CO2 per år. Hæver man humusindholdet på vores landbrugsjord med bare én procent, har man altså fjernet 27 års CO2-udslip fra atmosfæren med en mere frodig jord til følge.

Antagelserne bag tallet kan varieres, men beregningen viser sit indlysende potentiale og fordrer, at klimadebatten skal tage den mulige forøgelse af humusindholdet i dyrkningsjorden med i regnskabet for hurtigere at kunne overholde Paris-aftalen. Det er en lavthængende frugt.

Ekstra træer
Landmænd kan med en effektiv planteproduktion med høje udbytter, plantedække året rundt og et godt sædskifte og uden at bearbejde jorden unødigt være medvirkende til at optage utrolige mængder CO2. Vi skal i så høj grad som muligt etablere vores afgrøder uden at harve eller pløje. Det hedder "Conservation Agriculture" blandt fagfolk.

Dansk landbrug kan årligt fjerne 9,8 millioner ton CO2 fra atmosfæren alene i Danmark. Det skal ses i lyset af, at det danske reduktionsmål er 2,5 millioner ton årligt. Det er jo ikke så ringe endda. Sæt i værk.

Men det stopper jo ikke her. Økologen Thomas Crowther og hans kolleger på ETH Zürich, et schweizisk universitet, har lavet en undersøgelse, som viser, at der er plads nok i verdens eksisterende parker, skove og ubenyttede landarealer til at plante 1,2 x 1012 ekstra træer, hvilket ville have CO2-lagerkapacitet stort nok til at optage ti års CO2-udledninger.

Træer er det mest effektive middel til at regulere den globale opvarmning og de medfølgende klimaændringer. Ved at kombinere skovindholdsdata fra 1,2 x 106 steder rundt om i verden og satellitbilleder, har forskerne beregnet, at der er 3 x 1012 træer på jorden. Men de fandt også, at der er rigeligt plads til at genoprette millioner af ekstra hektar skove uden at inddrage landbrugsjord. 

Ålegræs
FN’s "Trillion Tree Campaign" har plantet næsten 15 x 109 træer over hele verden i de seneste år. Australien har annonceret en plan om at plante 1 x 109 mere inden 2050 som led i sin indsats for at opfylde Paris-aftalen.

Hvis vi i Danmark lander lige på målsætningen 20 procent i Danmark, kan vi leve op til Thomas Crowthers målsætning om forøgelse af skovdækning til optagelse af ti års CO2-udledning.

Det var til lands, og til vands skal vi i de lavvandede fjorde og bugter plante ålegræs, som er en undersøisk græsart, som har en helt fantastisk evne til at optage CO2.

Der findes undersøiske enge, som optager og lejrer CO2 mange steder i verden. Men intet andet sted gør det lige så effektivt som ålegræs-’engen’ i den sydfynske bugt Thurøbund, hvor forholdene gør, at der optages cirka ti gange mere CO2 end gennemsnittet. Disse undersøgelser er udført af Marianne Holmer, institutleder af Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Klimaangst
I Thurøbund lejres der cirka 27.000 gram kulstof per kvadratmeter. Det er klart det højeste niveau, forskerne har fundet. Andre steder i verden kommer tallet ikke over 11.000 gram per kvadratmeter. Ålegræs binder CO2, når det vokser.

Når det så taber bladene, bliver kulstof optaget i havbunden i stedet for at komme op i atmosfæren. Græsengene kan derfor i en udvidet målestok blive meget vigtige i optagelsen af CO2.

Videnskabeligt er det svært at forudsige et meget præcist potentiale. Men havgræsenge binder generelt cirka 18 procent af alt kulstof, som lejres i havene, så der er en dokumenteret god lagringseffekt. 

Tænk, hvis vi kunne aflyse klimaangsten og begynde at fokusere på biodiversitet i stedet. Disse meget pragmatiske erfaringer med pløjefri dyrkning, træplantning og et levende havmiljø med ålegræs og store arealer med stenrev skal skaleres op, så det kan regnes ind i Paris-aftalen. Så når vi det!

Du har valget – både 26. maj 2019 og 5. juni 2019. Stem ikke med frygt, men med fornuft. Det kan være sidste chance.